Overvældende opbakning: Jaxstyle streamede sig til 1.338.506 kr. til Røde Kors på under fem døgn
Med masser af højt humør, gode snakke og spændende gæster i glascontaineren på Rådhuspladsen i København lykkedes det Jacob ”Jaxstyle” Krull fra Aalborg at indsamle hele 1.338.506 kr. til Røde Kors arbejde

”Jeg er glad og stolt. Det har været helt sindssygt”. Det er de hæse ord fra Jaxstyle oven på lige knap fem døgns streamingmarathon – en såkaldt charity subathon – fra en container med glasvæg midt på Rådhuspladsen i København. Mere end én million kroner fik han samlet ind under sit ophold, som han streamede live døgnet rundt fra den 26. december. Undervejs forsikrede han igen og igen sine følgere, at indsamlingen gik til et godt formål.
Fra generalsekretær i Røde Kors, Anders Ladekarl, lyder reaktionen:
”Jeg er så imponeret over Jacobs indsats! Han gør noget, som for os i Røde Kors er en helt anden måde at skabe synlighed om vores arbejde på, og det er tydeligt, at han formår at skabe enormt engagement og fællesskab. Det er jeg meget taknemmelig over, at Jacob har brugt de seneste fem dage på til fordel for Røde Kors”, siger Anders Ladekarl, som selv var på besøg hos Jaxstyle den første dag.
”At resultatet er blevet så flot, havde jeg ikke turdet tro på. Det er rigtig mange penge, og de vil gøre en stor forskel for nogle af de mest udsatte mennesker i samfundet, bl.a. i Røde Kors’ vågetjeneste, besøgsvenner, aktiviteter for børn i Danmark og vinterhjælp i bl.a. Ukraine. Tak til alle og enhver, der har støttet Jacobs udfordring og dermed Røde Kors. Det betyder alverden”, siger Anders Ladekarl.
Gør en forskel sammen
De første 250.000 kr. kom ind allerede på de første 24 timer. Det imponerede selv Jaxstyle.
”Jeg ved godt, at mine følgere er seje, men opbakningen kommer alligevel altid lidt bag på mig. Jeg er vanvittigt stolt over den forskel, vi kan gøre sammen”, siger Jaxstyle.
Undervejs havde han besøg af venner, streamer-kollegaer og musikere, og flere frivillige fra Røde Kors lagde også vejen forbi Jaxstyles midlertidige hjem for at fortælle om, hvorfor de engagerer sig i Røde Kors’ arbejde. Flere besøg opstod også spontant.
”Det er det smukke ved streamingkonceptet – at der opstår noget undervejs. Fx kom Basim spontant forbi, og vi talte om den sang, jeg har lavet, og senere kom en af mine venner forbi og sang den akustisk helt uafhængigt af tidligere dialog. Det der med, at der bare opstår ting, det er fantastisk”, siger Jaxstyle, som stort set ikke har nogen stemme tilbage efter fem døgn i højt tempo og ditto humør.
Han sluttede streamen kl. 00.01 natten til 31. december, og på det tidspunkt havde han endnu ikke besluttet, hvordan han skulle fejre nytårsaften.
”For mig har der været så meget fest og fejring over de seneste par dage, så nu ser jeg lige, hvad energien er til i aften. Lige nu er jeg bare glad, og lidt træt”, griner Jaxstyle.
Pengene fra Jaxstyle Charity Subathon går til Røde Kors' nødhjælpsarbejde og sociale indsatser i Danmark og ude i verden.
Kontakter
Røde Kors pressetelefonrodekors.dk/presse
Tlf:3529 9699Om Røde Kors
Røde Kors er altid til stede
Hver dag redder vi liv og ruster mennesker til at klare sig gennem kriser og katastrofer. Vi skaber fællesskaber og støtter samfundets sårbare til et bedre liv, og i kriser er vi en del af det nationale beredskab i Danmark.
192 lande er med Genevekonventionen blevet enige om at have Røde Kors som fælles hjælpeorganisation. Vi hjælper mennesker på begge sider af konflikten og i de fjerneste egne af verden. Uden hensyn til nationalitet, religion eller politiske holdninger.
Vi er verdens største humanitære organisation med omkring 12 millioner frivillige over hele verden. Vi er en bevægelse for medmenneskelighed i verden, i lokalsamfundet og dér, hvor du bor.
Følg pressemeddelelser fra Røde Kors
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Røde Kors
Flere har søgt og modtager julehjælp af Røde Kors i år23.12.2025 19:04:00 CET | Pressemeddelelse
23.662 familier modtager julehjælp fra Røde Kors i år. Det er det højeste antal, siden organisationen begyndte at dele julehjælp ud
Flere har søgt og modtager julehjælp af Røde Kors i Region Nordjylland23.12.2025 19:04:00 CET | Pressemeddelelse
2375 familier i Region Nordjylland modtager julehjælp fra Røde Kors i år. Det er det højeste antal, siden organisationen begyndte at dele julehjælp ud
Flere har søgt og modtager julehjælp af Røde Kors i Region Midtjylland23.12.2025 19:04:00 CET | Pressemeddelelse
5820 familier i Region Midtjylland modtager julehjælp fra Røde Kors i år. Det er det højeste antal, siden organisationen begyndte at dele julehjælp ud
Flere har søgt og modtager julehjælp af Røde Kors i Region Syddanmark23.12.2025 19:04:00 CET | Pressemeddelelse
6027 i Region Syddanmark modtager julehjælp fra Røde Kors i år. Det er det højeste antal, siden organisationen begyndte at dele julehjælp ud
Flere har søgt og modtager julehjælp af Røde Kors i Region Sjælland23.12.2025 19:04:00 CET | Pressemeddelelse
3537 familier i Region Sjælland modtager julehjælp fra Røde Kors i år. Det er det højeste antal, siden organisationen begyndte at dele julehjælp ud
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum