Boligkøberne har færre boliger at vælge imellem i starten af 2026
7.1.2026 06:00:00 CET | Boligsiden | Pressemeddelelse
Boligsidens nye udbudstal viser et faldende udbud af både huse, lejligheder og sommerhuse ved indgangen til 2026. For alle boligtyper gælder det, at det aktuelle udbud er væsentlig lavere end på samme tidspunkt sidste år.

30.634. Så mange villaer og rækkehuse er der til salg i Danmark her ved årsskiftet. Det viser Boligsidens nye udbudstal.
Det er 11,1 procent færre end på samme tidspunkt sidste år, hvilket svarer til, at køberne aktuelt har cirka 3.800 færre huse at vælge imellem end på samme tidspunkt sidste år.
Samme billede gør sig gældende for ejerlejlighederne – dog i mere udpræget grad.
Ved indgangen til januar er der nemlig 5.249 ejerlejligheder til salg i Danmark, og det er hele 25,5 procent færre end på samme tidspunkt sidste år, viser Boligsidens udbudstal.
Det svarer til knap 1.800 færre ejerlejligheder til salg.
”Vi ser normalt et fald i udbuddet ved skiftet til et nyt år, men for både huse og ejerlejligheder har udbuddet været faldende igennem store dele af 2025, og derfor ser vi også nu et større årligt fald end normalt på denne tid af året,” forklarer Birgit Daetz, der er kommunikationsdirektør og boligøkonom hos Boligsiden.
”For både huse og lejligheder hænger faldet i udbuddet især sammen med en øget handelsaktivitet i 2025. Der er året igennem sat mange huse og lejligheder til salg, men antallet af salg har bare været flere, og det har gjort et synligt indhug på ejendomsmæglernes hylder,” fortsætter Birgit Daetz.
Det årlige fald i udbuddet af villaer og rækkehuse på 11,1 procent er kun set højere i årene 2020 og 2021, og for lejlighedernes vedkommende nærmer det aktuelle udbud sig det laveste niveau i statistikken, som var tilbage i begyndelsen af marts 2021, hvor der dengang var knap 4.800 lejligheder til salg i Danmark.
Færre sommerhuse til salg
For sommerhusene er det samme tendens, der viser sig, selvom udviklingen ikke er lige så markant på denne del af boligmarkedet som for huse og lejligheder.
Ved indgangen til januar er der 5.132 sommerhuse til salg i Danmark. Det er ligesom for husene 11,1 procent færre, end der var til salg på samme tidspunkt sidste år.
”Vi ser ofte større udsving på markedet for sommerhuse, og særligt her ved årsskiftet er det ikke usædvanligt med et fald i antallet af boliger til salg, da mange sælgere udskyder deres salg til foråret,” siger Birgit Daetz.
”Når det er sagt, var også denne del af boligmarkedet præget af høj aktivitet i 2025. Så selvom der blev sat mange sommerhuse til salg i 2025, hænger det faldende udbud også her sammen med en stigning i salget i 2025,” forklarer Birgit Daetz.
Udbuddet af sommerhuse steg i første halvår af 2025, men er faldet siden da. Og der er langt til det niveau, der var gældende i tiden før corona, hvor der dengang var over 10.000 sommerhuse til salg i Danmark.
Udbud af villaer og rækkehuse primo januar 2026
|
Område |
Antal til salg |
Ændring seneste måned |
Ændring seneste år |
|
Hele landet |
30.634 |
-4,4 % |
-11,1 % |
|
Region Hovedstaden |
3.786 |
-7,2 % |
-17,5 % |
|
Region Midtjylland |
8.957 |
-4,2 % |
-11,2 % |
|
Region Nordjylland |
5.581 |
-2,6 % |
-5,8 % |
|
Region Sjælland |
4.274 |
-4,6 % |
-16,9 % |
|
Region Syddanmark |
8.036 |
-4,3 % |
-7,9 % |
Kilde: Boligsiden
Udbud af ejerlejligheder primo januar 2026
|
Område |
Antal til salg |
Ændring seneste måned |
Ændring seneste år |
|
Hele landet |
5.249 |
-5,9 % |
-25,5 % |
|
Region Hovedstaden |
1.947 |
-7,3 % |
-35,1 % |
|
Region Midtjylland |
1.154 |
-4,7 % |
-29,5 % |
|
Region Nordjylland |
869 |
-3,1 % |
-1,7 % |
|
Region Sjælland |
368 |
-13,2 % |
-31,9 % |
|
Region Syddanmark |
911 |
-3,5 % |
-7,6 % |
Kilde: Boligsiden
Udbud af sommerhuse primo januar 2026
|
Område |
Antal til salg |
Ændring seneste måned |
Ændring seneste år |
|
Hele landet |
5.132 |
-6,9 % |
-11,1 % |
|
Region Hovedstaden |
870 |
-6,5 % |
-8,0 % |
|
Region Midtjylland |
1.094 |
-8,5 % |
-19,0 % |
|
Region Nordjylland |
1.216 |
-4,0 % |
-5,4 % |
|
Region Sjælland |
1.133 |
-7,7 % |
-6,5 % |
|
Region Syddanmark |
819 |
-8,0 % |
-16,4 % |
Kilde: Boligsiden
Nøgleord
Kontakter
Har du brug for yderligere kommentarer eller tal for de(n) kommune(r), du dækker. Kontakt kommunikationsdirektør Birgit Daetz, bcd@boligsiden.dk. Telefon: 21210284
Billeder
Hvem er Boligsiden.dk?
På Boligsiden.dk gør vi det nemt for boligkøbere at finde den bolig, de er på jagt efter. Selskabets aktionærer er ejendomsmæglere, ejendomsmæglerkæder og Dansk Ejendomsmæglerforening. Boligsidens Markedsindeks viser aktuelle nøgletal om boligmarkedet, og statistikkerne er baseret på indberetninger fra samtlige af ejendomsmæglernes boligsalg. Boligsiden.dk udgiver løbende artikler om boligmarkedet på www.boligsiden.dk/nyheder og udsender hver måned en række faste pressemeddelelser med udgangspunkt i udviklingen i handelsaktiviteten, salgspriser, salgstid, nedslag og boligudbud.
Følg pressemeddelelser fra Boligsiden
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Boligsiden
Salget af huse steg i juni: En landsdel sætter ny rekord21.7.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Nye handelstal fra Boligsiden viser et stigende salg af villaer og rækkehuse i juni. Både set i forhold til seneste måned og juni måned sidste år. I Sydjylland rammer hussalget endda højeste niveau for måneden i hele Boligsidens statistik.
Ny milepæl: Huspriserne krydser for første gang 20.000 kr. pr. kvm.9.7.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Nye juni-tal fra Boligsidens Markedsindeks viser, at den gennemsnitlige salgspris for villaer og rækkehuse for første gang krydser 20.000 kr. pr. kvm. på landsplan. Det svarer til, at et standardhus på 140 kvadratmeter nu koster cirka 2,8 millioner kroner.
Markant flere lejligheder til salg i Region Hovedstaden3.7.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Udbuddet af ejerlejligheder er steget markant i Region Hovedstaden den seneste måned. Nye udbudstal fra Boligsiden viser, at tendensen i Hovedstaden er modsat af resten af landet.
Boligsalget steg i maj, men niveauet er lavere end sidste år18.6.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Boligsidens nye handelstal for maj viser det højeste antal solgte boliger på månedsbasis i år. Men sammenlignet med samme tidspunkt sidste år, er der sket et fald i aktiviteten.
Store dele af landet oplever stigende huspriser11.6.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Nye maj-tal fra Boligsidens Markedsindeks viser igen stigende huspriser, og det er en tendens, der gælder i størstedelen af landet. Hele 83 af landets kommuner har nu højere huspriser end for et år siden.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

