
Høje elpriser i julen
Julens elpriser kommer til at svinge mellem ca. 98 og 157 øre per kilowatt-time før skatter og afgifter. Det viser en prognose fra Andel Energi. Gennemsnitsprisen i juledagene forventes at blive ca. 127 øre. Sidste år var julens gennemsnitspris ca. 107 øre per kilowatt-time.

Julen er traditionelt nogle af de dage på året, hvor danske hjem bruger allermest strøm. Det gælder især i timen mellem kl. 16 og 17 juleaften. Hvert år er det den enkeltstående time i hele julen, hvor strømforbruget er allerhøjest. Det forventer Andel Energi vil gentage sig igen i år.
”Det er netop i den time, at rigtig mange danskere både sætter anden i ovnen og ser Disneys traditionelle juleshow i fjernsynet. Det betyder, at der bliver brugt ret meget strøm på samme tid i rigtig mange hjem. Hertil kommer, at det jo også er vinter og fyringssæson. Det presser forbruget og efterspørgslen efter el op i netop den time,” siger Josefine Walter, der er kommerciel direktør i Danmarks største energiselskab, Andel Energi.
Set over alle juledagene forudsiger Andel Energis prognoser lige nu en gennemsnitspris på cirka 127 øre per kilowatt-time. For slutkunder svarer det til cirka 277 øre inklusive alle afgifter.
Til sammenligning er årets gennemsnitspris indtil nu ca. 62 øre uden skatter, afgifter, tariffer mv.
Svingende elpriser er normalt
Julens elpriser er traditionelt relativt stabile, men på et ret højt niveau. Således også i år. Til gengæld er de generelle elpriser i løbet af hele året noget mere svingende. Alene i år har der været mere end 4,50 kroners forskel per kilowatt-time mellem årets dyreste og billigste time.
De svingende elpriser, som generelt rammer overalt i Europa, kan til tider gøre det vanskeligt for elkunder at forudsige elregningen. Men der findes faktisk forskellige løsninger.
”Udover det indlysende gode råd at spare på strømmen ud fra devisen, at den billigste strøm er den strøm, man ikke bruger, så har vi i Andel Energi tre forskellige anbefalinger til, hvordan man afhængigt af sine egne præferencer nemmere kan styre sin elregning,” siger Josefine Walter.
Andel Energis tre anbefalinger til en mere forudsigelig elregning er:
1. Planlæg dit elforbrug
”Med de fleste energi-apps kan man se de nøjagtige elpriser for det kommende døgn, med Andel Energis app kan man yderligere se en prognose med de forventede elpriser en hel uge frem. Det gør det lettere at planlægge sit forbrug og lægge det store forbrug i de billige timer,” siger Josefine Walter.
2. Køb strømmen, når den er billig
”Med et hjemmebatteri kan du lade hele husstanden op som var den en mobiltelefon eller en elbil. Det giver mulighed for at købe strømmen, når den er billig, gemme den på hjemmebatteriet og bruge den, når den er dyr. Samtidig kan et hjemmebatteri holde strøm i flere dag i en eventuel nødsituation.”
3. Lås elprisen fast
”Man kan også vælge et elprodukt med en fast elpris uanset, hvornår på døgnet man bruger sin strøm. Så kender man prisen og behøver ikke holde sig opdateret på de svingende elpriser. Hos Andel Energi kan prisen fastlåses for en, seks eller 12 måneder ad gangen,” siger Josefine Walter.
Forventede elpriser i julen*
| Uden skatter, afgifter mv. | Inkl. skatter, afgifter mv. | Tidsrum | |
| Timepriser | |||
| Laveste timepris | 98 øre | 217 øre | 24. dec. fra 03 til 04 |
| Højeste timepris | 157 øre | 374 øre | 25. dec. fra 18 til 19 |
| Timepris i travleste time | 128 øre | 271 øre | 24. dec. fra 16 til 17 |
| Gennemsnitspriser | |||
| 24. december | 121 øre | 271 øre | |
| 25. december | 133 øre | 282 øre | |
| 26. december | 127 øre | 277 øre | |
| Hele julen (24. til 26. dec.) | 127 øre |
277 øre |
* = alle priser er per kilowatt-time og bygger på prognoser, der kan ændre sig løbende.
De viste priser er DK2-priser. Se de aktuelle priser for hele landet på andelenergi.dk
Nøgleord
Kontakter
Rasmus AvnskjoldPresseansvarlig
Tlf:60 77 90 00rba@andel.dkBilleder

Links
Om Andel Energi
Andel Energi er med over en mio. kunder Danmarks største energiselskab. Andel Energis ambition er:
"Vi skal bekæmpe klimaforandringer ved at engagere alle danskere i klimahandling gennem vores unikke innovative produkter og meningsfulde kundeuniverser, der reducerer Danmarks CO2-udledning."

Følg pressemeddelelser fra Andel Energi
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Andel Energi
Andel Energi skrotter aconto-regninger13.6.2023 10:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Fremover vil en million elkunder i Andel Energi blive afregnet månedsvis ud fra faktisk forbrug. Andel Energi har nemlig valgt at skrotte de gammeldags aconto-regninger, hvor elkunder betaler op til tre måneder forud på baggrund af forventet forbrug.
Andel Energi indgår aftale om norsk naturgas til Danmark8.12.2022 08:30:00 CET | Pressemeddelelse
Danmarks største energiselskab Andel Energi har netop indgået aftale med norske Equinor om leverance af naturgas fra Norge til Danmark via den nyåbnede gasrørledning Baltic Pipe. Aftalen er et vigtigt element i forsyningssikkerheden til det danske energimarked.
Nu kan 1,2 mio. energi-kunder få hjælp til regningen30.10.2022 08:00:00 CET | Pressemeddelelse
Danmarks største energiselskab, Andel Energi, er klar til at hjælpe sine godt 1,2 millioner energikunder med at få indefrosset en del af deres energiregning. Tilmeldingen til indefrysnings-ordningen er klar og åbner digitalt, samtidig med at ordningen træder i kraft tirsdag d. 1. november.
Aftale om inflationshjælp er godt nyt for energikunder23.9.2022 12:16:13 CEST | Pressemeddelelse
Danmarks største energiselskab, Andel Energi, er positive overfor, at et meget bredt flertal i Folketinget i dag har indgået en aftale om inflationshjælp til danskere, der er ramt af den internationale energikrise.
Aftale om inflationshjælp er godt nyt for energikunder23.9.2022 10:23:41 CEST | Pressemeddelelse
Danmarks største energiselskab, Andel Energi, er positive overfor, at et meget bredt flertal i Folketinget i dag har indgået en aftale om inflationshjælp til danskere, der er ramt af den internationale energikrise.