Vinder små fem millioner i Vikinglotto: ”Nu kan jeg jo skifte toilettet i stedet for at rense det!”
En mand fra Lolland har stadig lidt svært ved at vænne sig til de muligheder, det giver ham at være blevet mangemillionær på Vikinglotto.

Mulighederne er mange, når man har penge nok.
Og det har en mand fra Lolland, som for ikke så længe siden vandt hele 4.723.974 kroner i Vikinglotto.
”Så mange penge ville jeg aldrig kunne tjene resten af mit liv, når man også tænker på, at gevinsten er skattefri,” siger manden, som måske mest af alt er overvældet over beløbets størrelse, fordi han ikke for alvor har brug dem.
”Det er ikke rigtigt mig at shoppe-shoppe. Men jeg arbejder meget udendørs, så jeg har købt mig noget godt fritidstøj, nogle gode sko og jakker. Jeg behøver jo ikke tænke ’Orv, nu brugte jeg lige 15.000 på det og det’,” som han siger.
På samme måde har han også opdateret huset lidt, uden at han af den grund kan se, at der er gjort indhug i gevinsten.
”Jeg har også købt en ny køkkenbordplade, et nyt toilet og en bruser. Og det har jeg bare kunnet gøre uden at skulle spare op. Og det kan jeg jo gøre, når jeg vil, resten af mit liv. Altså… nu kan jeg jo skifte toilettet i stedet for at rense det!” udbryder han med et grin.
Så vidt kommer det dog nok ikke, forsikrer han. For han er i bund og grund en fornuftig mand. Manden er lidt oppe i årene og kan skimte pensionen i horisonten om ikke så mange år - men selv om han godt kunne, så vil han ikke gå på pension tidligere end ellers. Tror han.
”Jeg regner med, at jeg bliver ved med at arbejde så længe, jeg gider, og så længe, jeg synes, at det er sjovt. Men hvis jeg skulle blive arbejdsløs, så har jeg stadig pengene. Jeg behøver ikke tænke på min alderdom. Den er bare sikret,” siger manden, som dog alligevel overvejer, om han på et tidspunkt skal arbejde lidt mindre, end han gør nu.
”Jeg kunne overveje at gå ned på 30 timer, men altså jeg kan jo godt lide mit arbejde.” siger han.
Følg pressemeddelelser fra Danske Spil A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Danske Spil A/S
Jonas Vingegaard er historisk favorit til at vinde Giro d'Italia13.1.2026 15:57:48 CET | Pressemeddelelse
Ifølge Danske Spils eksperter har der ikke før været en større, danske favorit i det italienske etapeløb. Der er hos Oddset hele 67% chance for, at Jonas Vingegaard vinder Giro d'Italia.
Fire heldige vindere deler 10 millioner i Lotto11.1.2026 09:30:00 CET | Pressemeddelelse
Fire heldige danskere blev millionærer lørdag aften - tre af dem ved det måske ikke endnu. Så det kan være en rigtigt god idé at tjek sin kupon en ekstra gang, hvis man har spillet Lotto i weekenden.
Vinder 10.000 om måneden de næste 10 år: ”Pengene rækker helt ind i pensionen”11.1.2026 09:30:00 CET | Pressemeddelelse
Mand fra Sydsjælland skraber Quick lod og vinder 1.200.000 kroner fordelt over de næste 10 år - lagde ud med at tage regningen til julefrokosten.
Dansker vinder ny kæmpegevinst fra Eurojackpot – her er kuponen købt10.1.2026 10:00:00 CET | Pressemeddelelse
En heldig dansker vandt fredag aften en andenpræmie på 6.433.146 kr. i Eurojackpot. Gevinsten blev vundet på en kupon købt i Føtex i Odense SØ, og Danske Spil opfordrer alle til at tjekke deres kuponer.
Vinder million i Lotto: ”De skal pjattes væk!”9.1.2026 08:00:00 CET | Pressemeddelelse
En ældre mand fra Svendborg Kommune vandt 1.000.000 kroner i Det Store Jule Lotto. Han vil bruge gevinsten på at gøre det ’meget sjovere’ at gå på pension.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum