Tænketanken Frej

Ny landsdækkende undersøgelse: Over halvdelen af unge forbinder intensivt dyrkede marker med natur

Del

Tænketanken Frej udgiver i dag Ungeindex 2026, der er en ny repræsentativ undersøgelse af unges viden og holdninger til mad og landbrug.

Rapporten er et vidensgrundlag og en række målrettede anbefalinger til en fødevaresektor, der har brug for unges perspektiver.
Rapporten er et vidensgrundlag og en række målrettede anbefalinger til en fødevaresektor, der har brug for unges perspektiver.

Ungeindex 2026 giver et sjældent klart indblik i, hvad unge forventer af fremtidens fødevaresystem – og hvor kløfterne er størst mellem ambitioner, viden og virkelighed.

Undersøgelsen bygger på svar fra 1.512 unge i alderen 15-35 år fra hele landet og ét fund springer særligt i øjnene:

Unge vil mere natur – men for mange er grænsen mellem natur og landbrug uklar. 

“Unge vil mere natur og mere biodiversitet. Det, synes vi i Frej, er fantastisk. Men samtidig forbinder mange unge intensivt dyrkede marker som en del af den danske natur. Det siger noget om, hvor stærkt det opdyrkede landskab har præget vores blik,” siger Marie-Louise Boisen Lendal, direktør i Tænketanken Frej

Ambitionerne er høje, men forståelsen uklar 
Omkring halvdelen af de adspurgte forbinder intensivt dyrkede korn- og rapsmarker med dansk natur – i nogle tilfælde i højere grad end klassiske naturtyper som enge, heder og strande. Skove, søer, åer og moser står fortsat stærkest, men marker fylder højt i unges naturbillede.

Samtidig prioriterer de samme unge biodiversitet og natur højest, når de bliver spurgt om, hvad landbruget først og fremmest bør tage hensyn til – foran både lokale arbejdspladser og eksport.

Det peger på et paradoks:

Ambitionerne for naturen er høje – men forståelsen af, hvad natur egentlig er, er for mange uklar.

Fra landbrugsland til naturland
Og det er måske ikke så mærkeligt. Danmark er i dag et af de lande i verden, der har mindst natur – kun omkring 2-3 procent regnes som vild natur. Med Den Grønne Trepart skal vi bevæge os mod 20 procent skov og natur inden for få år. 

Det er en nødvendig og visionær omlægning. 

Men århundredes intensive dyrkning har ikke bare sat sit præg på landskabet. Det ser også ud til at have formet forståelsen af, hvad natur er. 

“Vi skal derfor sikre, at vores forståelse og brug af naturen ændres i takt med, at vi får mere af den, så unge kan udnytte alle de gode ting, som naturen tilbyder os. Vi skaber natur for naturens egen skyld. Men hvis vi samtidig giver unge viden, nysgerrighed og nærvær i naturen, kan vi skabe noget endnu større: en generation, der både trives og passer bedre på den verden, de skal arve,” siger Marie-Louise Boisen Lendal. 


5 skarpe hovedpointer

  • Unge ønsker, at landbruget prioriterer biodiversitet, dyrevelfærd og klima højest – og forbinder landbrug med natur.
  • Kløften mellem landbrugets styrker og unges ønsker er stor.
  • Politikere skal lave skrappere regler, så vi både forbruger og producerer grønnere.
  • Unge er villige til grønne initiativer – men ikke højere madpriser.
  • Køn, bopæl og længden på uddannelse skaber holdningsforskelle – fælles er, at unge oplever at have begrænset indflydelse.

Om Ungeindex 2026

  • Landsdækkende undersøgelse blandt 1.500 unge i alderen 15-35 år
  • Kortlægger unges viden, holdninger og relation til mad og landbrug
  • Analysen er gennemført af Moos-Bjerre Consultants i perioden august-september 2025.
  • Udgivet af Tænketanken Frej, januar 2026

Find undersøgelsen her

Nøgleord

Kontakter

Links

Om Frej

I Frej samler vi os om de områder, der splitter os mest i forhold til at skabe bæredygtig forandring i madlandskabet. Det er en stor opgave. Og det kræver vild grøn energi. 

Målet er, at alle fødevarevirksomheder – fra landmænd til kæmpekoncerner – forandrer sig i respekt for planetens grænser. Og at unge forstår, at de kan skabe forandring udstyret med kniv og gaffel.

I Frej fremmer vi demokratisk dialog om udfordringer og løsninger mellem aktører i Danmark for at bygge bro mellem forskellige holdninger.

Følg pressemeddelelser fra Tænketanken Frej

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Tænketanken Frej

Grøn Michelin-gastronomi og fremtidens marker mødes i Midtjylland16.6.2025 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse

Hvis vi skulle kåre en hverdagshelt i køkkenet, ville bælgfrugter være i finalen – men de bliver stadig overset alt for ofte. Derfor har Bælgfrugtpartnerskabet, Turbo Plant, Culinary Instutute by Vejle Erhverv og Bjerre Herred Landbrugsselskab inviteret til Bælgdagen, hvor kreative madhåndværkere og igangsættere deler ud af viden, erfaring og smagsprøver – alt sammen for at vise de mange muligheder for at bruge bælgfrugter på nye, spændende måder.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye