Massiv opbakning til lavere moms på frugt og grønt
16.1.2026 07:05:43 CET | DSK - De Samvirkende Købmænd | Pressemeddelelse
I sin nytårstale varslede statsminister Mette Frederiksen ændringer i momsen på fødevarer som et middel mod de høje fødevarepriser. Regeringen har peget på to mulige modeller, som Folketinget i disse uger forhandler om: Enten nulmoms på frugt og grønt eller en mindre nedsættelse af momsen på alle fødevarer.

En ny undersøgelse, gennemført af Forbrugerrådet Tænk og De Samvirkende Købmænd blandt mere end 3.000 danskere, viser massiv opbakning til lavere moms på frugt og grønt.
Hele 84 procent af danskerne støtter forslaget om at fjerne momsen på frugt og grønt på tværs af befolkningen – uanset geografi, indkomst og partitilhørsforhold.
Den største opbakning findes blandt de forbrugere, der er mest bekymrede for de høje fødevarepriser. I denne gruppe støtter 89 procent forslaget om nulmoms på frugt og grønt.
Frugt og grønt er desuden suverænt den varegruppe, som flest danskere ønsker lavere moms på, når man spørger til fem forskellige varegrupper, hvor man kan sænke moms eller afgifter. Forslaget har således langt bredere opbakning end blandt andet lavere moms på alle fødevarer, som 55 procent synes er en god idé.
Samme billede ses på tværs af alle regioner, alle indkomstgrupper og blandt både de mest og mindst bekymrede for fødevarepriserne.
Winni Grosbøll, direktør i Forbrugerrådet Tænk, siger:
”Danskerne er meget enige om, at billigere frugt og grønt er en god idé, og det er det forslag, der nyder klart størst opbakning, når vi spørger til forskellige andre muligheder for at sænke moms eller afgifter. Det giver rigtig god mening, for udover at nulmoms på frugt og grønt giver en billigere indkøbskurv, er der også klare gevinster for folkesundheden. ”
Jannick Nytoft, adm. direktør i De Samvirkende Købmænd, siger:
“For både købmændene og danskerne handler det her om løsninger, der kan mærkes i hverdagen. Nul moms på frugt og grønt er enkelt at gennemføre, kan rulles ud hurtigt og vil slå igennem ved kassebåndet. Når opbakningen er så bred, giver det god mening at begynde netop her. ”
Kontakter
Jannick NytoftAdm. direktør
Tlf:+45 39 62 16 16Tlf:+45 2711 2073jny@dsk.dkJakob Steensen NielsenForbrugerrådet Tænk
Tlf:+45 25 88 20 16Tlf:+45 41 88 16 40jsn@fbr.dkVedhæftede filer
Om De Samvirkende Købmænd
Vi passer godt på de danske købmænd.
Med De Samvirkende Købmænd har danske købmænd en slagkraftig brancheorganisation, der sætter mange "fingeraftryk" i dansk erhvervslovgivning.
De Samvirkende Købmænd (DSK) er brancheorganisation for knap 1.500 købmænd i både Danmark og Grønland. Medlemmerne omfatter MENY, SPAR, Min Købmand og LetKøb samt REMA 1000, 7-Eleven, Løvbjerg Supermarked, ABC Lavpris, Circle K, Q8 og Alma. Dertil kommer grossisterne Dagrofa Foodservice og REMA distribution samt de to grønlandske medlemmer som er Pisiffik og Pilersuisoq. Udgangspunktet er, at sammen står vi stærkere!
Vi arbejder politisk for bedre vilkår for de danske købmænd, hvor vi løbende formår at skabe resultater til gavn for de mange engagerede købmænd rundet om i landet. Takket være sammenholdet om en stærk brancheorganisation har DSK mulighed for at påvirke politiske forhandlinger om bl.a. butikstyveri, grænsehandel, fødevarelovgivning, afgifter, planlov osv.
Følg pressemeddelelser fra DSK - De Samvirkende Købmænd
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra DSK - De Samvirkende Købmænd
Epidemien af butikstyverier fortsætter: Der blev stjålet for over 2 mia. kroner i dagligvarehandlen i 20253.3.2026 07:05:25 CET | Pressemeddelelse
Lysten til at stjæle fra de danske butikker er stadig høj – meget høj. I 2025 blev der anmeldt over 27.000 butikstyverier. De mange tyverier koster de danske dagligvarebutikker dyrt. Et estimat fra De Samvirkende Købmænd peger på, at tyverierne i dagligvarehandlen samlet set koster over to mia. kroner.
Folketingsvalg med fokus på danskernes dagligdag26.2.2026 14:30:38 CET | Pressemeddelelse
Afgiftslettelser, fødevaremoms og indsatsen mod butikstyverier – det er de vigtigste prioriteter i købmændenes brancheorganisation.
Skærpede straffe for butikstyveri er et vigtigt skridt19.2.2026 16:35:33 CET | Pressemeddelelse
De Samvirkende Købmænd (DSK) hilser regeringens nye initiativer mod butikstyveri velkommen.
DSK hilser lavere fødevaremoms velkommen28.1.2026 10:24:45 CET | Pressemeddelelse
Danskerne har et udbredt ønske til en lavere moms på fødevarer. Det ønske er blevet hørt, når regeringen og en række partier nu er blevet enige om at afsætte seks milliarder kroner fra 2028 til nedsættelse af fødevaremomsen.
Købmænd jubler: Lavere fødevaremoms er vejen til billigere mad27.1.2026 11:45:41 CET | Pressemeddelelse
Finansminister Nicolai Wammen mødes tirsdag eftermiddag med en række partier for at forhandle om fødevaremoms. Dagbladet Børsen erfarer, at momsen skal sænkes med et beløb, der svarer til 6 mia. kr. om året fra 2028 og frem.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum