Næstved Bibliotek og Borgerservice

Lyrikcafé

14.1.2026 09:00:00 CET | Næstved Bibliotek og Borgerservice | Pressemeddelelse

Del

Rønnebæksholm og Næstved Bibliotek fortsætter samarbejdet, når der inviteres indenfor til en ny sæson i Lyrikcaféen. Vi mødes første gang onsdag den 4. februar kl. 19.00-21.00.

Et bord med bøger og kunstværker hængende i et rum, der kombinerer kunstudstilling og lyrik.
Lyrikcaféen kombinerer kunstudstilling og lyrik Næstved Bibliotek

I Lyrikcaféen diskuterer vi poesi og lyrik, der på en eller anden måde afspejler den aktuelle udstilling på Rønnebæksholm. Digtene er udvalgt af kulturformidler og uddannet læseguide Erik Sølvsteen fra Næstved Bibliotek. Lyrikcaféen tager afsæt i Rønnebækholms aktuelle udstilling og giver derfor et anderledes syn på såvel udstilling som udvalgte digte.

Guidet fælleslæsning

Vi taler om digtene ud fra teorien om guidet fælleslæsning, og det er ikke en forudsætning at have et stort og indgående kendskab til poesi for at deltage.

Det er gratis at deltage i Lyrikcaféen, men der skal bestilles billet via www.naesbib.dk, da der er et begrænset antal pladser. Der kræves særskilt tilmelding til alle arrangementer.

Lyrikcaféen finder sted på Rønnebæksholm følgende datoer:

Onsdag den 4. februar – kl. 19.00-21.00
Onsdag den 13. maj – kl. 19.00-21.00
Tirsdag den 18. august – kl. 19.00-21.00
Onsdag den 7. oktober - Kl. 19.00-21.00
Onsdag den 11. november – kl. 19.00-21.00

Der er åbent alle dage fra kl. 18.30, så man har mulighed for at se den aktuelle udstilling inden.

Nøgleord

Kontakter

Billeder

Et bord med bøger og kunstværker hængende i et rum, der kombinerer kunstudstilling og lyrik.
Lyrikcaféen kombinerer kunstudstilling og lyrik
Næstved Bibliotek
Download

Næstved Bibliotek og Borgerservice

- består af Næstved Bibliotek, Fensmark Bibliotek, Fuglebjerg Bibliotek, Glumsø Bibliotek og Korskilde Bibliotek. Sammen driver vi et moderne biblioteks- og borgerservicetilbud for alle borgere i Næstved Kommune med det erklærede formål, at borgerne opnår indsigt og udsyn til at navigere i eget liv.

Følg pressemeddelelser fra Næstved Bibliotek og Borgerservice

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Næstved Bibliotek og Borgerservice

Hvad skal vi læse? - hør om det seneste års nye danske og nordiske romaner på Næstved Bibliotek2.3.2026 09:00:00 CET | Pressemeddelelse

Efter en aflysning i februar grundet snevejr, satser Næstved Bibliotek på at anden gang er lykkens gang: Er du på udkig efter den næste gode bog eller savner du inspiration til din læsekreds? Hvad skal man udse sig blandt de mange gode bøger, der udkommer? Svaret på sådanne spørgsmål kan du få tirsdag d. 17. marts kl. 19:00-21:00, når Liselotte Wiemer giver en guidet tur gennem det seneste års danske og nordiske romaner.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye