Trafikken på Storebælt slog rekord i 2025
19.1.2026 11:08:56 CET | Sund & Bælt | Pressemeddelelse
Mere end 14 millioner køretøjer passerede Storebælt i 2025, der blev et rekordår for Danmarks vigtigste forbindelse. Væksten skyldes til dels en målrettet indsats for at holde broen farbar døgnet rundt.

2025 var det hidtil travleste år for Storebæltsbroen. I alt kørte 14.148.000 køretøjer over broen. Det er det højeste antal siden forbindelsen åbnede i 1998, og meget højere end den hidtidige rekord fra 2024 på 13.680.000 køretøjer.
Væksten skyldes primært en stor stigning i personbiler og en mindre stigning i lastbiler. Rekorden blev sat til trods for, at 2024 var et skudår og dermed havde én dag mere med trafik. 2025 bød også på månedsrekord, først i juli og derefter igen i august.
Hos Sund & Bælt, der driver Storebæltsbroen, peger man på flere årsager til trafikvæksten.
“Vores vigtigste opgave er at sikre mobiliteten mellem Øst- og Vestdanmark, og en del af forklaringen er, at vi har gjort en meget stor indsats for at holde broen mest muligt åben. For eksempel ved at tilrettelægge vedligeholdelsesarbejde på de tidspunkter, hvor det generer færrest muligt bilister, og en række tiltag til at modvirke de uheld, der kan skabe køer på broen”, siger Mikkel Hemmingsen, administrerende direktør i Sund & Bælt.
Sund & Bælt har de seneste år arbejdet fokuseret med at forbedre sikkerheden for trafikanterne ved bl.a. at investere i nye vindskærme, bedre varsling om trafikforhold og mobile autoværn, så trafikken hurtigt kan flyttes mellem banerne efter behov.
I 2025 var der også ekstraordinære begivenheder, der kunne mærkes på Storebælt. Da den populære britiske musiker Ed Sheeran holdt en serie af udsolgte koncerter i Tårnby, kunne det måles direkte i trafiktallene. Netop i ugen hvor koncerterne fandt sted, blev der sat ny ugerekord med 340.200 køretøjer – 1,2 procent over den tidligere rekord fra uge 31 i 2022.
Også på døgnniveau blev der sat nye rekorder i begge retninger, hvor den østgående døgnrekord blev slået én gang, mens den vestgående døgnrekord blev forbedret hele tre gange i løbet af 2025.
Nøgleord
Kontakter
Jens VillemoesPressechef, Sund & Bælt
Tlf:+45 33 41 44 27jvi@sbf.dkFølg pressemeddelelser fra Sund & Bælt
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Sund & Bælt
Femern Bælt-projektet er med på Nordens største spejderlejr15.7.2026 10:08:32 CEST | Pressemeddelelse
Spejdere fra Lolland-Falster opfører deres egen model af udsigtspunktet Pilen ved byggeriet af Femern Bælt-tunnelen, når Spejdernes Lejr samler over 33.000 deltagere fra hele Norden i Hedeland fra 18. til 26. juli.
Natarbejde spærrer kortvarigt Øresundsmotorvejen13.7.2026 13:00:40 CEST | Pressemeddelelse
Sund & Bælt nedtager skilteportaler på Øresundsmotorvejen i syv nætter i uge 29 og 30. Arbejdet foregår om natten for at begrænse generne, men trafikanter skal forvente kortvarige spærringer og risiko for kø, mens skiltene tages ned.
The Weeknd satte ekstra fart på weekend-trafikken10.7.2026 12:10:12 CEST | Pressemeddelelse
Trafikken over Storebælt var samlet set stabil i andet kvartal af 2026. Men en travl weekend i juni skilte sig ud, da både The Weeknd i Parken og Heartland Festival på Fyn sendte flere biler over broen.
Sund & Bælt udskifter sporskifter på jernbanen over Storebælt6.7.2026 09:34:27 CEST | Pressemeddelelse
For at sikre en stabil og sikker togtrafik over Storebælt opgraderer Sund & Bælt i juli jernbanen mellem Korsør og Nyborg. Arbejdet omfatter udskiftning af otte sporskifter og betyder, at togtrafikken over Storebælt bliver erstattet af togbusser, mens arbejdet står på.
Sund & Bælt nedsænker næste del af Femern Bælt-tunnelen29.6.2026 11:02:06 CEST | Pressemeddelelse
Endnu et tunnelelement til Femern Bælt-forbindelsen er nu på plads på havbunden ud for Lollands kyst.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum