Falck vinder ambulancekontrakt i Skåne
14.1.2026 08:57:23 CET | Falck | Pressemeddelelse
Region Skåne har netop offentliggjort, at Falck er blevet tildelt ambulancekørslen i ambulancedistrikt Skåne 2, der omfatter 8 ambulancestationer: Eslöv, Hörby, Löddeköpinge, Lund, Sjöbo, Ystad, Höör og Skurup.

Aftalen træder i kraft den 1. oktober 2026, hvor Falck i samarbejde med regionen vil sikre, at borgerne i Skåne fortsat vil opleve en tryg og driftssikker ambulancetjeneste. Falck har tidligere haft ansvaret for dele af ambulancekørslen i Skåne og ser frem til igen at samarbejde med Region Skåne og bidrage til at sikre en tryg, effektiv og patientcentreret service.
Den globale sundheds- og redningskoncern Falck, med hovedkontor i Danmark, har over 100 års erfaring med at udvikle og drive ambulancetjenester af høj kvalitet. I Sverige har Falck tilmed et godt samarbejde med Region Östergötland, hvor Falcks sygeplejersker og ambulancereddere hjælper regionens borgere.
Aftalen med Region Skåne løber over 2 år og 9 måneder, med mulighed for at regionen kan forlænge aftalen med yderligere 2 år.
"Vi er utroligt glade for og stolte over, at Region Skåne har valgt Falck som deres partner for ambulancetjenester. Vi ser frem til et tæt samarbejde, hvor vi sammen vil sikre en stabil, effektiv og kvalitativ ambulancetjeneste, der imødekommer borgernes behov for hurtig og tryg hjælp. Vi takker for tilliden og vil gøre vores bedste for, at borgerne i Skåne altid kan være sikre på, at hjælpen er nær, når de har allermest brug for den," siger Anna Sandstedt, ansvarlig for Falcks Ambulancer i Sverige.
Falck vil fortsat prioritere driftsstabilitet, kvalitet og et godt arbejdsmiljø for sine medarbejdere i Skåne.
Nøgleord
Kontakter
Alice Klitholm DuchPressechef
Tlf:+45 70 22 03 07comms@falck.comBilleder
Om Falck Danmark
Gennem mere end 100 år har Falck samarbejdet med kommunale og nationale myndigheder med henblik på at forebygge ulykker, sygdom og nødsituationer, at redde og hjælpe forulykkede og nødstedte hurtigt og kompetent samt at rehabilitere syge og tilskadekomne. Dette har gjort os internationalt førende inden for healthcare, ambulancetjenester og brandberedskab.
Falck har i dag aktiviteter i 25 lande og har omkring 25.000 medarbejdere.
Følg pressemeddelelser fra Falck
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Falck
Virksomhedsberedskabet styrker sin organisering og opretter ny bestyrelse23.4.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Virksomhedsberedskabet styrker nu sin organisation for at sikre, at erhvervslivets ressourcer bedst muligt aktiveres i krisesituationer. En ny og formaliseret organisation stiftes i samarbejde med Dansk industri, Dansk Erhverv, Arkil A/S og Mars og Merkur. Det hidtidige rådgivende udvalg erstattes af en formel bestyrelse, og der tilbydes observatørposter til Røde Kors, Rigspolitiet og relevante ministerier.
Nye direktører for Skandinavien og Europa indtræder i Falcks koncernledelse22.4.2026 07:45:00 CEST | Pressemeddelelse
Sundhedskoncernen har udnævnt ny ledelse for sine regionale styrkepositioner i Skandinavien og Europa. Johanna Rastad, en anerkendt leder fra den nordiske sundhedssektor, bliver ny direktør for den nyoprettede Region Skandinavien, mens den erfarne Falck-leder Jørgen Mieritz bliver direktør for Region Europa. Begge profiler indtræder i koncernledelsen.
Falck og Dansk Bilforhandler Union indgår nyt partnerskab om vejhjælp10.4.2026 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Dansk Bilforhandler Union (DBFU) indgår nyt et partnerskab med Falck, der nu giver bilforhandlere, der er medlem af DBFU, mulighed for at inkludere Falck Vejhjælp ved salget af brugte biler.
Peter Bason indtræder i Falcks bestyrelse10.3.2026 13:15:24 CET | Pressemeddelelse
På Falcks ordinære generalforsamling i dag blev Peter Bason, Head of Private Capital hos KIRKBI A/S, valgt som nyt medlem af Falcks bestyrelse, hvor han efterfølger Thomas Schleicher. Ligeledes udtrådte Dorthe Mikkelsen af bestyrelsen og afsluttede en lang og værdsat periode.
Falck indvier ny ambulancestation i Vejle24.2.2026 07:30:00 CET | Pressemeddelelse
Falck indvier 3. marts en ny ambulancestation i Vejle. Efter en 10-årig periode i indre by på Sjællandsgade, er stationen nu klar til at understøtte den præhospitale indsats i Region Syddanmark med forbedrede rammer for cirka 50 medarbejdere. Pressen er velkommen til at deltage i indvielsen.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

