Mobility Denmark

Nu rykker EU også på elbilsalget

Del

Selvom CO2-kravene til bilproduktionen i EU er blevet udskudt, vokser elbilsalget på tværs af EU’s markeder, hvor hver femte nyregistrerede bil i november var eldreven.

I november blev der indregistreret 887.491 nye personbiler på EU's bilmarkeder. Det svarer til en lille fremgang på 2,1 procent sammenlignet med samme måned sidste år, og november markerede dermed endnu en måned med fremgang i antallet af nyregistreringer i EU. År til dato er der kommet 9.860.092 nye personbiler til EU, hvilket er stabilt i forhold til niveauet fra 2024, med en mindre stigning på 1,4 procent.

"Der har været et flot og stabilt i EU-bilsalget i de seneste måneder, og det tegner til at blive et rigtig flot resultat for året. Bilindustrien er en del af kernen i EU's arbejdsmarked og økonomi, og vi følger naturligvis det europæiske marked tæt i slutspurten mod 2026," siger Mads Rørvig, adm. direktør i Mobility Denmark.

Nye krav for bilindustrien

Elbilerne var også præget af fremgangen i november. I løbet af måneden blev der indregistreret 188.730 eldrevne personbiler, hvilket er en stigning på 44,1 procent sammenlignet med november 2024. Elbilerne udgjorde dermed 21,3 procent af EU-markedet i november - det er mere end hver femte nye bil.

Elbilernes udvikling i EU formes blandt andet af nationale krav og EU's rammevilkår, og EU-Kommissionen har den 16. december 2025 justeret kravene til bilindustrien i en ny "Automotive Package". Pakken indeholder en lempelse af 2035-målet. Tidligere var målet, at produktionen af nye fossilbiler skulle ophøre helt, mens den nye målsætning lyder på en reduktion af bilernes CO2-udledning under kørsel på 90 procent. Samtidig indeholder pakken bl.a. også forslag om nationale mål for udbredelsen af nul- og lavemissionskøretøjer.

"EU-Kommissionen justerer rammerne, men retningen mod elbiler ligger fast. Den nye pakke skaber større klarhed for producenterne og understreger behovet for nationale tiltag, der kan holde gang i elektrificeringen. Det er afgørende for, at den grønne omstilling ikke mister tempo," siger Mads Rørvig, adm. direktør i Mobility Denmark.

Nøgleord

Kontakter

Fakta 

Mobility Denmark er brancheorganisation for bilproducenter, bilimportører, ladeoperatører, finansierings- og leasingselskaber samt delebilstjenster og biludlejning.

Kildeangivelse

Gengivelse af tekst: Mobility Denmark

Gengivelse af tal og statistik bedes kildeangivet: ACEA

Følg pressemeddelelser fra Mobility Denmark

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Mobility Denmark

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye