40 gyldne år som fagligt forbillede og lederfigur
Hanne kæmpede først for børnene, dernæst for de ældre og døende, men hun har altid været en stærk forkæmper for både sine medarbejdere og Medicinsk Afdeling.

I dag den 14. november kan chefsygeplejerske Hanne Gyldenløve fejre sit 40 års jubilæum og se tilbage på en karriere, der begyndte inden for infektionsmedicin på Marselisborg Hospital - det daværende epidemisygehus i Aarhus.
- Det er lidt pudsigt, for mange af de samme principper, som vi arbejdede efter dengang som fx brydning af smittekæder, dem vendte vi tilbage til under Covid-pandemien. Det var der ingen, som havde set komme. Men den er vi heldigvis igennem nu, fortalte Hanne under gårsdagens fejring af flotte 40 år som sygeplejerske og leder i Region Midtjylland.
Her blev dagens jubilar bl.a. begavet med en hjemmelavet version af Den Kongelige Fortjenstmedalje i sølv (medaljen er kun for medarbejdere og ikke ledere) samt en kurv med lutter gyldne effekter som bl.a. en ’gylden-løve’.
I spidsen for selvorganiserende teams
Sit første lederjob fik Hanne i Børneafdelingen på Skejby Sygehus, og i 2014 kom hun her til hospitalet for - i fællesskab med den daværende cheflæge - at lede Medicinsk Afdeling med godt 300 ansatte.
Som chefsygeplejerske har Hanne bl.a. været leder af hospitalets Uddannelsesforum, og sammen med sit team har hun stået for at videreudvikle hospitalets Simulations- og Innovationscenter til gavn for rigtig mange medarbejdere og studerende.
Hanne har – sammen med dygtige medarbejdere - også stået i spidsen for at udbrede den palliative indsats til alle hospitalets afdelinger og for at få kommuner og praksis inddraget i det vigtige arbejde med at sikre alvorligt syge patienter en god sidste tid.
Og endelig har Hanne arbejdet med organisatorisk transformation bl.a. i form af selvorganiserende teams. Sidstnævnte i en sådan grad, at Hanne i dag er en hyppig gæsteunderviser på bl.a. CBS, hvor hun videreformidler afdelingens erfaringer med frisættende ledelse.
- Hanne har på fornemste vis formået at udvikle både afdelingen og sit eget lederskab via mod og vedholdenhed, også når tingene ikke har været ligetil. Vi glæder os meget til det fortsatte samarbejde, siger sygeplejefaglig direktør Mette Ringtved.
Stort tillykke Hanne - og tak for en flot og dedikeret indsats igennem 40 år.
Kontakter
Mette RingtvedSygeplejefaglig direktør
Tlf:7842 5062MERJNS@rm.dkBilleder
Regionshospitalet Horsens
Regionshospitalet Horsens er et af fem akuthospitaler i Region Midtjylland og områdehospital for ca. 233.000 indbyggere i Horsens, Hedensted, Skanderborg og Odder. Hospitalet varetager akut og planlagt behandling samt uddannelse, udvikling og forskning og omfatter desuden Skanderborg Sundhedshus og Livsstilscenter Brædstrup.
Regionshospitalet Horsens har hvad der svarer til 1.628 fuldtidsstillinger.
Følg pressemeddelelser fra Regionshospitalet Horsens
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Regionshospitalet Horsens
Nu kan du donere blodplasma på Regionshospitalet Horsens12.1.2026 13:48:20 CET | Pressemeddelelse
Regionshospitalet Horsens har i dag slået dørene op for de første donorer af plasma. Hospitalet bliver dermed det andet af fire decentrale plasmatappesteder i Region Midtjylland.
Flotte bevillinger til hospitalets forskere9.1.2026 08:00:00 CET | Pressemeddelelse
Region Midtjyllands Sundhedsvidenskabelige Forskningsfond har netop uddelt midler. Fire af dem blev tildelt til forskere fra Regionshospitalet Horsens.
Ny cheflæge til Kvindesygdomme og Fødsler28.11.2025 08:00:00 CET | Pressemeddelelse
Anne-Mette Bay Bjørn ansættes i stillingen som cheflæge for Kvindesygdomme og Fødsler pr. 1. december 2025.
Nyuddannede sygeplejersker får en bedre start på arbejdslivet25.11.2025 08:00:00 CET | Pressemeddelelse
Når sygeplejersker begynder i deres første job på en af hospitalets afdelinger, så får de nu en noget mere omfattende og målrettet introduktion end tidligere.
AB-teams styrker vedvarende fokus på rationel antibiotikabrug19.11.2025 08:00:00 CET | Pressemeddelelse
Indsatsen er til gavn for patienter og udviklingen af antibiotika resistens.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
