Første spadestik til Biodiversitetscenter ZOO
13.1.2026 06:30:00 CET | Zoologisk Have i København | Pressemeddelelse
Tirsdag d. 20. januar 2026 markerer en stor dag for Zoologisk Have i København, når de i selskab med ministeren for Grøn Trepart, Jeppe Bruus, tager første spadestik på deres mangeårige drøm, Biodiversitetscenter ZOO.

Når Zoologisk Have på toppen af Valby Bakke tager første spadestik til Biodiversitetscenter ZOO, markeres begyndelsen på realiseringen af en mangeårig drøm om at bygge et videnscenter, der samler og synliggør, hvad ZOO er og kan.
Biodiversitetscenteret ZOO bliver rammen om alt det arbejde, som allerede udgør en stor del af ZOO, men som mange ikke kender omfanget af. Biodiversitetscenteret vil bl.a. indeholde et topmoderne dyrehospital, der med store glaspartier giver et indkig til zoodyrlægernes arbejde med at sikre dyrenes sundhed. Gæsterne vil også kunne få indblik i Havens mange forskningsprojekter, ligesom de vil kunne opleve et nyt og opdateret avlscenter for padder og insekter.
”I ZOO er vi altid klar til at dele ud af vores viden, vise vores arbejde fra indsatser på tværs af kloden og give vores gæster en inspirerende oplevelse. Med Biodiversitetscenter ZOO får vores gæster mulighed for at komme helt tæt på og opleve de mange fagligheder, der er i spil i vores daglige arbejde, så de i endnu større grad vil kunne mærke vores dedikation til verdens truede dyr,” siger Pernille Wendel Mehl, adm. direktør i Zoologisk Have København.
Haven får fint besøg til markeringen, hvor bl.a. ministeren for Grøn Trepart Jeppe Bruus holder tale og er med til det første spadestik.
Et fyrtårn for formidling
Biodiversitetscenter ZOO kommer til at ligge ved siden af Marys Australske Have, anlæggene for australske dyr, og forventes færdigbygget i 2028. Det videnskabelige hus kommer til at fungere som videncenter og ny platform til formidling og fremvisning af alle de mange aktiviteter, som Zoologisk Have er engageret i inden for naturbevarelse og forskning.
”Udover oplevelserne i Haven har ZOOs egne teams, der hver dag bidrager med naturgenoprettelse og sikringen af truede arters overlevelse både i Danmark og på tværs af seks kontinenter. Dermed bliver centeret også en ny platform til at inddrage og engagere vores gæster og samarbejdspartnere i vores arbejde i hele verden” siger Pernille Wendel Mehl.
I 2025 kom finansieringen på plads takket være en stor privat donation samt midler fra både små og store fonde. Zoologisk Have vil endnu engang give en stor tak til de visionære og gavmilde donorer: Vesterskoven ved Carsten Følsgaard, Novo Nordisk Fonden, Augustinus Fonden, Alfred Benzons Fond, Knud Højgaards Fond, Beckett Fonden, Skibsreder Per Henriksen R., og hustrus Fond, Louis Petersens Legat og William Demant Fonden og Nordea Fonden.
Fakta:
Så mange aktiviteter samles i Biodiversitetcenter ZOO:
Dyrehospital.
”Live-formidling” fra dyreklinikken af røntgenbilleder, scanninger osv. Som gæsterne både kan se og lytte til.
Gennem panoramaruder kan man se ind i dyrehospitalets behandlingsrum, hvor undersøgelsesbordet er placeret lige indenfor vinduerne. På skærme ved siden af vinduet vil man kunne følge med i detaljer gennem kameraer placeret på undersøgelseslamperne eller - afhængig af hvad det aktuelle indgreb indebærer - se ultralydsscanning, røntgenoptagelser eller CT-billeder. Et lydanlæg tillader, at dyrlægerne eller en formidler kan forklare procedurer og fund.
Kliniklaboratorium
Blodprøver undersøges, afføringsprøver testes for parasitter og vandprøver analyseres. ”Live” formidling af dét, dyrlæger og laboranter ser i mikroskopet.
Gæsten kan opleve kliniklaboratoriet, hvor blodprøver fra ZOOs dyr analyseres ved kemiske analyser, automatiserede tællinger og mikroskopi. Det er også her vandprøver testes og afføringsprøver analyseres for parasitter og hormonniveauer.
DNA-laboratorium
Kig ind i ZOOs genetiske laboratorium. ”Live” formidling af resultater og data.
ZOO har en lang historik for genetisk forskning, og i DNA-laboratoriet analyseres hår-, blod- og vævsprøver ikke bare fra zoologiske haver, men fra hele verden. På infoskærmene skal gæsten kunne følge med i arbejdet med DNA oprensning etc., og delagtiggøres i resultater og deres betydning. Det er også her, at man vil kunne stifte bekendtskab med ZOOs arbejde med stambøger og avlsprogrammer, der sikrer overlevelse for truede arter.
CT-rum
Essentielt redskab
Fra gaden er der indkig til det højloftede rum, hvor en CT-scanner, som er den første i en zoologisk have i Nordeuropa, skal hjælpe ZOO med at løse vanskelige cases og til at beskrive normalanatomi hos en række dyrearter.
Gartneri og Opdrætscenter
Biodiversitet er også planter og svampe. ZOOs gartnere fremdriver planter og opdrætter sommerfugle og padder.
Der opføres to specialindrettede drivhuse: et koldt og et varmt. I Gartneriet fremdriver ZOOs gartnere dels planter til dekoration, dels til føde for specialiserede dyr som vandrende pinde, bladskærermyrer og sommerfuglelarver. Det er også her der opdrættes truede danske padder og insekter og gæsterne kan følge arbejdet på nærmeste hånd.
I projektet er der også sat penge af til at nyindrette følgende faciliteter:
I Foderkøkkenet tilberedes foder til ZOOs mere end 200 dyrearter
Gennem en stor rude kan man se ind i grøntrummet, hvor ZOOs fodermedarbejdere forbereder og pakker foder til Havens mangeartede dyr. På plancher vil vi fortælle historien om vigtigheden af ernæring og om dyrs tilpasning.
Obduktionsrummet ”Dødens detektiver” undersøger døde dyr
Gennem store ruder kan man følge med i obduktioner på nærmeste hånd. Obduktionsrummet indrettes med kameraer, så detaljer kan vises på store skærme. Også her vil et lydanlæg tillade direkte formidling, og skærmene vil kunne vise arkiverede optagelser, når rummet ikke er i brug. Gæsten skal også kunne kigge med på histopatologiske detaljer på skærmen.
Fakta byggeriet
Biodiversitetcenter ZOO er tegnet af Arkitektfirmaet CCO.
Totalentreprenør: Rasmus Friis A/S.
Byggeriet igangsættes: 20. januar 2026.
Forventes færdigt: Primo 2028.
Nøgleord
Kontakter
Presse- og kommunikationsafdelingen, Mai Maria BeckZoologisk Have København
Tlf:+45 30167373Tlf:+45 22418516mbe@zoo.dkBilleder





Vedhæftede filer
ZOO er sat i verden for at fremme naturbevarelse. Det gør vi gennem inspiration og opdagelser for vores gæster i Zoologisk Have København. Vi bidrager aktivt i det internationale arbejde med at bevare dyrearter og naturområder. Vi øger interessen og forståelsen af naturen og dens mangfoldighed og bidrager med vigtig forskning. Alt, hvad vi gør, er natuligvis baseret på et videnskabeligt grundlag.
Følg pressemeddelelser fra Zoologisk Have i København
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Zoologisk Have i København
ZOO styrker indsatsen for natur og biodiversitet14.4.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Nyt formål, solid økonomi og første ESG-rapport sætter retning.
ÅRETS PANDAPLAN: ZOOLOGISK HAVE KØBENHAVN IVÆRKSÆTTER INSEMINERING AF HUNPANDA8.4.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Zoologisk Have København vil i år ty til inseminering af hunpandaen, efter at flere års forsøg på naturlig parring ikke har ført til drægtighed. Beslutningen er truffet i tæt samarbejde med internationale eksperter og som en del af det globale arbejde med at bevare den truede stor panda.
Ny girafkalv født den 13.03 kl. 13.03 i Zoologisk Have København13.3.2026 15:22:25 CET | Pressemeddelelse
NY GIRAFKALV FØDT D. 13.03 KLOKKEN 13.03 // 13031303 En lille ny girafunge er født i Zoologisk Have København. Den kom til verden fredag eftermiddag, hvor både gæster og personale fik sig en stor oplevelse. Mor og unge har det godt.
Nye billeder og video af hanelefantunge Zoologisk Have København12.3.2026 11:54:46 CET | Pressemeddelelse
Nye billeder og video af hanelefantunge. Højere opløsning og flere vinkler.
Ny hanelefantunge født i Zoologisk Have København til stor glæde12.3.2026 08:00:00 CET | Pressemeddelelse
Sjælden fødsel – førstegangsmor Mun klarer det flot Natten til onsdag kl. 03.54 fødte elefanten Mun en hanelefantunge i Elefanthuset i Zoologisk Have København. Aisatiske elefantfødsler i zoologiske haver er relativt sjældne. På verdensplan blev der sidste år registreret omkring 14.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum