Bjarne Eg er ny centerdirektør i Andelskassen i Varde
2.1.2026 08:31:00 CET | Danske Andelskassers Bank A/S | Pressemeddelelse
Bjarne Eg tiltræder som centerdirektør i Andelskassen i Varde, og han har en klar ambition om at være tæt på kunderne og aktiv i lokalsamfundet.

Andelskassen i Varde har fået ny centerdirektør. Det er 54-årige Bjarne Eg, som kommer fra en stilling som afdelingsdirektør i Spar Nord Bank i Esbjerg, hvor han har haft ansvaret for privatkundeafdelingen i en årrække.
Med skiftet til Andelskassen ser han frem til at blive en aktiv del af lokalmiljøet og styrke bankens synlighed i Varde-området.
”Andelskassens fokus på nærvær, lokal forankring og stærke relationer stemmer 100 procent overens med mine egne værdier. Jeg glæder mig til at lære kollegerne at kende, møde kunderne og være en synlig del af byen. Jeg vil deltage i forskellige kulturelle aktiviteter og erhvervsnetværk – helt konkret vil jeg arbejde med fodboldklubbens sponsorløb,” fortæller han.
Som centerdirektør bliver Bjarne ansvarlig for at videreudvikle afdelingen. Han ser ledelse som en opgave, der bygger på dialog og tillid.
”Jeg har altid troet på, at gode resultater bygger på et fundament af god trivsel. Det er vigtigt for mig at behandle alle ens ved at behandle dem forskelligt – altså finde det, der virker for den enkelte. Vi har et stærkt hold i Andelskassen i Varde, og jeg glæder mig til at lære dem bedre at kende, så vi sammen kan skabe gode kundeoplevelser,” siger Bjarne.
For Bjarne handler god økonomisk rådgivning om at følge kunderne gennem hele livet og turde tage de vigtige samtaler. Han lægger samtidig vægt på, at kunderne skal føle sig trygge og opleve, at deres bankrådgiver er en betroet sparringspartner, der følger dem gennem livets forskellige faser.
”Som rådgivere er vi med, når drømme skal opfyldes – huskøb, ny bil, opsparing til længere rejse, pension osv. Men vi skal også være der, når livet ændrer sig. Det kræver, at vi spørger ind og tør tale om de svære ting med kunden som skilsmisse, sygdom og dødsfald. Når vi gør det, bliver relationen stærk, og vi kan skabe løsninger, der giver tryghed,” siger Bjarne og fortsætter:
”Derfor kan jeg også godt lide, at vi i Andelskassen gerne kommer hjem til kunderne og holder møde. Når vi sidder ved køkkenbordet, bliver samtalen mere afslappet og naturlig – og nogle gange får vi også en snak om, at fx carporten har set bedre dage, eller at de drømmer om en tilbygning. Det giver os mulighed for at forstå kundens hverdag og behov på en helt anden måde, og det er dér, vi kan skabe den bedste rådgivning,” understreger han.
Privat bor Bjarne i Varde med sin hustru. De har sammen en søn på 9 år. Bjarne har også to døtre på 19 og 17 år fra et tidligere ægteskab. I fritiden spiller han padel og cykler mountainbike. Mange kender ham fra hans tid som målmand på Varde IF’s førstehold i fodbold, hvor de blandt andet spillede i 2. division.
Kontakter
Maria BuggeKommunikationskonsulentKommunikation
Tlf:87993074mbm@andelskassen.dkBilleder

Om Andelskassen
Andelskassen er en bank med hovedsæde i Aarhus og to formuecentre, et landbrugscenter og 20 rådgivningscentre rundt i landet. I hele organisationen tager vi afsæt i, at vi tror på, at gode relationer skaber værdi. Vi er mennesker, der interesserer os for andre mennesker, og vi insisterer på den tætte, personlige kontakt med vores kunder. Det er sådan, vi finder løsninger, der passer til den enkelte kundes livssituation – og som skaber værdi. Både nu og i fremtiden.

Følg pressemeddelelser fra Danske Andelskassers Bank A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Danske Andelskassers Bank A/S
Tilfredsstillende resultat for 2025 styrker Danske Andelskassers Banks strategiske vækstplan24.2.2026 08:08:35 CET | Pressemeddelelse
Danske Andelskassers Bank kan i dag præsentere et tilfredsstillende regnskab for 2025 oven på et år med markante strategiske investeringer og styrket fokus på fremtidig vækst.
Andelskassen åbner i Kolding og indgår et hovedpartnerskab med Kolding IF19.2.2026 08:00:29 CET | Pressemeddelelse
Andelskassen åbner et rådgivningscenter i Kolding i 2026 som led i bankens strategi frem mod 2030. En strategi, der med fokus på, at gode relationer skaber værdi, har nærværende og faglig kompetent rådgivning som omdrejningspunkt.
Aarhusianernes bank træder ind i kunstens verden10.2.2026 08:15:10 CET | Pressemeddelelse
Andelskassens ambition om at være aarhusianernes bank markeres nu med endnu et stærkt partnerskab. Andelskassen er fra den 1. februar den ene af to hovedpartnere på ARoS.
”For mig handler god rådgivning om tryghed, ærlighed og dialog”5.2.2026 10:16:00 CET | Pressemeddelelse
Valdemar M. Nielsen er tilbage i Andelskassen, som han har haft en tæt tilknytning til siden barndommen. Som kunderådgiver i bankens rådgivningscenter i Ribe vil han skabe tryghed og hjælpe kunderne med at realisere deres drømme.
Henrik Bundgaard er ny digitaliserings- og procesdirektør i Andelskassen4.2.2026 06:51:00 CET | Pressemeddelelse
Som led i Andelskassens strategi frem mod 2030 styrker banken indsatsen for digitalisering og procesoptimering. Et område som bankens nye digitaliserings- og procesdirektør, Henrik Bundgaard, skal stå i spidsen for.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum