Næsten hver tredje dansker overvejer ”hvid” januar
6.1.2026 08:00:00 CET | Dagrofa ApS | Pressemeddelelse
29 procent af danskerne svarede kort før jul, at de overvejede at vælge alkohol fra i den første måned af 2026. Der er imidlertid både aldersmæssige og geografiske forskelle.

Set over hele landet overvejer næsten hver tredje dansker at tage en januar helt uden alkohol.
Det viser en Norstat-undersøgelse, som Infomedia har foretaget for Dagrofa. Kort før jul fik godt og vel 1.000 repræsentativt udvalgte danskere spørgsmålet om, hvorvidt de gik med overvejelser om at droppe alkoholiske drikkevarer i årets første måned.
På tværs af landet svarede 29 procent, at de overvejede at tage en såkaldt ”hvid” januar, altså en januar uden alkohol. Flest var det i hovedstaden, hvor 34 procent overvejede det. Færrest i Nordjylland, hvor andelen kun udgjorde 19 procent.
Den region, hvor næstflest overvejede at droppe alkohol var i Syddanmark med 31 procent.
Omvendt ville 64 procent af nordjyderne ikke overveje ”hvid” januar, mens den andel kun udgjorde 52 procent af borgerne i hovedstadsområdet.
”Vi ser en stigende tendens i, at danskerne vælger alkoholfri løsninger. Vi fornemmer, at det blandt andet skyldes en langt større bevidsthed hos producenterne om at levere velsmagende og gode produkter uden alkohol. Det gælder især på øl, men også inden drinks og vin,” siger Jesper Bjerring, kategoridirektør i Dagrofa, som står bag kæder som MENY, SPAR, Min Købmand og Let-Køb.
Mens der altså er geografiske forskelle i ønsket om ”hvid” januar, så er der også en demografisk forskel. Ihvertfald viser undersøgelsen, at det særligt er de unge og dem med hjemmeboende børn, der er mest opmærksomme på de nye tendenser og villige til at ændre vaner. Lysten til ”hvid” januar synes nemlig at være faldende med alderen.
39 procent af de 18-29- årige sagde op til jul, at de overvejede en januar uden alkohol. På samme måde var det 36 procent af danskerne mellem 30 og 39 år, mens det kun var 19 procent af befolkningen over 60 år.
I ugerne op mod jul foretog Dagrofa en måling, som viste et salg af alkoholfri alternativer, der var 20 procent højere end samme periode sidste år. Det demonstrerer med al tydelighed danskernes lyst til drikkevarer uden alkohol.
”Vi får også hele tiden flere alkoholfri alternativer til både øl, vin og cocktails. Producenterne vil gerne tilbyde det, og vi ser fx mange små lokale mikrobryggerier, som laver god, lokal øl både med og uden alkohol. Det er et område, vi har stor fokus på og faktisk er markedsleder,” fortsætter han.
Nøgleord
Kontakter
PRESSEKONTAKTDagrofa Koncernkommunikation
Tlf:72332323presse@dagrofa.dkOm Dagrofa
Med mere end 530 dagligvarebutikker fordelt over hele Danmark er Dagrofa en af landets førende virksomheder på det danske fødevaremarked. Dagrofa står bag dagligvarebutikkerne MENY, SPAR, Min Købmand og Let-Køb og ejer også Dagrofa Logistik, Dagrofa Foodservice, som er ledende leverandør til restauranter, hoteller og kantiner, samt Aarstiderne, pioner indenfor økologisk frugt og grønt og måltidskasser til danskerne.
Følg pressemeddelelser fra Dagrofa ApS
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Dagrofa ApS
Solen sætter sit præg på danskernes indkøb16.7.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Danskernes indkøbskurve er kraftigt påvirket af solen og varmen for tiden. Salget af solbeskyttelse er således firedoblet i Dagrofas detailkæder MENY, SPAR og Min Købmand, mens koldskål, kammerjunkere og is er mere end fordoblet.
Dagrofa Foodservice hylder madmodige spejdere, når aftensmaden bliver vegetarisk under Spejdernes Lejr 202615.7.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Når 30.000 spejdere d. 18.-26. juli samles til Spejdernes Lejr, er Dagrofa Foodservice hovedleverandør bag et nyt menukoncept, hvor aftensmåltiderne for første gang er 100% vegetariske. Til formålet har Dagrofa Foodservice udviklet et særligt diplom for MadMod og en tilhørende pin, som gruppeledere kan give til spejdere, der viser mod og nysgerrighed ved måltiderne.
Dagrofa køber ABC Lavpris med ambition om at skabe Danmarks næste nationale lavprissupermarkedskæde3.7.2026 09:20:38 CEST | Pressemeddelelse
Dagrofa har indgået aftale om at overtage aktiemajoriteten i ABC Lavpris og deres 16 butikker med samlet 1.000 medarbejdere i Jylland og Fyn, som har en årlig milliardomsætning. Med opkøbet tager Dagrofa et strategisk skridt ind i lavprissupermarkedsegmentet og får samtidig en ny vækstplatform, der på sigt skal udvikles til en landsdækkende lavprissupermarkedskæde.
Makrellen er truet: Dagrofa henter ny makrel og giver forbrugeren et valg26.6.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
I Nordeuropa er vi glade for makrel. Så glade, at der i årevis er hevet flere makrel op af vandet, end eksperterne anbefaler. Bestanden er truet, og Dagrofa tilføjer nu et alternativ til den velkendte nordøstatlantiske makrel med en MSC-certificeret hestemakrel fra Chile i dåserne med makrel i tomat.
Dagrofa Foodservice indgår partnerskab med NaCl om innovation og talentudvikling i dansk gastronomi24.6.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Dagrofa Foodservice indgår et strategisk partnerskab med NaCl – Nordic Academy of Culinary Leisure – og bliver råvareleverandør til akademiets arrangementer. Partnerskabet skal styrke faglighed, innovation og talentudvikling i dansk gastronomi.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum