NEXT Uddannelse København

Ny novellesamling sætter fokus på ungdomsliv, skurvognsjargon og faglig stolthed

Del

I en ny novellesamling sætter en række danske forfattere litterært fokus på ungdomslivet på erhvervsuddannelser – med alt hvad det indebærer. Det er forlaget Praxis, der sammen med NEXT Uddannelse København står bag udgivelsen.

NEXT Uddannelse København

Ungdomsårene er skelsættende. Den første forelskelse, ønsket om at passe ind i fællesskabet, forældrekonflikter, venskaber og spirende identitet. Af den grund er ungdomsårene hyppigt beskrevet i litteraturen.

Ungdomslivet for de unge, som går på en erhvervsuddannelse, indtager dog kun en sparsom plads i litteraturen, selvom ca. hver femte ung i dag starter på en erhvervsuddannelse efter folkeskolen.

Derfor er Praxis og NEXT gået sammen om at lave novellesamlingen ”Her står du”. Samlingen består af 11 tekster, der tilsammen sætter fokus på forventningspres, identitetsskabelse, ansvarsfølelse og oplevelsen af at tage et anderledes uddannelsesvalg end kammeraterne.

Adm. direktør på NEXT, Ole Heinager, håber, at elever, som vælger en faglært uddannelse, føler sig set, hørt og spejlet, når de læser novellesamlingen i danskundervisningen.

”Hvor gymnasieelevers hverdag, identitet og røde studenterhue længe har haft en naturlig plads i skønlitteraturen, mangler unge på erhvervsuddannelserne tekster, de kan se sig selv i – både når de er på skolen, og når de er ude på lære- og elevpladsen. Med novellesamlingen får erhvervsskoleelever endelig fortællinger, der afspejler deres ungdom, virkelighed og stolthed over svendebrevet. Samlingen er blandt andet tiltænkt undervisningen i udskolingen og på ungdomsuddannelsesinstitutioner og kan forhåbentlig være med til at gøre skønlitteratur mere aktuel og relevant for en elevgruppe, som arbejder praktisk,” siger Ole Heinager og fortsætter:

”Jeg håber samtidig, at novellerne kan gøre den bredere offentlighed klogere på den hverdag og de dilemmaer, som er virkeligheden, når man er ung på en erhvervsskole. Det har vi brug for.”

Starter en samtale med de unge 
Blandt dem, som glæder sig til, at novellesamlingen kommer ud og lever blandt unge og i offentligheden generelt, er børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye.

”Novellesamlingen indeholder mange gode eksempler på noget, som unge på erhvervsuddannelserne står over for hver dag. Men som mange nok ikke kender så meget til. Den faglige stolthed over at lægge granitstenene i et flot mønster. Udfordringerne ved at begynde som ung på en arbejdsplads med voksne. Presset over det ansvar, man pludselig bliver givet. Derfor er novellesamlingen utrolig vigtig. Den starter en samtale med de unge på erhvervsuddannelserne. Og så minder den os om, at dét at være dygtig med sine hænder ikke står i modsætning til at være klog. Den form for viden fortjener samme respekt som den rent boglige. Den er uundværlig for vores samfund,” siger børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye.

Øget læselyst 
Forlaget Praxis, som er en del af Lindhardt og Ringhof Uddannelse under Egmont, har gode erfaringer med tilsvarende udgivelser rettet mod professionsuddannelser, og adm. direktør Thomas Skytte glæder sig over, at novellesamlingen kan være døråbner for litterære oplevelser:

"Jeg er sikker på, at vi med disse noveller kan ramme og skabe læselyst hos et publikum, der fortjener det. Det bliver også en gave til danskunderviserne på erhvervsskolerne, som har udfordringer med at skabe den gode forbindelse mellem elevernes verden og danskfaget. Nu er der 11 noveller, men der er jo mere end 100 erhvervsuddannelser, så vi har mod på mere, og de unge fortjener gode fortællinger, som kan komplementere deres lærebøger," fortæller Thomas Skytte.

Fakta:

  • Samlingen forhandles hos Praxis.dk og kan bestilles hos boghandlere rundt om i landet.

  • Novellesamlingen består af 11 tekster (ti noveller og én sang).

  • Teksterne er blandt andet tiltænkt danskundervisningen i udskolingen og på ungdomsuddannelsesinstitutioner, og med udgangspunkt i novellerne er der udviklet undervisningsmateriale, som konkret kan bruges på gf1 og i 10. klasse.

  • Forfattere: Maja Elverkilde, Sanne Munk Jensen, Zakiya Ajmi, Anita Krumbach, Sarah Engell, Elin Winther, Signe Kierkegaard Cain, Tomas Lagermand Lundme, Laura Ringo, Daniel Boysen og Alexander Rich Henningsen.

  • Der afholdes bogreception for novellesamlingen torsdag den 29. januar klokken 15.30 på NEXT Campus Nørrebro, hvor flere af forfatterne deltager.

Nøgleord

Kontakter

Billeder

NEXT Uddannelse København
Download
NEXT Uddannelse København
Download

Links

NEXT Uddannelse København

NEXT Udddannelse København er en stor uddannelsesinstitution med uddannelser på 15 adresser i København og Storkøbenhavn. NEXT udbyder gymnasieuddannelser, erhvervsuddannelser, 10. klasse samt kursus og efteruddannelse.

Følg pressemeddelelser fra NEXT Uddannelse København

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra NEXT Uddannelse København

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye