Mor og datter blev ramt af brystkræft samme år
14.1.2026 12:57:47 CET | Turbine Forlaget A/S | Pressemeddelelse
I foråret 2023 fik Line Norman Hjorth konstateret brystkræft. Et halvt år senere modtog hendes mor, Vigdis Hjorth, den samme besked. Sammen har mor og datter skrevet En knude i brystet – det år vi blev syge. En fortælling om den pludselige omvæltning en alvorlig diagnose medfører.

Line er i slut 30erne, da hun finder en knude i sit bryst. Hun bor i København sammen med sine to piger. Der er langt til familien i Norge, så vennerne kommer til at spille en stor rolle, da Lines hverdag pludselig kommer til at handle om konsultationer, undersøgelser og operation. Vigdis, Lines mor og børnenes mormor, er til stede så meget som muligt og prøver at finde ud af, hvordan man er mor til en kræftsyg.
Et halvt år senere opdager Vigdis, som er en af Norges mest anerkendte forfattere, en knude i sit eget bryst. Den er ondartet og af samme type som Lines. Nu er Vigdis også patient, og Line er også pårørende til en kræftpatient. Mor og datter er blevet medlem af en klub, som ingen ønsker at være medlem af – og som flere og flere desværre får et medlemskab af.
I En knude i brystet skifter fortællerstemmen mellem mor og datter, mens de fortæller om behandlingsforløbet i henholdsvis det danske og norske sundhedsvæsen som både patient og pårørende. To roller, der før var ukendte for dem begge, og som de håndterer på forskellig vis. Det er en fortælling om sårbarhed, kvindelighed, om relationen mellem mor og datter, og om venner, der griber en, når der er allermest brug for det. Mor og datter bliver udsat for lidt af hvert, både i forhold til medicinsk behandling og hinanden – og begge får et sæt spritnye bryster af sundhedsvæsenet.
Bogen udkom i Norge til fantastiske anmeldelser: ”Forbløffende morsom og slagfærdig” og ”meget mere end i kræftbog, fordi begge forfattere tør blotte de emotionelle sår,” skrev Aftenpostens anmelder for eksempel.
Vigdis Hjorth er som nævnt en af Norges mest anerkendte forfattere. I 2016 udgav hun den anmelderroste og prisvindende roman Arv og miljø, der blev årets mest omtalte roman i Norge. Siden har hun blandet andet skrevet Er mor død, der lige som Arv og miljø var indstillet til Nordisk Råds litteraturpris.
Line Norman Hjorth er Ph.d. i humanistisk retsforskning og har en master i filmvidenskab fra KU. Hun udgav i 2021 den anmelderroste Troverdighet i rettsalen. Hun har boet i Danmark siden 2002 og arbejder som skribent / forfatter, foredragsholder og underviser.
Udgivelsen af En knude i brystet – det år vi blev syge fejres med en reception d. 5. februar kl. 17-19 i Thiemers Magasin i Kvindernes Bygning i København. Her vil Line og Vigdis Hjorth fortælle om bogen.
_________________________________________________________________
Titel: En knude i brystet – det år vi blev syge
Forfattere: Vigdis Hjorth og Line Norman Hjorth
Oversætter: Anne Skov Thomsen
Forlag: Turbine
ISBN: 9788743608769
Sidetal: 393
Vejl. pris: 299,95 kr.
Udgivelsesdato: 5. februar 2026
Nøgleord
Kontakter
Marie JensbyPR og kommunikation
Tlf:60548460marie.jensby@turbine.dkBilleder
Links
Om Turbine Forlaget
Forlaget Turbine blev grundlagt i 2004.
Vores profil er bred, og grundtanken er, at vi ikke lader os begrænse af hverken genre, stil eller format – vores fokus er kvaliteten i den enkelte udgivelse.
Følg pressemeddelelser fra Turbine Forlaget A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Turbine Forlaget A/S
En forstadsfortælling om AGFs magiske mesterskab15.6.2026 09:12:00 CEST | Pressemeddelelse
Christian Henriksen er døbt, opvokset, konfirmeret og stadig bosiddende i Vejlby, en forstad til Aarhus. Og så banker hans hjerte for AGF. Da Vejlby vækkede De Hviie er hans personlige, humoristisk og ærlige betragtninger om det magiske mesterskab, der blev vundet på det stadion, hvor han selv har spillet.
Fortællingen om AGFs vej til mesterskabet2.6.2026 10:17:54 CEST | Pressemeddelelse
Ingen havde set det komme, at AGF skulle tage guldet og kåres som dansk mester 2026. Heller ikke de tre sportsjournalister, der nu er aktuelle med bogen Hvidt guld – fortællingen om det første AGF-mesterskab i 40 år.
Er den amerikanske præsident hævet over loven?13.5.2026 09:02:00 CEST | Pressemeddelelse
I Hævet over loven – Højesteret og magten i USA beskriver USA-ekspert og advokat med bestalling i Washington D.C, Ruben Toft Sindahl, USA’s højesterets fald fra en højt respekteret institution til noget, mange opfatter som et politisk teater.
Therese Bohman skriver om kunst, skyld og sandhed12.5.2026 14:26:27 CEST | Pressemeddelelse
Sandhedsbjerget er titlen på Therese Bohmans seneste roman, der nu udkommer på dansk. Det er en roman om et liv præget af store tab og søgen efter livets mening.
Lad børnene tage del i madlavningen12.5.2026 14:12:13 CEST | Pressemeddelelse
Madbørn er Sara Hoffgaards nye kogebog til hele familien. Den indeholder 40 opskrifter på alt fra morgenmad og mellemmåltider til aftensmad og lidt til den søde tand. Men endnu vigtigere så indeholder den en klar opfordring til at tilbringe mange dejlige stunder sammen i køkkenet.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

