’En bog for dig, der…’ - få Næstved Biblioteks anbefalinger til gode læseoplevelser.
18.5.2026 09:00:00 CEST | Næstved Bibliotek og Borgerservice | Pressemeddelelse
Tirsdag d. 2. juni kl. 16:00 – 16:45 inviterer kulturformidlerne Asla, Erik og Martin på fyraftens-læsefristelser. Kom og bliv inspireret!

Du har lyst til at læse en god bog, … men hvad skal du læse?
Frygt ej! Hjælpen er nær, når tre af bibliotekets læseheste i et overskueligt format på 45 minutter skiftes til at anbefale bøger, de selv har haft gode læseoplevelser med.
Der vil være en masse spændende titler i spil, uanset om du er rutineret læse-entusiast eller du ikke læser så tit, men gerne vil i gang med at dykke ned i nogle gode bøger.
Anbefalinger efter tema
Arrangementet hedder ’En bog for dig, der…’, fordi Asla, Erik og Martin har forberedt en række kategorier, der starter med vendingen ’En bog for dig, der…’ og så ellers præsenterer nogle spændende titler inden for det valgte tema.
Måske skal vi høre om ’En bog for dig, der elsker japansk litteratur’, ’En bog for dig, der er til korte, men gode bøger’ eller noget helt tredje? Det må tiden vise, for kategorierne er helt op til Asla, Erik og Martin.
De lover, at de tilsammen kommer vidt omkring, og at der vil blive præsenteret bøger for læsere med forskellig læsesmag.
Og så er det jo både hyggeligt og inspirerende at høre andre fortælle passioneret om deres virkelig gode læseoplevelser.
Så læg vejen forbi Lille Scene pågældende tirsdag eftermiddag. Vi har eftermiddagskaffe på kanden og en stak anbefalelsesværdige bøger med, som er klar til hjemlån, hvis du bliver inspireret af anbefalingerne.
Ingen tilmelding. Mød blot op.
Kontakter
Asla HusgardKulturformidler
Tlf:55884126aslhus@naestved.dkErik SølvsteenKulturformidler
Tlf:5588 4147erisol@naestved.dkMartin Rovang JensenKulturformidler
Tlf:55884138mrojen@naestved.dkBilleder




Næstved Bibliotek og Borgerservice
- består af Næstved Bibliotek, Fensmark Bibliotek, Fuglebjerg Bibliotek, Glumsø Bibliotek og Korskilde Bibliotek. Sammen driver vi et moderne biblioteks- og borgerservicetilbud for alle borgere i Næstved Kommune med det erklærede formål, at borgerne opnår indsigt og udsyn til at navigere i eget liv.
Følg pressemeddelelser fra Næstved Bibliotek og Borgerservice
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Næstved Bibliotek og Borgerservice
Litterære cocktails i efteråret25.8.2026 11:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Næstved Bibliotek og Høgh’s Cocktailbar inviterer til tre litterære cocktails i efteråret. Her blandes litteratur med lidt godt til ganen. Første cocktail serveres torsdag den 10. september kl. 19.00-21.00.
Styrk dit barns sprog25.8.2026 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Hvordan kan du bedst støtte dit barns sproglige udvikling, når der tales flere sprog i familien? Det kan du blive klogere på mandag den 14. september kl. 18.30-19.45 på Næstved Bibliotek.
Efterårets første Bog, Bøf & Bif i Glumsø24.8.2026 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Tirsdag d. 22. september kl. 17:45 til ca. kl. 22:00 er der igen Bog, Bøf & Bif i Glumsø. Som altid er der først spisning i Café Rejseladen, hvorefter deltagerne ser filmatiseringen af Raynor Winns roman 'Saltstien' i Glumsø Biograf og Kulturhus.
Litterær gåtur i vandkanten21.8.2026 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Oplev en unik kombination af byvandring og litteratur, når Næstved Bibliotek inviterer til en litterær gåtur i Karrebæksminde og på Enø. Det sker onsdag den 9. september kl. 16.30-18.00.
Litterær timeout med Næstved Bibliotek og Bio Næstved – vær med til Read Hour på FNs internationale læsedag17.8.2026 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Tirsdag d. 8. september kl. 19:00-21:00 fejrer Næstved Bibliotek FN’s internationale læsedag med en hyggelig aften for voksne i Bio Næstved. Oplev en sanselig, litterær lydmeditation ved musiker Stine Grøn og nyd herefter én uafbrudt times læsestund i bløde biografsæder. En dejlig og afslappet oase af en ’Read hour’ i en travl hverdag.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum