LB Foreningen uddeler en mio. kroner til sundhed og sikkerhed i Region Nordjylland
15.1.2026 10:07:28 CET | LB Forsikring | Pressemeddelelse
LB Foreningen i Region Nordjylland afsætter i 2026 en mio. kroner til at udvikle og styrke de fællesskaber, som arbejder forebyggende ift. sundhed og sikkerhed i regionen.

I en tid hvor vi har brug for et højere beredskab som følge af klimaforandringer, hvor mange rammes af mistrivsel og hvor udsatte borgeres sundhed forringes er der for alvor brug for fællesskaber, der kan være med til at løfte de store samfundsudfordringer.
Derfor afsætter LB Foreningen i Region Nordjylland nu en mio. kroner til indsatser, hvor fællesskaber løfter de mange forskellige udfordringer med sundhed og sikkerhed i regionen.
”Vi tror på, at lokal nærhed og fællesskaber mellem mennesker er med til at højne både vores sikkerhed og vores sundhed. Derfor ser vi gerne ansøgninger til indsatser, der gennem fællesskaber kan være med til at styrke og forebygge nogle af de problemer, som er blevet tydelige indenfor de seneste år, siger Natascha Worre Ambjørn, repræsentant for LB Foreningens uddelingsråd i Region Nordjylland.
LB Foreningen i Region Nordjylland ser derfor gerne ansøgninger, hvor man bruger frivillige fællesskaber i arbejdet med eksempelvis:
• Sikkerhed i nattelivet
• Beredskabsindsatser i tilfælde af kriser som oversvømmelser, strømnedbrud eller lignende
• Sundhedsudfordringer for udsatte borgere
• Mental mistrivsel blandt ældre, voksne, børn og unge (eksempelvis ensomhed)
• Kombinerer fysisk aktivitet og mental trivsel
LB Foreningen ser meget gerne ansøgninger fra lokale indsatser fra alle dele af regionen – små som store organisationer, der arbejder med sundhed og sikkerhed fra mange forskellige vinkler.
Der kan søges op til 100.000 kr. per projekt, og der kan søges frem til d. 31. marts 2026. Se mere på lbforeningen.dk/nordjylland.
Kontakter
Mikkel KlausenChef for Uddelinger, Udvikling & Kommunikation, LB Foreningen
Tlf:24282110mikl@lb.dkOM LB FORENINGEN I REGION NORDJYLLAND
LB Foreningen i Region Nordjylland repræsenteres af ni delegerede, der er valgt blandt de ca. 45.000 medlemmer i regionen. De repræsenterer medlemmer i Runa Forsikring, Bauta Forsikring og Lærerstandens Brandforsikring. Hvert år uddeler LB Foreningen i Region Nordjylland en mio. kroner til velgørende formål i regionen. Se mere om LB Foreningens uddelinger i Region Midtjylland på lbforeningen.dk/nordjylland
OM LB FORENINGEN
LB Foreningen står bag LB Forsikring – Danmarks største medlemsejede forsikringsfællesskab på privatmarkedet med over 470.000 medlemmer fordelt i Lærerstandens Brandforsikring, Bauta Forsikring og Runa Forsikring. Hvert år støtter vi velgørende fællesskaber over hele landet med 20 mio. kr.
Følg pressemeddelelser fra LB Forsikring
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra LB Forsikring
Nattefrost: Er din bil vinterklar?4.11.2026 12:08:32 CET | Pressemeddelelse
Nattefrosten har her til morgen ramt dele af landet. Det er derfor blevet tid til både at sørge for vintersikre dæk, en god skraber i bilen og ikke mindst at have god tid om morgenen til at gøre bilen klar til kørsel.
LB Forsikring får topplacering i ny imagemåling30.10.2026 10:21:38 CET | Pressemeddelelse
LB Forsikring får igen i år en topplacering i Finansimage og går én plads frem til en samlet andenplads blandt de 67 selskaber, som indgår i målingen. Samtidig er selskabet placeret på en andenplads blandt forsikringsselskaberne. Det er Finanswatch og Wilke, der står bag Finansimage 2026.
Pas på tyven!28.10.2026 14:55:31 CET | Pressemeddelelse
LB Forsikring oplever i øjeblikket en stigning i antallet af henvendelser fra medlemmer, hvor særligt ældre borgere bliver kontaktet af personer, der udgiver sig for at være fra banken, politiet, hjemmeplejen eller lignende. Det er derfor en god grund til at være ekstra varsom.
Stormen ramte skævt: Hovedstaden, Aarhus og Fyn hårdest ramt26.10.2026 14:25:03 CET | Pressemeddelelse
Stormen har ramt Danmark meget forskelligt. Hos LB Forsikring er det især Hovedstadsområdet, Aarhusområdet og Fyn, der tegner sig for stormskaderne, mens Vestjylland stort set er gået fri af stormskader. Her har vand i stedet været problemet.
Risiko for forhøjet vandstand og kraftige vindstød: Sådan sikrer du dig bedst24.10.2026 09:44:18 CEST | Pressemeddelelse
Ifølge meteorologerne handler det om at holde på hat, briller og trampoliner de kommende døgn, da kraftig blæst er på vej mod Danmark. Landets største medlemsejede forsikringsselskab, LB Forsikring, giver her gode råd til at undgå skader.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum