Donation fra Randerskalenderen giver flere børn adgang til fritidsliv
12.1.2026 14:11:12 CET | Randers Kommune | Pressemeddelelse
Randerskalenderen donerer en del af dette års overskud til Fritid For Alle, som hjælper børn med at betale for kontingenter og udstyr til fritidsaktiviteter.

Frank Secher, ansvarlig for Randerskalenderen, kunne i dag overrække en donation på 25.000 kr. til borgmester Rosa Lykke Yde og formand for sundheds-, idræts- og kulturudvalget Erik Bo Andersen. Pengene går til indsatsen Fritid For Alle, der skal sikre, at børn og unge fra familier med begrænsede ressourcer får adgang til fritidslivet.
Indsatsen har eksisteret siden 2021 og har på få år givet over 1.000 børn og unge midler til at blive en del af det frivillige foreningsliv siden indsatsens start. Støtten går primært til kontingent og nødvendigt udstyr i frivillige foreninger – fx idrætsforeninger, musikskole, spejdere og andre organiserede fritidsaktiviteter.
I 2021 uddelte Fritid For Alle knap 50.000 kr. til 71 børn og unge. I 2025 er tallet steget til 389.633 kr. fordelt på 461 børn og unge, der får hjælp til kontingenter og udstyr, så de kan blive en del af fritidsfællesskaberne i Randers. Og i år er der altså 25.000 kr. mere i puljen fra Randerskalenderen.
”Det er en rigtig flot donation Randerskalenderen har givet Fritid For Alle. Den er med til at sikre, at flere børn er en del af fællesskabet – også når familien ikke selv har økonomien,” siger borgmester i Randers Kommune Rosa Lykke Yde.
Frank Secher, manden bag Randerskalenderen, ser det som helt naturligt at give en donation til netop Fritid For Alle.
“Randerskalenderen er skabt for at give noget tilbage til byen. Når vi støtter Fritid For Alle, ved vi, at pengene rammer direkte der, hvor behovet er størst – hos de børn, der ellers må stå på sidelinjen, mens vennerne går til sport, musik eller andre fritidsaktiviteter,” siger Frank Secher.
Et centralt element i Fritid For Alle er samarbejdet med lokale civilsamfundsaktører som Red Barnet Randers, Børnenes Kontor Randers, Soroptimist International Randers og Randers FC Fonden.
“Vi står meget stærkere, når vi kobler kommunens viden og medarbejdere med civilsamfundets engagement og fleksibilitet. Hver organisation kan noget særligt – men sammen kan vi hjælpe langt flere børn, end nogen af os kunne hver for sig,” siger formand for sundheds-, idræts- og kulturudvalget Erik Bo Andersen.
Når økonomien spænder ben – og en violin gør forskellen
En af de familier, der har fået hjælp gennem Fritid For Alle, er Anni Holm og hendes tre børn. Børnene har alle tre gået på Randers Musikskole med tilskud til kontingenter via ordningen. I dag giver Fritid For Alle mulighed for, at Anni Holms søn kan gå til violin.
“Uden tilskuddet havde vi måttet vælge fritidsaktiviteterne fra. Det ville være et stort tab for børnene – både fagligt og socialt. For min søn er violinen ikke bare et instrument, den er også adgangsbillet til et fællesskab og noget, han er rigtig dygtig til,” fortæller Anni Holm.
For Anni Holm giver ordningen mere luft i budgettet og mere overskud i hverdagen.
“Når man ved, at der er støtte at få, bliver det meget nemmere at sige ja til, at børnene kan starte. Det fjerner en stor bekymring.”
FAKTA: Fritid For Alle
- Fritid For Alle er en indsats i Randers Kommune, der hjælper børn og unge fra familier med begrænsede økonomiske ressourcer med at deltage i fritidsaktiviteter.
- Ordningen yder støtte til betaling af kontingent og nødvendigt udstyr i frivillige foreninger, fx idræt, musikskole, spejder og andre organiserede fritidstilbud.
- Indsatsen har eksisteret siden 2021 og har siden opstarten hjulpet over 1.000 børn og unge med at blive en del af fritidsfællesskaber i Randers.
- Fritid For Alle drives af Randers Kommune i samarbejde med lokale civilsamfundsaktører, herunder Red Barnet Randers, Børnenes Kontor Randers, Randers FC Fonden og Soroptimist International Randers.
Kontakter
Borgmester i Randers Kommune Rosa Lykke Yde: rosa.lykke.yde@randers.dk - 89 15 10 00
Formand for sundheds-, idræts- og kulturudvalget Erik Bo Andersen: erik.bo.andersen@randers.dk - 20 20 90 70
Frank Secher, Randerskalenderen: frank@bykalender.dk - 40 97 83 10
Forælder Anni Holm: anniholm@me.com - 60 67 99 27
Billeder
Følg pressemeddelelser fra Randers Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Randers Kommune
Solformørkelse og overnatning på Kanaløen – her er programmet for Naturcenterets arrangementer resten af året1.4.2026 13:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Naturcenteret er klar med programmet for det næste års aktiviteter, og der er lagt op til et år fyldt med spændende naturoplevelser for både børn og voksne.
Royal Run: Mange har meldt sig – flere frivillige søges1.4.2026 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Opbakningen er stor til Royal Run i Randers, hvor omkring 500 frivillige allerede har meldt sig til den store motionsfest 2. pinsedag. Der mangler dog fortsat godt 150 frivillige, som har lyst til at være med til at skabe en god oplevelse for de mange deltagere og tilskuere.
Nyt partnerskab skal styrke unge i sårbare positioner27.3.2026 09:52:14 CET | Pressemeddelelse
Randers Kommune har indgået et samarbejde med Husrum Randers for at give unge mellem 16 og 30 år adgang til trygge fællesskaber, støtte og mentorrelationer, der skal hjælpe dem videre mod trivsel, uddannelse og job.
Badesø på Nordre Fælled: Konkurrence skal finde det bedste hold af rådgivere26.3.2026 10:23:27 CET | Pressemeddelelse
Randers Byråd har besluttet at sætte gang i et udbud for at finde en totalrådgiver til at tegne og projektere en 6 hektar stor badesø på Nordre Fælled med tilhørende bygninger og rekreativt landskab. Først kan alle byde ind på opgaven, før de mest kvalificerede hold udvælges til en konkurrence om at lave det bedste koncept.
Nye chancer spirer for unge i Randers Kommune25.3.2026 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Samarbejde på tværs af virksomheder, foreninger, uddannelsesinstitutioner og civilsamfund åbner nu veje videre for unge i Randers Kommune, der står uden job og uddannelse.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
