USA vil “tage” Grønland: Derfor er sagen en diplomatisk ekstrem
Den amerikanske præsidents krav om kontrol over Grønland er en diplomatisk ekstrem, som bryder med international ret, internationale aftaler og Rigsfællesskabets grundlov. Det konkluderer et nyt studie fra Det Juridiske Fakultet.

Forestil dig, at en allieret stormagt offentligt erklærer, at dit land bør skifte ejer – og at militær magt ikke kan udelukkes. Det lyder som halvdårlig hollywoodfilm, men sidste vinter blev det virkelighed for Grønland og Danmark. En virkelighed, som har fået ny næring i begyndelsen af 2026, hvor USA’s præsident igen har ytret, at Danmarks nære allierede på den anden side af Atlanten må have Grønland.
Da Donald Trump ved indgangen til sin anden præsidentperiode forstærkede kravet, som han oprindeligt stillede i 2019, skabte han en udenrigspolitisk krise, der sætter spørgsmålstegn ved både suverænitet og forfatningsprincipper.
Nu forklarer ny forskning, hvorfor sagen ikke bare er opsigtsvækkende, men en såkaldt diplomatisk ekstrem.
”En diplomatisk ekstrem er en offentlig diplomatisk handling, der er så vidtgående, at den udfordrer grundlæggende juridiske og politiske spilleregler. Desuden udruller den sig på de sociale medier, så den er synlig og inden for enhvers rækkevidde,” siger Mette Marie Stæhr Harder, adjunkt ved Det Juridiske Fakultet.
Sammen med professor Helle Krunke står hun bag studiet, som er publiceret i det videnskabelige tidsskrift Constitutional Studies.
“De amerikanske krav respekterer hverken den danske grundlov eller international ret og aftaler. Det er en retorik, der bryder med hele idéen om forfatningsmæssig og internationalretlig orden – en diplomatisk ekstrem,” konstaterer Helle Krunke.
Sikkerhed, frygt og sociale medier
De to forskere fremhæver, at selvom Grønland ifølge internationale aftaler og grundloven er en del af det danske rige, bliver der fra amerikansk side sået tvivl om Danmarks myndighed i sagen og fremsat udefinerbare trusler.
“Når man ser på de eksisterende aftaler, er argumentet om, at USA ‘behøver’ kontrol over Grønland af hensyn til landets nationale sikkerhed, helt uholdbart,” understreger Helle Krunke.
Studiet kortlægger også, hvordan danske og grønlandske politikere indtil videre har ytret sig i sagen. Forskerne har analyseret grønlandske og danske ministres opslag på sociale medier. Begge sider har fremstillet situationen som en trussel – men med forskellige vinkler.
“Danske ledere har talt om en trussel mod rigsfællesskabet og internationale normer, mens grønlandske ledere har fokuseret på frygten for intern splittelse,” forklarer Mette Marie Stæhr Harder.
På sociale medier har tonen været dramatisk: “Vi er ikke til salg,” skrev Grønlands daværende premierminister Múte B. Egede sidste vinter, mens statsminister Mette Frederiksen talte om “en ny, farlig æra”. Befolkningen fulgte trop: En meningsmåling viste, at 85 % af grønlænderne afviste enhver idé om at blive en del af USA.
Grønland udnytter ikke situationen
Man kunne tro, at Grønland ville bruge krisen til at styrke sin udenrigspolitiske rolle. Men studiet viser det modsatte:
“Trods en historik med gradvis udvidelse af kompetencer, ser vi ingen tegn på, at Grønland forsøger at udvide sin udenrigspolitiske magt under krisen,” siger Mette Marie Stæhr Harder og uddyber:
”Tværtimod har Grønland tilsyneladende trådt et skridt tilbage fra sit erklærede princip om ‘Nothing about us without us’ – at intet skal besluttes om landet uden dets medvirken.”
Hun henviser til, at de grønlandske ledere lod Danmark tage teten i de internationale forhandlinger i begyndelsen af 2025.
“Når den danske statsminister offentligt understreger, at Grønlands fremtid afgøres i Nuuk, sender det et stærkt signal om respekt. Det kan have skabt goodwill og mindsket behovet for at presse på for mere indflydelse,” slutter Mette Marie Stæhr Harder.
Studiet hedder ‘Diplomatic Extremes and Constitutionalism: The Case of the American President’s Threats against Greenland and Denmark’. Læs det her (studiet starter på tidsskriftets side 347).
Sagen og studiet kort fortalt
- Hvad sker der? I vinteren 2024-2025 erklærede præsident Trump igen, at USA skulle kontrollere Grønland – og han ville ikke afvise militær magt som en mulighed.
- Hvorfor er det ekstremt? Udtalelserne brød med det danske riges grundlov og international ret og aftaler, herunder NATO-samarbejdet. Desuden var udtalelsen tilgængelig for enhver – via sociale medier blev den bragt ind i både grønlændernes og danskernes private sfære.
- Hvordan har Danmark og Grønland reageret? Begge regeringer har fremstillet situationen som en trussel, men med forskellige fokusområder.
- Har Grønland forsøgt at få mere udenrigspolitisk magt? Nej – trods en historisk udvikling, hvor Grønland kontinuerligt har søgt at udvide sin udenrigspolitiske rolle, når chancen har budt sig, har Grønland i denne sag holdt sig til den eksisterende kompetencefordeling.
- Hvad er konklusionen? At diplomatiske ekstremer kan udfordre forfatningsprincipper, men ikke nødvendigvis ændrer den udenrigspolitiske magtbalance mellem lande i Rigsfællesskabet.
Kontakter
Mette Marie Stæhr HarderAdjunktDet Juridiske Fakultet
Tlf:+45 42 91 94 49mm.harder@jur.ku.dkHelle KrunkeProfessorDet Juridiske Fakultet
Tlf:+45 35 32 43 82helle.krunke@jur.ku.dkSimon Knokgaard HalskovKU Presse
Tlf:+45 93 56 53 29skha@adm.ku.dkOm Københavns Universitet
Københavns Universitet blev grundlagt i 1479 og har i dag cirka 37.000 studerende og 10.000 ansatte – heraf flere end 5.000 forskere – og en omsætning på 9,4 milliarder kroner. 10 nobelpriser er blevet tildelt forskere med tilknytning til universitetet.
Følg pressemeddelelser fra Københavns Universitet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Københavns Universitet
Dansk kemikers opfindelse gør forfalskning af varer umulig6.1.2026 09:07:04 CET | Pressemeddelelse
Virksomheder går hvert år glip af milliarder af kroner, når varer kopieres eller videresælges ulovligt. Men et nyt digitalt og juridisk bindende fingeraftryk udviklet på Københavns Universitet gør produkter umulige at forfalske. Royal Copenhagen er blandt de første til at tage løsningen i brug.
Fra Stevns til Månen: Dansk-ledet rummission skal kortlægge Månens overflade17.12.2025 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Københavns Universitet skal stå i spidsen for den første danske månemission. Missionen skal kortlægge Månens overflade i hidtil uset detaljegrad, som skal gøre det sikkert at lande og etablere baser på Månen i fremtiden.
Your Christmas decorations may be hiding a tiny bit of badger and toad16.12.2025 09:27:05 CET | Press release
Researchers at the University of Copenhagen have discovered that moss acts as a natural trap for environmental DNA. This discovery opens the door to using moss as a simple, gentle and inexpensive method of monitoring biodiversity – from birds and mammals to fungi, insects and microbes.
Din juledekoration gemmer måske på en lillebitte smule grævling og skrubtudse16.12.2025 09:17:58 CET | Pressemeddelelse
Forskere fra Københavns Universitet har opdaget, at mos fungerer som en DNA-fælde i naturen. Og den opdagelse åbner for mos som en enkel, billig og skånsom metode til at holde øje med biodiversiteten – fra fugle og pattedyr til svampe, insekter og mikrober.
Forskere genopliver gamle ærtesorter i enorm frøsamling: ”Et uudnyttet guldkammer til fremtiden”15.12.2025 10:29:09 CET | Pressemeddelelse
Med en ny AI-metode har forskere fra Københavns Universitet genopdaget 51 gamle ærtesorter, som ikke længere bruges i landbruget, men som kan vise sig lovende til produktion af plantebaserede fødevarer. Metoden er en genvej til at finde nye ressourcer i de grønne skatkamre, som genbankers enorme frøsamlinger udgør.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum