Sådan påvirker de nye skattesatser din pension

Del

I 2026 kan mange danskere se frem til skattelettelser, men det betyder også, at skattebesparelsen på pensionsindskud kan falde for nogle. Du får dog et ekstra fradrag på pensionsindbetalinger, men størrelsen på fradraget afhænger af, hvor lang tid du har til folkepensionsalderen.

Søren Bech, skatteekspert i PwC.
Søren Bech, skatteekspert i PwC.

I 2026 har vi fået en ny skat – mellemskatten på 7,5 % – hvilket giver skattelettelser for mange danskere, da topskattegrundlaget er steget. Men når skatten på din løn falder, så falder også den skattebesparelse, som du får på dine pensionsindbetalinger.

”Skatten falder for mange danskere i 2026, men det betyder også, at skattebesparelsen på pensionsindbetalinger bliver mindre for dem, som kun betaler mellemskat, hvor de i 2025 betalte topskat. Hvor meget din skattebesparelse falder, afhænger af din indkomst og af, hvor meget du indskyder i pension,” siger Søren Bech, skatteekspert i PwC.

Udover mellemskatten har vi fået en top-topskat på 5 %, men først når årslønnen før AM-bidrag overstiger 2.818.152 kr., så det vil ikke påvirke mange.

Sådan kan du optimere skattebesparelsen
Det er vigtigt at kende din skatteprocent af den sidst tjente krone, også kaldet marginalskatteprocenten. Den er ikke det samme som trækprocenten på dit skattekort.

”Hvis du kender din marginalskat, kan du bedre planlægge dine pensionsindbetalinger og forstå, hvordan du får mest muligt ud af dine penge,” forklarer Søren Bech, og forsætter:

Hvis du fx har en månedsløn på mellem ca. 58.000 kr. og 70.500 kr. før AM-bidrag i 2026, skal du betale mellemskat på ca. 49 % inkl. arbejdsmarkedsbidrag. Din skattebesparelse på pensionsindbetalinger vil dog kun være ca. 44,5 % på indbetalinger i dette interval, da du altid skal betale arbejdsmarkedsbidrag. I 2025 var skattebesparelsen på ca. 52 %.”

Ekstra fradrag på pensionsindbetalinger
Du kan få et ekstra fradrag på pensionsindbetalinger op til 87.800 kr. i 2026. Størrelsen på fradraget afhænger af, hvor lang tid du har til folkepensionsalderen.

Har du mere end 15 år til folkepensionsalderen, får du i 2026 et ekstra fradrag på 12 % af dine pensionsindbetalinger, fx til ratepension og livsvarig livrente. Fradraget kan højst blive 12 % af 87.800 kr., svarende til 10.536 kr. Har du 15 år eller mindre til folkepensionsalderen, er fradraget på 32 % af de maksimale 87.800 kr., svarende til højst 28.096 kr.

”Det ekstra fradrag på pensionsindbetaling på op til 87.800 kr. giver en skattebesparelse på ca. 25 %. Hvis du har mere end 15 år til folkepensionsalderen, får du ca. op til 2.600 kr. i skattebesparelse, og hvis du har 15 år eller mindre, er det op til ca. 7.000 kr.,” siger Søren Bech.

Den ekstra skattebesparelse lægges oven i den skattebesparelse, som du får ved, at du kan fratrække dine pensionsindbetalinger i din indkomst. Hvis du indskyder mere end de 87.800 kr., så falder skattebesparelsen.

Skattebesparelse ved indskud på pensionsordninger i 2026:

Månedsløn

Antal år til folkepensions-alderen

Skattebesparelse i procent ved indbetaling til og med 87.800 kr. (ca.)

Skattebesparelse i procent på indbetaling over 87.800 kr. (ca.)

Indtil ca. 58.000 kr.

Mere end 15 år

40,0 %

37,0 %

Indtil ca. 58.000 kr.

15 år eller mindre

45,0 %

37,0 %

Mellem ca. 58.000-70.500 kr.

Mere end 15 år

47,5 %

44,5 %

Mellem ca. 58.000-70.500 kr.

15 år eller mindre

52,5 %

44,5 %

Mellem ca. 70.500-234.800 kr.

Mere end 15 år

55,0 %

52,0 %

Mellem ca. 70.500-234.800 kr.

15 år eller mindre

60,0 %

52,0 %

Over ca. 234.800 kr.

Mere end 15 år

60,0 %

57,0 %

Over ca. 234.800 kr.

15 år eller mindre

65,0 %

57,0 %

”Det er vigtigt at vide, hvor meget du sparer i skat, når du indbetaler til pension. Skattebesparelsen kan ændre sig, hvis din indkomst efter indbetalingen fx kun ligger til mellemskat mod tidligere topskat. Derfor kan det være en god idé at regne på, hvad det betyder for dig,” siger Søren Bech og afslutter:

“Skattebesparelsen ved indbetaling bør helst være større end det, du forventer at betale ved udbetaling. Derudover skal du overveje, om dine pensionsindbetalinger påvirker andre ydelser fra det offentlige, som fx folkepensionstillæg. Det kræver en individuel vurdering i hvert konkrete tilfælde, så søg gerne rådgivning.”

Nøgleord

Kontakter

Om PwC

I PwC arbejder vi for at styrke tilliden i samfundet og finde løsninger på væsentlige problemstillinger. Vi er en del af et globalt netværk med over 364.000 medarbejdere og partnere i 136 lande. Med teknologi og dybe kompetencer inden for revision, skat og rådgivning er vi engagerede i at levere kvalitet og skabe værdi for vores kunder og samfundet. Succes skaber vi sammen …

Følg pressemeddelelser fra PwC

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra PwC

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye