Energisektoren kræver fælles retning
28.1.2026 06:00:00 CET | Jyske Bank A/S | Pressemeddelelse
Elektrificeringen af Danmark står ved en afgørende skillevej. Tempoet går for langsomt, hvorfor der skal handling til – særligt med udbygningen af vind og solenergi.

Jyske Bank samlede for nylig knap 150 repræsentanter fra energibranchen for at komme nærmere én af de største udfordringer i den grønne omstilling: Hvordan accelererer vi den grønne omstilling af forsyningssektoren – sammen?
En lang række repræsentanter fra forsynings- og fjernvarmeselskaber, elselskaber og energianlæg samledes derfor til en tætpakket dag – til Energiens Dag – for at komme svaret nærmere.
Hurtigere udbygning af grøn energi
Mens flere faglige oplæg illustrerede både fremskridt og barrierer, var et af dagens klare budskaber, at udviklingen af grøn strøm ikke kan følge med behovet.
”Fjernvarmesektoren står foran sin største omstilling i 100 år. Vi går fra at være både el- og varmeproducenter til primært at blive el-forbrugere – men omstillingen til varmepumper skal understøttes af markant udbygning af vind og sol samt af kapaciteten i elnettet,” lyder det fra bestyrelsesformanden i HOFOR, Susanne Juhl.
Elbaseret varmeproduktion slår kul og gas
En af de sektorer, hvor elektrificeringen slår tydeligst igennem, er fjernvarmen. Hvor fjernvarmeselskaber tidligere producerede både el og varme – primært på fossile brændsler - bliver mange nu nettoforbrugere af strøm.
I 2023 oversteg den elbaserede varmeproduktion for første gang varmeproduktionen fra kul og olie. Desuden er de nye, elbaserede teknologier i fjernvarmen blevet centrale leverandører af fleksibilitet til elnettet. Det åbner nye muligheder, men skaber også nye afhængigheder overfor både private aktører og elnetselskaber.
Finansiering som forudsætning for omstilling
I åbningstalen fastslog ordførende direktør i Jyske Bank, Lars Mørch, at banken gerne vil spille en nøglerolle, når de store investeringer i forsyningssektoren skal lykkes.
”Elektrificeringen kræver enorme investeringer. Som finansiel partner har vi en interesse i at sikre, at omstillingen kan realiseres i praksis. Her tør vi godt gå et skridt foran finansieringsmæssigt til gavn for omstillingen,” siger han og fortsætter:
”Vi har specialiserede kompetencer og eksperter og indgående branchekendskab. Og vi håber, at vi kan være med til at gøre en forskel på kort sigt over for sektoren og på lang sigt til gavn for energiens kommende virkelighed – som i sidste ende er til gavn for os alle.”
Sektoren i fælles takt
Senior Specialist i Renewable Energy i Jyske Bank, Simon Verland, som var ordstyrer ved afslutningsdebatten, pegede på behovet for en fælles retning i hele værdikæden.
”Hvis elektrificeringen skal lykkes, må vi arbejde tættere sammen. Når branchens aktører deler viden og perspektiver åbent, reducerer vi risikoen og skaber stærkere løsninger. Det er præcis derfor, vi holder Energiens Dag,” slutter Simon Verland.
Jyske Bank har gennem en årrække opbygget ekspertise inden for energifinansiering med specialiserede kompetencer inden for energiområdet.
|
Temaer i fokus Oplæg fra HOFOR, Dansk Fjernvarme, Energinet, European Energy, Danske Commodities m.fl. pegede på følgende emner, som kan være med til at give fælles retning:
|
Dagen blev afrundet med netværk og musikalsk indslag af Steffen Brandt, hvor deltagerne fik mulighed for at knytte nye forbindelser på tværs af sektoren – forhåbentlig til gavn for at speede processen op med elektrificering af Danmark.
Billeder

Om Jyske Bank A/S
Jyske Bank A/S er blandt Danmarks største pengeinstitutter med 84 afdelinger i hele landet og cirka 4.000 medarbejdere. Banken tilbyder finansielle løsninger til privat- og erhvervskunder og er ejer af realkredit-selskabet Jyske Realkredit og af leasingselskabet Jyske Finans, der tilbyder leasing af biler og maskiner. Jyske Bank har cirka 140.000 aktionærer. www.jyskebank.dk
Følg pressemeddelelser fra Jyske Bank A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Jyske Bank A/S
Indsigt og viden til dansk erhvervsliv– på et sølvfad17.1.2026 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Danske virksomheder skal dagligt forholde sig til en foranderlig og tiltagende kompleks verden. Det kan tage pusten fra enhver, der stempler ind på arbejdspladsen. Jyske Bank klæder derfor virksomheder på med en række webinarer – med indsigt, udsigt og viden.
Danske folkepensionister fortsætter på arbejdsmarkedet5.1.2026 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Ikke alle folkepensionister går på pension. Rekordmange beholder nemlig arbejdstøjet på og fortsætter med at stå op til et ringende vækkeur – efter at folkepensionen er begyndt at tikke ind på NemKontoen
600.000 danskere kan få bredere smil skattemæssigt10.12.2025 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Cirka 600.000 danskere har i dag en aktiesparekonto og kan med fordel stoppe op og overveje, om der er luft i økonomien til at pleje investeringerne.
Kulsort samvittighed på Black Friday?20.11.2025 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Ej, vel? Black Friday er lige om lidt og falder i år på en lønningsdag. Det betyder, at forbrugspilen stiger hurtigere til vejrs, end mange af os kan nå at slå fornuften til.
Vil du være med til at udvikle Jyske Bank?4.11.2025 10:10:00 CET | Pressemeddelelse
900 kunder gør det allerede, og de gør det så godt, at Jyske Bank nu efterlyser flere og også yngre deltagere til at teste løsninger, funktioner og brugervenlighed.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum