Nye salgstal afslører danskernes sommerfavoritter: Flødeis, grillpølser, friske jordbær og Aperol Spritz hitter
28.8.2026 07:55:00 CEST | Dagrofa ApS | Pressemeddelelse
En ny opgørelse fra en af Danmarks største fødevaregrossister, Dagrofa Foodservice, viser, at sommerklassikere som flødeis, grillpølser og friske jordbær igen i år har været et hit hos gæsterne, der har spist ude i sommerlandet. Samtidig viser tallene, at slushice og Aperol Spritz fortsat er populære sommervalg.

En ny opgørelse fra Dagrofa Foodservice giver et indblik i, hvilke varer danskerne og sommerlandets turister især har efterspurgt i skolernes sommerferie.
Fødevaregrossisten er blandt de største i Danmark, og Dagrofa Foodservice leverer føde- og drikkevarer til landets professionelle køkkener som f.eks. restauranter, caféer, hoteller, iskiosker, campingpladser, grillbarer og festivaler.
En frisk opgørelse over virksomhedens salg til de forskellige spisesteder i skolernes sommerferie (uge 26 til uge 32) viser, at sommerklassikere som flødeis, slush-ice, jordbær og grillpølser stadigvæk er meget populære hos danskerne og turisterne.
Flødeis er blandt sommerens største højdespringere med en salgsvækst på 27%* sammenlignet med sidste års sommerperiode.
Grillpølser har der også været stor appetit på, hvor det generelle salg inden for denne kategori er vokset med 10%, og det er særligt frankfurtere, som trækker salget op med en vækst på 28%.
Sommeren bød også på stor efterspørgsel efter friske jordbær. Også her er er salget vokset markant med 19% vækst i forhold til sidste år, og der har samlet set været en stigende lyst til forskellige slags bær og meloner.
Når det gælder drikkevarer, så falder det gode vejr sammen med en markant stigning på 27% i salget af slush-ice. På drikkevarefronten har den populære sommerdrink – Aperol Spritz – også fastholdt sin popularitet med en yderligere vækst på 10% i forhold til 2025.
Ifølge Jacob Bangsted, kommerciel direktør i Dagrofa Foodservice, afspejler tallene en sommer med stor aktivitet hos landets spisesteder:
"Vi har overordnet set haft en rigtig god sommer. Det kan vi konkludere ud fra vores egne generelle salgstal, og så har der samtidig været flere positive historier i medierne om, at spisestederne i sommerlandet har haft rekordmange gæster."
Han uddyber:
"Når vi ser på sommerens højdespringere, er det slående, at nogle af de helt klassiske sommerprodukter fortsat står stærkt. Mange forbinder stadig sommeren med en grillpølse på havnen, friske jordbær eller en is fra den lokale kiosk, og det kan vi tydeligt se i vores salgstal. Selvom den danske madscene konstant er under forandring, er der også klassikere, som ikke går af mode."
*Alle procenttal er et udtryk for salgsudviklingen (opgjort i enheder) til de professionelle kunder i Dagrofa Foodservice i uge 26 til uge 32.
Fakta om Dagrofa Foodservice:
- Dagrofa Foodservice er en ledende totalleverandør til foodservicesektoren i Danmark og en del af Dagrofa-koncernen, som bl.a. også står bag detailkæderne MENY, Spar, Min Købmand og Let-Køb samt Dagrofa Logistik.
- Dagrofa Foodservice står stærkt i markedet inden for kantiner og hoteller, og vi leverer til mange forskellige kundesegmenter – fra den lokale café til fine dining-restauranter.
- Vi har 30 Cash & Carry-butikker over hele landet og specialistselskaberne Grambogård, HKI Ost. Prima Frugt og Grøn Fokus. Hovedsædet er på terminalen i Ishøj, og vi har også logistikterminaler i Middelfart, Aalborg og Thisted.
- Læs mere på www.dgfs.dk.
Nøgleord
Kontakter
Lars Hall Bæk FarsøeDagrofa Foodservice - Kommunikationschef
Tlf:42332811lar@dgfs.dkPRESSEKONTAKTDagrofa Koncernkommunikation
Tlf:72332323presse@dagrofa.dkBilleder





Om Dagrofa
Med mere end 530 dagligvarebutikker fordelt over hele Danmark er Dagrofa en af landets førende virksomheder på det danske fødevaremarked. Dagrofa står bag dagligvarebutikkerne MENY, SPAR, Min Købmand og Let-Køb og ejer også Dagrofa Logistik, Dagrofa Foodservice, som er ledende leverandør til restauranter, hoteller og kantiner, samt Aarstiderne, pioner indenfor økologisk frugt og grønt og måltidskasser til danskerne.
Følg pressemeddelelser fra Dagrofa ApS
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Dagrofa ApS
Kolding-butik får solceller som en del af en national satsning på vedvarende energi24.8.2026 08:52:08 CEST | Pressemeddelelse
Som en del af bæredygtighedsprogrammet ’Grobund for mere’ investerer fødevaregrossisten Dagrofa Foodservice i solcelleanlæg på 21 Cash & Carry-butikker. Det betyder også, at Cash & Carry-butikken i Kolding har fået installeret et nyt solcelleanlæg, som forventes at producere ca. 25% af butikkens strømforbrug.
Danske Slotshoteller skruer op for de kulinariske ambitioner og indgår nyt samarbejde med Dagrofa Foodservice18.8.2026 07:57:36 CEST | Pressemeddelelse
Danske Slotshoteller vil gøre gastronomien til en endnu større del af gæsteoplevelsen på virksomhedens seks slotshoteller. Som led i den strategiske satsning har Danske Slotshoteller indgået et nyt samarbejde med Dagrofa Foodservice om levering af råvarer og kulinarisk rådgivning.
Skolestart sætter fokus på skolemaden: Kun hver niende peger på prisen som det vigtigste14.8.2026 07:01:00 CEST | Pressemeddelelse
I denne uge er børn over hele landet vendt tilbage til klasselokalerne. Samtidig er Danmark i gang med en historisk satsning på skolemad. En ny undersøgelse viser, at danskerne især peger på mæthed, fællesskab og læring, når de bliver spurgt til værdien af skolemad – mens kun 11 procent fremhæver, at ordningen skal være billig for kommunen.
Ny undersøgelse: Travlhed presser frokostpausen – fire ud af ti forbinder den med trivsel på jobbet14.8.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Tre ud af fire fuldtidsbeskæftigede oplever hver uge én eller flere ekstra travle arbejdsdage, som kan gå ud over frokostpausen. Samtidig mener næsten fire ud af ti, at frokostpausen er vigtig for trivslen på arbejdspladsen, og næsten hver tiende springer frokosten over, når tempoet bliver for højt.
Investering i vedvarende energi: Dagrofa Foodservice opsætter solceller på 21 Cash & Carry-butikker12.8.2026 07:54:19 CEST | Pressemeddelelse
Som en del af bæredygtighedsprogrammet ’Grobund for mere’ investerer Dagrofa Foodservice i solcelleanlæg på 21 Cash & Carry-butikker. Når alle anlæg er i drift, forventes de samlet at producere ca. 1,5 mio. kWh om året svarende til omkring 25 % af butikkernes strømforbrug.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum