Ocean Knight – et lysende monument for havets usynlige helte indvies i Esbjerg
7.1.2026 06:00:00 CET | Esbjerg Kommune | Pressemeddelelse
Den 21. januar bliver et nyt lysende vartegn indviet på Englandskaj på havnen i Esbjerg. Skulpturen Ocean Knight af den kuwaitiske kunstner Monira Al Qadiri forener byens maritime identitet med værkets kunstneriske fortælling og byder ind med en ny måde at opleve havet på. Alle er velkomne til indvielsen.

Esbjerg får et nyt internationalt vartegn på havnen, når den internationalt anerkendte kuwaitiske kunstner Monira Al Qadiri den 21. januar kl. 17 indvier Ocean Knight, der er hendes første permanente offentlige værk i Europa. Den otte meter høje monumentale skulptur hylder havets skjulte helte og forbinder Esbjergs maritime historie med en global fortælling om naturens skrøbelige balance.
Værket er doneret af Esbjerg Fonden og Johan Hoffmann Fonden og realiseret i samarbejde med kunstbureauet Creator Projects, Esbjerg Havn og Esbjerg Kommune.
Et lysende symbol på havets usynlige liv
Ocean Knight rejser sig som en stor, rød skulptur ved indgangen til Esbjerg Havn i en abstrakt, forstørret form inspireret af en mikroskopisk havorganisme, en dinoflagellat. Værket hylder de små, men livsvigtige væsner i havet som plankton og alger, der producerer ilten, vi indånder, og optager CO₂ fra atmosfæren.
Den glødende skulptur lyser blødt indefra med LED-lys som et moderne fyrtårn i havnelandskabet. Den røde farve rummer både skønhed og advarsel og er en reference til algeopblomstringens blodrøde hav og de komplekse forhold mellem menneske, industri og natur.
“Med Ocean Knight ønsker jeg at ære havet både som livgivende kraft og som et spejl for vores egen sårbarhed. Jeg håber, at værket vil få folk til at se på havet og dets usynlige liv med fornyet respekt. Esbjerg er et sted, hvor natur og teknologi mødes, og det ville jeg fange i værket,” siger Monira Al Qadiri.
Et nyt rum i byens landskab
Ocean Knight er ikke alene et monument, men et levende rum, man kan træde ind i. Der er bænke langs den indre kant, og inde i skulpturen befinder man sig i et blødt, rødt lys. Her opleves værket som et stort, lysende havvæsen, der inviterer til ro og eftertanke. Samtidig skaber værket et nyt uderum på havnen og er et sted, hvor man kan opholde sig, mødes og opleve havet på en ny måde.
Fra New York til Esbjerg
Indvielsen af Ocean Knight finder sted kort efter præsentationen af Al Qadiris skulptur First Sun, der tidligere på året blev afsløret ved Central Park i New York. Hvor First Sun fortolkede myten om solens genfødsel, vender Ocean Knight blikket mod havet som en anden urkraft.
”At få et værk af Monira Al Qadiri til Esbjerg er en gave, der sætter byen på det internationale kunstkort. Ocean Knight skaber et nyt sted, hvor kunst, natur og mennesker mødes, og det er værker som dette, der styrker Esbjergs rolle som en levende kulturby med plads til store fortællinger og fælles oplevelser,” siger Jesper Frost Rasmussen, borgmester i Esbjerg Kommune.
Praktisk info om indvielsen
Indvielsen af Ocean Knight finder sted på Englandskaj onsdag den 21. januar kl. 17-18, og alle er velkomne.
Efter den officielle indvielse af kunstværket kan deltagerne trække indenfor på Fanølinjens elfærge Grotte, hvor der er bliver budt på taler og et glas bobler med lidt sødt til. Der er også mulighed for at opleve Ocean Knight fra færgedækket.
Om kunstneren
Monira Al Qadiri (f. 1983, Dakar, Senegal) er en kuwaitisk kunstner, uddannet i Japan og bosat i Berlin. Hendes arbejde spænder over skulptur, film og installation og kredser om temaer som energi, miljø, identitet og transformation. Al Qadiri deltog i The Milk of Dreams på Venedig Biennalen 2022 og har udstillet på Guggenheim Museum Bilbao, Haus der Kunst i München og Kunsthaus Bregenz.
Kontakter
Jesper Frost Rasmussen, borgmester i Esbjerg Kommune, tlf. 27 24 18 00 jesra@esbjerg.dk
Billeder

Om Esbjerg Kommune
Esbjerg er landets femtestørste by og Danmarks EnergiMetropol. Vi har sat ambitiøse klimamål og går forrest i den bæredygtige udvikling, hvor byen spiller en central rolle for hele Europas grønne kurs.
I Esbjerg Kommune er pionerånd og viljen til fremdrift en del af DNA'et, og der er ikke langt fra idé til handling. Vores nye mål for Esbjerg er at blive et fyrtårn inden for oplevelser og kultur. Her er allerede masser af spændende muligheder, og nu sætter vi turbo på, så endnu flere får øje på Esbjerg.
Danmarks ældste by, Ribe, ligger i Esbjerg Kommune, og her emmer det af kultur og charme, lige som stationsbyen Bramming er populær og driftig. Samtidig nyder Esbjerg Kommune godt af en perlerække af aktive landsbyer med stærke fællesskaber.
Følg pressemeddelelser fra Esbjerg Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Esbjerg Kommune
Esbjerg Festuge er klar med årets første musiknavne13.3.2026 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
De første toner til Esbjerg Festuge 2026 er på plads og sætter scenen for et stærkt musikprogram på Torvet fra den 12. til 20. juni.
Esbjerg Kunstmuseum i fokus: Tv-program skaber stor interesse for kunsten ved Vadehavet12.3.2026 09:11:59 CET | Pressemeddelelse
DR-programmet Kunstnerkolonien får rekordmange gæster til at lægge vejen forbi Esbjerg Kunstmuseum for at opleve kunstnernes værker fra Fanø. Den store opmærksomhed styrker områdets position som et fyrtårn for oplevelser og kultur.
Esbjerg Kommune trækker del af politianmeldelse tilbage efter registreringsfejl10.3.2026 17:40:00 CET | Pressemeddelelse
Esbjerg Kommune har besluttet at trække den del af politianmeldelsen tilbage, som vedrører tre fældede egetræer ved Saturnvænget i Sønderris. Træerne er fældet af kommunen, men uden korrekt registrering.
Esbjerg, Stavanger, Aberdeen og Groningen går sammen om at styrke uddannelses- og erhvervssamarbejdet i Nordsøregionen10.3.2026 08:00:00 CET | Pressemeddelelse
De fire byer har netop underskrevet en samarbejdsaftale, der i regi af World Energy Cities Partnership (WECP) skal styrke fremtidens kompetencer på energiområdet og understøtte den grønne omstilling.
Borgmesterkontoret rykker ud: Mød borgmesteren til kaffemøde6.3.2026 08:15:00 CET | Pressemeddelelse
Kaffe på kanden og tid til dialog. I 2026 byttes rammerne på Esbjerg Rådhus ud med lokale mødesteder, når borgmesterkontoret med Jesper Frost Rasmussen i spidsen for første gang inviterer til en række kaffemøde.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum