Molslinjen A/S

Express 5 skal sejle mere i 2026

Del

I sejlplanen for 2026 vil Express 5 skulle sejle 80 flere afgange end i år. Det skyldes, at Bornholmslinjen i 2026 har ønsket flere sammenhængende dage til vedligehold af Express 5. Til gengæld vil antallet af uger med oplægningsdage blive skåret væsentligt ned.

Ny oplægningsplan for Express 5 giver mere vedligeholdelsestid – og 80 ekstra afgange med hurtigfærgen i 2026.
Ny oplægningsplan for Express 5 giver mere vedligeholdelsestid – og 80 ekstra afgange med hurtigfærgen i 2026.

Express 5 har i 2025 haft de såkaldte oplægger-dage fra mandag eftermiddag til onsdag eftermiddag. Det har dog vist sig, at den tekniske afdeling har haft for lidt tid til nogle af de større vedligeholdelsesopgaver på hurtigfærgen, som kan være ganske komplicerede.

Derfor har Bornholmslinjen fået Transportministeriets godkendelse af en ny plan for oplægningsdage, hvor der lægges op til uger med oplægning fra mandag eftermiddag til torsdag eftermiddag. Det betyder samtidig, at der kun skal laves vedligehold i ugerne 3, 5, 7, 9, 13, 16, 18, 39, 41 og 50. Det udløser 80 flere afgange med Express 5 i 2026 i forhold til i år.

De såkaldte oplægningsdage blev indført for at øge driftsstabiliteten for hurtigfærgerne, idet det giver mulighed for at få foretaget programmeret vedligehold af Express 5, som ikke kan nås ved kontinuerlig drift – specielt længerevarende vedligeholdelsesarbejder. Samtidig holdes Express 1 i mere løbende drift i lavsæsonen, end den ellers ville have gjort, hvilket ligeledes er en fordel for driftsstabiliteten.

Kontakter

Om Molslinjen

Molslinjen er Danmarks største indenrigs færgeselskab med en flåde på 20 skibe, som årligt transporterer mere end 15 millioner gæster. Med 10 overfarter fordelt på Alslinjen, Bornholmslinjen, Fanølinjen, Langelandslinjen, Molslinjen, Samsølinjen og Øresundslinjen forbinder færgerne Danmark, Sverige og Tyskland.

Bornholmslinjen og Molslinjen betjenes af nogle af verdens største katamaran-færger, og det gør Molslinjen til et af verdens største hurtigfærge-rederier.

I samarbejde med Herning Turist driver Molslinjen busruten Kombardo Expressen, herunder også Bornholm Expressen i samarbejde med Vikingbus. Busserne kører direkte til København fra Aarhus, Randers, Aalborg, Viborg, Herning, Silkeborg og Rønne samt en række andre jyske byer.

Molslinjen beskæftiger i dag mere end 1800 medarbejdere.

Mere info: www.molslinjen.dk

Følg pressemeddelelser fra Molslinjen A/S

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Molslinjen A/S

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye