Vild opbakning: Grise-borgerforslag når 50.000 underskrifter på 74 timer
17.1.2026 12:40:28 CET | Dyrenes Beskyttelse | Pressemeddelelse
Opbakningen til markant bedre forhold for dyrene i den danske svineproduktion er tydelig. På 74 timer nåede borgerforslaget 50.000 underskrifter og skal nu behandles af Folketinget.

Der skal ske store forbedringer af forholdene for grisene i den industrielle produktion. Det krav har 50.000 danskere skrevet under på i løbet af 74 timer, så Folketinget nu skal tage stilling til borgerforslaget.
Citater:
Britta Riis, direktør, Dyrenes Beskyttelse
”Hvis der stadig sidder politikere og er i tvivl, om det her er et emne, som danskerne går op i, så taler det her sit tydelige sprog. Vores arbejde og befolkningens ønske om markant bedre forhold for grisene stopper ikke, før politikerne laver en markant omlægning af svineproduktionen.”
Gitte Buchhave, direktør, World Animal Protection Danmark
”Det er overvældende, at vores fælles borgerforslag er blevet vedtaget så enormt hurtigt. Det vidner om, hvor mange danskere, der tager stærk afstand fra den lidelse, grisene er udsat for i den industrielle produktion.
Mickey Gjerris, lektor i bioetik, teolog, Ph.d.
"Opbakningen til forslaget viser med al tydelighed, at der er en folkelig vilje til at ændre vilkårene for millioner af grise. Nu må vi så se, om der også er en politisk vilje - eller man vil fortsætte som hidtil med at sætte snævre erhvervsinteresse uden stor samfundsmæssig betydning over dyrenes vitale behov."
Joh Vinding, direktør, Anima
"Danskerne er forargede, og det er vi med god grund. Vi har stolet på, at loven sikrede ordentlige forhold for grisene. Men det gør den ikke i dag. Nu har 50.000 talt. Vi vil have en griseproduktion, hvor dyrevelfærd ikke bare findes på papiret, men også i dyrenes hverdag"
Christian Fromberg, kampagneleder for landbrug, skov og natur i Greenpeace
“Den her opbakning er overvældende. Borgerforslaget skriver sig ind blandt de hurtigste nogensinde til at nå 50.000 underskrifter. Det er fantastisk, og det forpligter regeringen og resten af Folketinget, til at tage grisenes sag alvorligt. “
Loven skal også gælde for grisene
Forslagets formål er at få politikerne til at sørge for, at dyrevelfærdsloven bliver overholdt for grisene. Ifølge loven skal dyr beskyttes mod lidelse og smerte, og der skal tages hensyn til deres adfærdsmæssige behov. Det mener de markante meningsdannere og organisationer bag borgerforslaget ikke er tilfældet i den industrielle svineproduktion.
Soen bliver fikseret i ugevis omkring sin faring, den ekstreme avl medfører, at 25.000 pattegrise dør hver dag, en gris på 100 kilo har krav på 0,65 kvadratmeter og endeligt bliver 95 procent af grisene halekuperet, selvom rutinemæssig halekupering har været ulovligt i mere end 30 år. Alle forhold strider imod loven, mener stillerne af forslaget.
Borgerforslaget er blevet stillet af Anders Morgenthaler, Signe Wenneberg, Alexander Holm, Kathrine Lilleør, Mickey Gjerris, Lars Thylander, Greenpeace, World Animal Protection og Anima, der er gået sammen Dyrenes Beskyttelse.
Organisationerne og personerne bag borgerforslaget opfordrer danskerne til at fortsætte med at skrive under på forslaget, så opbakningen til bedre minimumsbeskyttelse af grisene bliver helt tydelig for folketinget. Det kan fortsat underskrives her.
Faktaboks: Fire forhold, der er i strid med dyrevelfærdsloven
- Den ekstreme avl efter store kuld er fokuseret på produktion frem for dyrenes ve og vel. Det medfører, at hver sjette so dør før tid som følge af det ekstreme pres, mens 25.000 pattegrise dør hver eneste dag, fordi der er flere smågrise, end soen har patter. Derfor dør ungerne blandt andet af sult og kulde.
- Søer fikseres i ugevis omkring faring. Det fratager hende muligheden for at udleve sin basale adfærd i form af redebygning og pasning af sine unger.
- Rutinemæssig halekupering har været ulovligt i mere end 30 år. Alligevel får mere end 95 procent af grisene klippet deres hale af for at kompensere for et elendigt staldmiljø med dårlig plads og utilstrækkeligt rodemateriale.
- Grise på 100 kilo har blot 0,65 kvadratmeter plads og ingen eller utilstrækkeligt med rodemateriale, hvilket betyder, at dyrene hverken har mulighed for at bevæge sig eller på anden vis udleve deres naturlige adfærd.
Nøgleord
Kontakter
Medievagten i Dyrenes Beskyttelse
Dyrenes Beskyttelses medievagt er tilgængelig døgnet rundt for henvendelser pr. mail eller telefon (modtager ikke SMS)
Alexander Holm
Tlf:28 94 88 10Anders Morgenthaler
Tlf:26 88 72 02Christian Fromberg
Kampagneleder, Greenpeace
Joh Vinding
Tlf:61 71 07 38jv@anima.dkKathrine Lilleør
Tlf:26 18 32 40Kenan Seeberg
Presseansvarlig, World Animal Protection Danmark
Mickey Gjerris
Tlf:25 37 03 85Signe Wenneberg
Tlf:21 43 54 63Sophy Miehe-Renard
Kommunikationsansvarlig for Lars Thylander
Om Dyrenes Beskyttelse
Vi hjælper dyr i nød, stopper overgreb mod dyr og kæmper for et respektfuldt og bæredygtigt forhold mellem dyr, mennesker og natur.
Følg pressemeddelelser fra Dyrenes Beskyttelse
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Dyrenes Beskyttelse
Nu må hunde løbe frit på stranden1.10.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Efter en sommer med kort snor kan hunde fra 1. oktober igen løbe frit på mange af landets strande – til glæde for både hunde og ejere. Dyrenes Beskyttelse minder dog om, at friheden forpligter, og at der skal tages hensyn til både natur og strandgæster.
Dyrenes Beskyttelse: Fireparten kan gøre op med årtiers fejlslagne frivillige aftaler30.9.2026 12:30:39 CEST | Pressemeddelelse
Dyrenes Beskyttelse ser frem til samarbejdet i den kommende grisefirepart, hvor regeringen lægger op til en nødvendig omstilling af svineproduktionen i retning mod bedre dyrevelfærd. Det skal dermed gøre op med årtiers fejlslagne frivillige aftaler.
Dyrenes Beskyttelse efter ny undtagelsesmulighed fra lovkrav om Bovaer: Kravet bør droppes helt30.9.2026 11:41:06 CEST | Pressemeddelelse
Mælkeproducenter har nu fået udvidet muligheden for at undtage deres køer fra lovkravet om Bovaer for resten af 2026, lyder meldingen fra Natur- og dyrevelfærdsminister Christian Rabjerg Madsen. For køernes velfærd og trivsel er det positivt, men problemet sparkes kun til hjørne, mener Dyrenes Beskyttelse, der vil have kravet droppet.
Dyrenes Beskyttelse roser akutplan: Slut med at kontrollen underminerer loven29.9.2026 12:11:22 CEST | Pressemeddelelse
En ny styrelse for dyrevelfærdskontrollen skal medvirke til at stoppe årtiers svigt af dyrene, hvor for få ressourcer og Fødevarestyrelsens kontrolvejledninger reelt set har undermineret loven. Det møder stor ros fra Dyrenes Beskyttelse.
Rekordmange katte blev indleveret på internaterne i løbet af sommeren21.9.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
I forbindelse med Kattens Uge 39 sætter Dyrenes Beskyttelse fokus på den usædvanligt store strøm af katte og killinger, der hen over sommeren har haft brug for hjælp på organisationens internater.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum