Skiferie i elbil: Her er rådene, der giver dig den bedste tur
Skal du snart afsted på vinterferie i elbil? Så er det en god ide at forberede dig grundigt, inden turen starter. Her får du de bedste råd, så både turen til og fra skiferien bliver så nem og behagelig som muligt.

Vinterferien nærmer sig, og i år forventes rekordmange danskere at tage på vinterferie i en elbil. Og selvom det kræver lidt ekstra forberedelse at komme godt frem, så kan du sagtens tage elbilen på skiferie.
Særligt i de nordiske lande er lademulighederne gode. Det gælder både i Norge og Sverige, hvor ladestationerne ligger langs hovedvejene. Også rigtig mange norske hytter har efterhånden fået installeret ladere i stil med dem, man kender fra garager og carporte herhjemme, og på de store udlejningsportaler kan du søge efter hytter og huse med opladningsmuligheder til elbiler.
Anderledes ser det ud, hvis turen går sydpå. For selvom der er fine lademuligheder langs motorvejsnettet i Tyskland og til dels Østrig og Frankrig, så bliver det vanskeligere i Italien og de franske alper. Det skyldes, at elbilen endnu ikke er så udbredt i Italien og i de bjergrige egne af Frankrig.
”Det er en rigtig god ide at lade elbilen helt op, inden turen går op i bjergene, da lademulighederne fortsat er begrænsede i alperne. Det er både tilfældet, når du lejer en hytte og bor på hotel. Ud over at oplade inden bjergene, er det en god idé at bruge udlejningsportalerne til at søge efter hytter og hoteller med opladning – eller evt. kontakte hotel eller udlejer,” siger Thor Folmann Krarup, e-mobilitetschef i energiselskabet OK.
Den bedste vej til billig lynladning
Uanset om du kører nord- eller sydpå, er det en god idé at finde telefonen frem og downloade en række apps fra forskellige ladeselskaber inden skiferien. Når du opretter dig som kunde og bruger apps, bliver lynladningen ofte billigere, end hvis du betaler med dit kreditkort ved standeren. I nogle tilfælde er det også nødvendigt med en app for overhovedet at kunne lade.
Priserne svinger meget for opladning i Europa, især ved lynladning. Her kan det være helt op til 10 gange dyrere at betale med kreditkort end at bruge ladeoperatørens app. Du bør desuden tjekke, om du via dit bilmærke har billigere adgang til et europæisk netværk. Det gælder blandt andet for Tesla, VW, Hyundai, BMW og Mercedes.
Hjemmesider som abetterrouteplanner.com, chargefinder.com og plugshare.com med tilhørende apps giver et godt overblik over lademulighederne på tværs af landegrænserne.
Motorvej, kulde og bjerge udfordrer rækkevidden
Når du er på farten i en propfyldt, ferieklar elbil, skal du forvente et markant forøget energiforbrug, især på motorvej. Det samme gælder, når du kører i bjergområderne i koldt vejr. Hvor rækkevidden normalt er 350-500 km ved danske forhold, kan den meget vel reduceres med 30-40 procent ved motorvejs- og bjergkørsel, når kulden bider. Kører du med tagboks, koster det også ca. 10 procents rækkevidde på grund af ekstra vindmodstand.
”Du bør afsætte ekstra tid til køreturen på skiferie, hvis det er i en elbil, især hvis det er sydpå til alperne, hvor en stor del af strækningen foregår på motorvej. I de senere år er antallet af lynladere vokset, og det betyder heldigvis, at ventetiden i forbindelse med ladepauser bliver kortere,” siger Thor Folmann Krarup.
Har du mulighed for at lade bilen ved skihytten, kan det stærkt anbefales. Her kan du også sætte bilen til at varme kabine og batteri op, inden du kører afsted. På den måde mindsker du energiforbruget de første kilometer.
Og så er det ellers bare om at komme afsted i elbilen. Ud over opladning af bilen gælder de samme forhold omkring udstyr og kørsel.
”Sørg for at følge de lokale påbud om brug af snekæder eller snesokker til dækkene. Dels på grund af trafiksikkerheden, men også fordi det lokale trafikpoliti ofte udsteder store bøder til bilister, der trodser reglerne. Det gælder især i Schweiz, Frankrig og Østrig. I nogle tilfælde bliver man ganske enkelt bedt om at køre ned ad bjerget og først vende tilbage, når der er kæder på dækkene,” siger Thor Folmann Krarup, der også anbefaler at medbringe et træktov, et par tæpper, en skovl og en lygte i bilen.
Vinterferie i elbil: Her er de vigtigste huskeregler
- Forvent at rækkevidden er helt op til 40% kortere ved kørsel i koldt vejr i en fuldt læsset bil med tagboks
- Hent ladeoperatørernes mobilapps inden du kører afsted, så du får billigere lynladning og kommer hurtigere i gang med ladningen
- Tjek abetterrouteplanner.com og plugshare.com og hent deres tilhørende mobilapps for at få et godt overblik over lademulighederne
- Lad bilen op ved skihytten hvis muligt, og varm batteri og kabine op, inden du kører afsted
- Vær opmærksom på, at strømforbruget er højere ved kørsel i koldt vejr, især i bjergene og på motorvejen
- Husk desuden at fylde luft i dækkene til en tungt lastet bil. Det giver bedre rullemodstand og sænker strømforbruget, ligesom det øger trafiksikkerheden
Nøgleord
Kontakter
Kristoffer WeibelKommunikationskonsulent
krwe@ok.dkJens BomholtPresse- og kommunikationschef
Tlf:22 13 86 01jebm@ok.dk- OK er et bredt funderet energiselskab for private og erhverv. På hylderne er alt fra brændstof og ladestandere til grøn el og varmepumper.
- OK er desuden en af de største elleverandører i Danmark
- OK er et dansk andelsselskab med datterselskaber som Coop, Kamstrup, Enity og GodEnergi.
- OK omfatter mere end 680 tankstationer, mere end 250 svanemærkede vaskehaller samt mere end 85 truckstationer, og OK er således Danmarks største tankstationskæde.
- OK har mere end 4.800 offentligt tilgængelige ladepunkter til elbiler fordelt over hele landet.
- OK støtter over 3.600 lokale klubber og foreninger over hele landet.
Følg pressemeddelelser fra OK
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra OK
Overvejer du brugt elbil? Sådan forbereder du dig på købet8.1.2026 07:30:00 CET | Pressemeddelelse
Der bliver solgt rekordmange elbiler i Danmark, og både de nye og brugte er populære. Men hvad skal man være ekstra opmærksom på, når man er på jagt efter en brugt elbil? Her kommer en række gode råd til, hvordan du griber købsprocessen an og stiller bilforhandleren de rigtige spørgsmål.
Beskyt dig mod el-svindlere: Sådan undgår du næste svindelforsøg19.12.2025 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Energiselskabet OK advarer om falske opkald, mails og sms’er fra svindlere, der forsøger at narre elkunder til at afgive personfølsomme oplysninger. Her får du gode råd til, hvordan du undgår og håndterer svindelforsøg.
Juletravlt ved ladestanderne: Sådan bliver turen bedre med god ladeskik18.12.2025 06:50:00 CET | Pressemeddelelse
Det er blevet nemt at lade elbilen over hele landet, men juledagene byder på ekstra travlhed ved ladestanderen. Læs her, hvordan både du og dine medbilister kommer godt til juledestinationen. Små justeringer gør en stor forskel.
Dyre klimakvoter har sendt elprisen og danskernes elregning op i 202516.12.2025 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
2025 bliver for danske elkunder samlet set et år med dyrere strøm end sidste år. Det skyldes især store prisstigninger på markedet for CO₂-kvoter. Også næste år kan fossile kraftværker skabe betydelige udsving i elpriserne.
Almindelige elbilister skal køre over 40.000 km. om året, før abonnement med fri opladning kan betale sig8.12.2025 06:47:24 CET | Pressemeddelelse
Alt for mange elbilsejere betaler dyrt for opladning. Det gælder især elbilister med fri opladning på abonnement. Nye beregninger viser, at man som almindelig elbilist skal køre over 40.000 km. om året, før abonnement med fri opladning kan betale sig.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum