Molslinjen A/S

Mod et lydløst nyt år på Øresund

Del

Når Færgen Hamlet snart igen sejler på Øresund, kommer det til at betyde en nærmest lydløs trafik med alle tre færger sejlende på strøm i det nye år. Hamlets ophold i Øresund Drydocks i Landskrona har trukket ud, og planen er nu at sætte Hamlet i drift den 28. december – lige i tide til de sidste travle juledage og nytåret. 

Hamlet har været på værft i Landskrona, hvor færgen er blevet konvertetet til batteridrift.
Hamlet har været på værft i Landskrona, hvor færgen er blevet konvertetet til batteridrift.

Alle Øresundslinjens tre færger er klar til at tage hul på årets sidste rejsedage. Den 28. december er færgen Hamlet tilbage på Øresund efter sit lidt forlængede dokophold i Landskrona.

Det har været nødvendigt at strække opholdet i dok med små to uger, så alle dele af konverteringen til batteridrift kan blive gjort færdig. Nu venter det sidste arbejde med opsætningen af færgens nye batterier, som forventes klar til at levere strøm til maskinerne i begyndelsen af det nye år.  

Med konverteringen af Hamlet bliver den årlige CO2-emission på overfarten mindsket fra 37.800 til blot 2.500 ton om året – og hele konverteringen af de tre færger har altså fjernet 35.300 ton CO2 årligt.

”Den berømte linje i Peters Jul om, at ”jeg glæder mig i denne tid” passer fint på stemningen hos os. Hamlets konvertering er en milepæl for arbejdet med grøn omstilling i Øresundslinjen – en milepæl, som vi er meget stolte af”, siger Molslinjens CEO, Kristian Durhuus.

De store rejsedage for biler på Øresundslinjen er dagene fra den 25. december til den 30. december – og med tre store færger i drift fra den 28. december bør der være plads til alle.

”Trafikken på Øresundslinjen har udviklet sig meget positivt hen over året, og jeg er også ret overbevist om, at vi kommer til at slå to meget tilfredse streger under trafikken i december, hvor flere gamle rekorder kan stå for fald”, siger Kristian Durhuus.

Hamlet skal efter en række test af alle nye systemer og ladeanlæg synes af myndighederne, inden den sættes i drift den 28. december.

Kontakter

Om Molslinjen

Molslinjen er Danmarks største indenrigs færgeselskab med en flåde på 20 skibe, som årligt transporterer mere end 15 millioner gæster. Med 10 overfarter fordelt på Alslinjen, Bornholmslinjen, Fanølinjen, Langelandslinjen, Molslinjen, Samsølinjen og Øresundslinjen forbinder færgerne Danmark, Sverige og Tyskland.

Bornholmslinjen og Molslinjen betjenes af nogle af verdens største katamaran-færger, og det gør Molslinjen til et af verdens største hurtigfærge-rederier.

I samarbejde med Herning Turist driver Molslinjen busruten Kombardo Expressen, herunder også Bornholm Expressen i samarbejde med Vikingbus. Busserne kører direkte til København fra Aarhus, Randers, Aalborg, Viborg, Herning, Silkeborg og Rønne samt en række andre jyske byer.

Molslinjen beskæftiger i dag mere end 1800 medarbejdere.

Mere info: www.molslinjen.dk

Andre sprog

Følg pressemeddelelser fra Molslinjen A/S

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Molslinjen A/S

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye