ALT for damerne får ny chefredaktør
15.1.2026 10:30:00 CET | Story House Egmont | Pressemeddelelse
48-årige Heidi Frederikke Sigdal tiltræder 1. april som ny chefredaktør for ALT for damerne og Alt.dk. Her skal hun stå i spidsen for Danmarks største kvindeblad.

Heidi Frederikke Sigdal er uddannet journalist og var i sammenlagt 17 år en fremtrædende vært på TV 2 Sporten (2006-16) og Go’ Morgen Danmark (2016-23). De senest syv år har hun også drevet sin egen virksomhed, By Heidi Frederikke, hvor hun arbejder som moderator, konferencier og rådgiver for en række virksomheder og organisationer. Hun har de seneste år desuden siddet i flere bestyrelser og har bl.a. været tilknyttet DBU’s indsats for pigefodbold.
”Heidi Frederikke er en stærk journalist, der også via sine bestyrelsesposter og sin egen forretning har fået fyldt godt på med forretningsmæssig kunnen. Hun kommer med overbevisende kvalifikationer, og jeg føler mig sikker på, at hun stille og roligt vil udvikle det efterhånden 80-årige ALT for damerne til glæde for bladets og Alt.dk’s mange læsere og brugere,” siger Marianne Gram, magasin- og ugebladsdirektør i Story House Egmont, der bl.a. udgiver ALT for damerne og Alt.dk.
Heidi Frederikke Sigdal afløser Rikke Dal Støttrup på posten. Som chefredaktør for ALT for damerne og Alt.dk bliver hendes opgave bl.a. fortsat at sikre en stærk profil på ugebladet ALT for damerne, at løfte den digitale satsning på Alt.dk samt at fortsætte med at udvikle universet omkring ALT for damerne med nye events og kommercielle samarbejder.
”Jeg glæder mig enormt meget til opgaven og til at blive en del af Egmont-koncernen. At drive medievirksomhed og at udgive et fysisk magasin kræver mere end nogensinde. Derfor ser jeg det som en ekstremt spændende udfordring at tegne videre på alle de gode streger, mine forgængere og redaktionen har sat, og samtidig skabe en bæredygtig udvikling,” siger Heidi Frederikke Sigdal.
”At få lov til at være chefredaktør på ALT for damerne og på Alt.dk er også en stor ære. Jeg ser magasinet som en institution i det danske mediebillede. Og sammen med redaktionen bliver min ypperste opgave tredelt – nemlig at styrke brandet både redaktionelt, kommercielt og digitalt. Der er så meget potentiale, og jeg ser virkelig frem til sammen med de dygtige medarbejdere at bygge et stærkt ALT for damerne i fremtiden,” tilføjer hun.
I knap 80 år har ALT for damerne dækket de emner, der betyder allermest i danske kvinders hverdag, på en saglig og troværdig måde i et ellers fragmenteret mediebillede. ALT for damerne dækker politik, kultur og samfundsdebatter igennem de mennesker, det handler om, og skaber en fælles referenceramme i en tid, hvor sammenhængskraften er under pres fra bl.a. sociale medier. ALT for damerne udkommer som blad hver uge med mere end 150.000 læsere, digitalt på Alt.dk og igennem podcasts, arrangementer og events. ALT for damerne står bl.a. bag Søstersindprisen.
Alt.dk er Story House Egmonts digitale satsning, Danmarks største kvindesite med egen redaktion og bringer indhold fra en række af Story House Egmonts ugeblade og magasiner.
Kontakter
Jesper EisingPressechef, Egmont
Tlf:+45 29 60 30 19jesper.eising@egmont.comBilleder

Om Story House Egmont
Story House Egmont står bag stærke mediebrands, e-handelsforretninger og agencies. Vi er publicister af hjertet og en del af den nordiske mediekoncern Egmont, som hvert år uddeler omkring 100 millioner kroner til børn og unge med svære livsvilkår. We bring stories to life.
Følg pressemeddelelser fra Story House Egmont
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Story House Egmont
Story House Egmont køber svensk magasinudgiver15.6.2026 11:15:00 CEST | Pressemeddelelse
Story House Egmont har indgået aftale med Kooperativa Förbundet (KF) om at købe Vi Kultur & Litteratur AB med titler som Vi og Vi Läser. Købet styrker Story House Egmonts satsning på at udvikle og vækste sin medievirksomhed i og uden for Skandinavien med fokus på kvalitetsjournalistik og stærkt indhold i alle kanaler.
Story Lab vinder guld og bliver mest vindende danske bureau ved Branded Content Awards 202615.6.2026 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Story Lab, det kreative bureau under Story House Egmont, er blevet hædret med én guld og tre bronzepriser ved Branded Content Awards 2026 i London. Med fire priser i alt blev Story Lab samtidig det mest vindende danske bureau ved årets prisuddeling.
Gastro Awards fejrer dansk gastronomi og hylder Claus Meyer med ærespris27.5.2026 05:59:26 CEST | Pressemeddelelse
Ved et gallashow i Tivoli i centrum af København uddelte magasinet Gastro tirsdag aften for anden gang Gastro Awards, som hylder årets bedste kulinariske talenter og gastronomiske oplevelser. I år uddeles 14 priser – og som noget nyt en ærespris, der går til den gastronomisk legende Claus Meyer.
Lene fra SuperBrugsen i Fensmark er Danmarks sødeste kassedame 202611.5.2026 14:52:36 CEST | Pressemeddelelse
Hvert år hylder ugebladet Hjemmet Danmarks sødeste kassedame m/k, og i år går titlen til Lene Sindahl Nielsen fra SuperBrugsen i Fensmark.
Story Lab nomineret til fem internationale priser – eneste danske bureau i hovedkategori1.5.2026 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Story Lab, det kreative bureau under Story House Egmont, er netop blevet nomineret hele fem gange ved den internationale prisuddeling Branded Content Awards 2026. Prisuddelingen samler nogle af verdens førende brandstudios og mediehuse, herunder The New York Times Advertising, BBC StoryWorks, Forbes BrandVoice, Axel Springer Brand Studios og Schibsted Brand Studio.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum