Københavns Universitet

Frygt for karrieren driver – og vælter – brutale regimer

Del

Ny forskning viser, at ambitioner og angst kan forvandle ’almindelige mænd’ til et regimes hensynsløse håndlangere – eller dets omvæltere. Det er nemlig karrierepres – ikke ideologi – der får militærofficerer til at beskytte eller vælte diktatorer.

70'ernes argentinske militærdiktatur (tv.) og USA's aktuelle Immigration and Customs Enforcement - ICE (th.) har et hidtil ukendt mønster til fælles: Det er karrierehensyn, som motiverer almindelige mennesker til at blive håndlangere for de brutale regimer. Det er også karrieren, der får selvsamme officerer til at vælte diktatorer, viser ny forskning. Foto: Public Domain/Chad Davis, Wikimedia
70'ernes argentinske militærdiktatur (tv.) og USA's aktuelle Immigration and Customs Enforcement - ICE (th.) har et hidtil ukendt mønster til fælles: Det er karrierehensyn, som motiverer almindelige mennesker til at blive håndlangere for de brutale regimer. Det er også karrieren, der får selvsamme officerer til at vælte diktatorer, viser ny forskning. Foto: Public Domain/Chad Davis, Wikimedia

Hvorfor bliver nogle mennesker diktatorernes mest brutale agenter? Og hvorfor vælter andre dikatorerne i et kup? Ny forskning, der udkommer i bogen ’Making a Career in Dictatorship: The Secret Logic behind Repression and Coups’, giver et overraskende svar: Det handler ikke om fanatisme eller sadisme – men om frygten for, at ens egen karriere går i stå.

”Vi viser, at selv de mest ekstreme handlinger i autoritære regimer ofte skyldes banal karriereangst,” siger Adam Scharpf, lektor ved Københavns Universitet.

Bogen, som han har skrevet sammen med Christian Gläßel (forsker ved Hertie School i Berlin), er baseret på unikke karrieredata om 15.000 officerer i det argentinske militær. Forskerne har også gennemgået omfattende casestudier af officerer i Hitlers Tyskland, Stalins Sovjetunionen og Jawaras Gambia samt talrige historiske beviser fra andre autoritære regimer rundt om i verden.

Ifølge sidste års nobelpristager i økonomi, James A. Robinson, er udgivelsen ”en intellektuel milepæl”.

Meritokratiets mørke side

De to forskere dokumenterer et tilbagevendende mønster: Når officerers karriere stagnerer, vælger folk, der arbejder i regimets apparat, en af to strategier. Enten en ’omvej’ – at slutte sig til enheder, der har til opgave at undertrykke, for at demonstrere deres værdi over for den siddende hersker – eller ’tvang’ – at deltage i kup for at sikre en bedre fremtid under en ny leder.

”Det er ikke kun lederens inderkreds, der bestemmer et regimes karakter og skæbne. Karriereangsten hos dem i de midterste og lavere lag kan være nok til at udløse både vold og regimets sammenbrud,” forklarer Adam Scharpf.

En af bogens mest provokerende pointer er, at meritokrati – som normalt ses som et kendetegn for stabile demokratier, hvor kvalifikationer og præstationer afgør, hvem der opnår højere positioner og magt – ikke beskytter mod autoritære tendenser. Tværtimod får professionelle, præstationsorienterede systemer dem, der i sidste ende taber, til at træffe ekstreme beslutninger.

”Vi har en tendens til at tro, at bureaukratisk professionalisme er en sikkerhedsforanstaltning mod diktatur. Vores forskning viser imidlertid, at det kan være en drivkraft bag menneskerettighedskrænkelser og ulovlige magtovertagelser,” siger Adam Scharpf.

Gælder også nutidens demokratier

Forskernes konklusioner er yderst aktuelle. I en tid med tilbagegang for demokratiet og stigende populisme observerer Adam Scharpf og Christian Gläßel en lignende dynamik i lande, der engang blev betragtet som uantastelige.

Som eksempler peger Adam Scharpf på ICE og FBI i USA, hvor personalenedskæringer og nye rekrutteringsordninger skaber netop det karrierepres, der kan føre til magtmisbrug.

”Overalt, hvor ledere forsøger at konsolidere magten eller søger engagerede allierede for at vælte et system, er karrierelogikken i spil. Dette gælder ikke kun for militæret og statsapparatet, men også for terrororganisationer, kriminelle netværk og endda virksomheder,” bemærker han.

Bogen ‘Making a Career in Dictatorship: The Secret Logic behind Repression and Coups’ udgives af Oxford University Press den 13. februar 2026.

Kontakter

Om Københavns Universitet

Københavns Universitet blev grundlagt i 1479 og har i dag cirka 37.000 studerende og 10.000 ansatte – heraf flere end 5.000 forskere – og en omsætning på 9,4 milliarder kroner. 10 nobelpriser er blevet tildelt forskere med tilknytning til universitetet.

Følg pressemeddelelser fra Københavns Universitet

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Københavns Universitet

Ny forening sikrer stærkt fundament under Innovation District Copenhagen14.1.2026 08:00:00 CET | Pressemeddelelse

Innovation District Copenhagen skal være et internationalt kraftcenter for innovation og skal samle forskere, klinikere, iværksættere og virksomheder, så der udvikles flere nye løsninger og flere virksomheder inden for bl.a. life science og kvanteteknologi. En bred partnerkreds stifter nu en forening, der skal understøtte en langsigtet og bæredygtig udvikling af distriktet. Foreningen stiftes af repræsentanter fra stat, kommune, forskningsinstitutioner, sundhedssektor, erhvervsliv, finans, fonde og innovationsaktører. Med i stifterkredsen er Københavns Universitet

Groundbreaking Mapping: How Many Ghost Particles All the Milky Way’s Stars Send Towards Earth8.1.2026 08:23:24 CET | Press release

Every second, a trillion of the elusive ghost particles, the neutrinos, pass straight through your body. Now, astrophysicists from the University of Copenhagen have mapped how many ghost particles all the stars in the Milky Way send towards Earth, and where in the galaxy they originate. This new map could help us track down these mysterious particles and unlock knowledge about our Galaxy that has so far been out of reach.

Banebrydende kortlægning: Så mange spøgelsespartikler sender alle Mælkevejens stjerner mod Jorden8.1.2026 08:15:33 CET | Pressemeddelelse

Hvert sekund passerer en trillion af de gådefulde spøgelsespartikler, neutrinoer, gennem din krop. Nu har astrofysikere fra Københavns Universitet kortlagt, hvor mange spøgelsespartikler alle Mælkevejens stjerner sender mod Jorden, og hvor i galaksen de kommer fra. Det nye kort kan hjælpe os med at finde de mystiske partikler og muligvis få hidtil utilgængelig viden om vores galakse.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye