Jyske Bank A/S

Indsigt og viden til dansk erhvervsliv– på et sølvfad

Del

Danske virksomheder skal dagligt forholde sig til en foranderlig og tiltagende kompleks verden. Det kan tage pusten fra enhver, der stempler ind på arbejdspladsen. Jyske Bank klæder derfor virksomheder på med en række webinarer – med indsigt, udsigt og viden.

Jyske Bank lancerer en række webinarer, under navnet Perspektiv, skræddersyet til erhvervslivet og den komplekse verden, virksomheder skal forholde sig til.
Jyske Bank lancerer en række webinarer, under navnet Perspektiv, skræddersyet til erhvervslivet og den komplekse verden, virksomheder skal forholde sig til.

Uforudsigelighed fylder mere og mere for danske virksomhederne

Bankrådgiverne med på råd
”Med geopolitisk usikkerhed, nye lovkrav og mangel på arbejdskraft betyder det, at vores erhvervskunder efterspørger mere viden. Ikke kun om investeringer, lån og cash mangement, men også om AI, marketing, regulering, salg, kundeadfærd. Altså emner, der i grunden ligger uden for den finansielle verden – og alligevel ikke,” fortæller direktør for Erhverv i Jyske Bank, Rune Møller og fortsætter:

”For når vi taler økonomi med vores kunder, bliver vi tit taget med på råd på en række andre forhold, som har betydning for valg eller fravalg af investeringer, budgetter og prioritering. For bedst muligt at understøtte vores erhvervskunder, så har vi forskellige specialister ansat, der kan bidrage med viden og indsigt.”

AI gennem erhvervslivets briller
Det, som Rune Møller og Jyske Banks erhvervsafdelinger rundt omkring i Danmark får mange spørgsmål om, er AI. Hvad kan det, hvor meget skal vi investere i AI?

Webinarets første emne stiller derfor skarpt på AI og marketing. Udsendelsen giver konkret inspiration, når det gælder algoritmer, regulering og kundeadfærd, og seerne kan stille spørgsmål til specialisterne både før og under udsendelsen.

Strategikonsulent i Jyske Bank, Jim Lozinski, folder sin viden ud om do’s and dont’s med AI og marketing, mens direktør og partner i DSF Wine, Tobias Hinchely fortæller om sine mange års erfaring med at bygge og skalere e-commerce-forretninger med fokus på bundlinje, teams og eksekvering.

”Eftersom verden er i konstant forandring, kan virksomhederne selvfølgelig være med til at påvirke, hvilke emner, de gerne vil have, vi skal fokusere på fremadrettet på de kommende Perspektiv-udsendelser,” slutter Rune Møller.

Tilmelding er gratis og sker her: Følg med i Jyske Banks erhvervswebinar Perspektiv 

Perspektiv sendes kl. 14.00 den 22. januar, den 19. marts, den 4. juni, den 24. september og den 26. november 2026.

Kort om Jyske Banks Perspektiv

  • Med afsæt i både aktuelle emner og tidløse temaer sætter webinarerne med Perspektiv fokus på de forhold, der påvirker den virkelighed, virksomheder navigerer i hver dag.
  • Indholdet spænder fra generel viden til praksisnære anbefalinger om, hvordan konkrete udfordringer kan gribes an i virksomheden.
  • Hver udsendelse går i dybden med ét tema, udvalgt af redaktionen i tæt samarbejde med erhvervsrådgivere og specialister, der er tæt på virksomhedernes behov. 

Billeder

Direktør for Erhverv i Jyske Bank, Rune Møller: ”Geopolitisk usikkerhed, nye lovkrav og mangel på arbejdskraft betyder, at vores erhvervskunder efterspørger mere viden".
Direktør for Erhverv i Jyske Bank, Rune Møller: ”Geopolitisk usikkerhed, nye lovkrav og mangel på arbejdskraft betyder, at vores erhvervskunder efterspørger mere viden".
Download

Om Jyske Bank A/S

Jyske Bank A/S er blandt Danmarks største pengeinstitutter med 84 afdelinger i hele landet og cirka 4.000 medarbejdere. Banken tilbyder finansielle løsninger til privat- og erhvervskunder og er ejer af realkredit-selskabet Jyske Realkredit og af leasingselskabet Jyske Finans, der tilbyder leasing af biler og maskiner. Jyske Bank har cirka 140.000 aktionærer. www.jyskebank.dk

Følg pressemeddelelser fra Jyske Bank A/S

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Jyske Bank A/S

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye