Skattemyndighederne præciserer: Disse reparationer giver ret til fradrag
23.12.2025 06:00:00 CET | PwC | Pressemeddelelse
Nu har Skattemyndighederne præciseret reglerne for, hvilke reparationer af hårde hvidevarer der giver ret til servicefradrag.

Indtil den 31. december 2027 kan du få servicefradrag på arbejdslønnen ved reparationer af hårde hvidevarer. I 2025 er servicefradraget 17.500 kr. pr. person, og i 2026 stiger det til 18.300 kr. pr. person.
”Servicefradraget for reparation af hårde hvidevarer er indført fra politisk side for at fremme, at hårde hvidevarer bliver repareret i stedet for udskiftet med nye produkter, når det er muligt. Servicefradraget gives kun på arbejdslønnen – og ikke til materialer,” siger Søren Bech, skatteekspert i PwC.
Disse reparationer giver fradrag
Skattemyndighederne har præciseret, hvilke reparationer af hårde hvidevarer, der giver ret til servicefradraget.
Du kan opnå servicefradrag på følgende reparationer:
-
komfurer, ovne og mikrobølgeovne
-
køleskabe, frysere og opvaskemaskiner
-
vaskemaskiner, tørretumblere og tørreskabe
-
emhætter
-
køle-/fryseskabe
-
vaske-/tørremaskiner
-
vinkøleskabe
-
indbygningskogeplader, herunder med integreret emhætte.
"Det er Skattemyndighedernes opfattelse, at det ikke er muligt at få servicefradrag for reparationer af mindre husholdningsapparater, andre elektroniske apparater eller varmeanlæg. Det gælder fx reparationer af en støvsuger og en kaffemaskine,” forklarer Søren Bech.
Kan jeg få fradrag for forundersøgelser?
Det er ikke muligt at få fradrag for undersøgelser af, om det kan betale sig at reparere hårde hvidevarer.
Hvis du derimod har påbegyndt en reparation, og du i processen finder ud af, at det ikke kan lade sig gøre eller betale sig, kan du godt få fradrag for den brugte arbejdsløn.
Om PwC
I PwC arbejder vi for at styrke tilliden i samfundet og finde løsninger på væsentlige problemstillinger. Vi er en del af et globalt netværk med over 364.000 medarbejdere og partnere i 136 lande. Med teknologi og dybe kompetencer inden for revision, skat og rådgivning er vi engagerede i at levere kvalitet og skabe værdi for vores kunder og samfundet. Succes skaber vi sammen …
Følg pressemeddelelser fra PwC
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra PwC
PwC styrker sit fokus på AI i rådgiviningen af den finansielle sektor6.2.2026 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
AI står højt på dagsordenen i disse år, og den finansielle sektor er ingen undtagelse. Skal AI omsættes til reel forretningsmæssig værdi, kræver det en klar og strategisk tilgang. Med Nicolaj Gudbergsen som ny partner og leder af AI inden for Financial Services styrker PwC sin position og sine services på området.
Lav husleje kan få skattemæssige konsekvenser4.2.2026 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
En ny kendelse fra Landsskatteretten viser, at en for lav husleje kan få betydelige skattemæssige konsekvenser. Kendelsen fastslår, at udlejning kun anses for erhvervsmæssig, hvis lejen svarer til markedsniveau og giver udsigt til et rimeligt overskud. Afgørelsen understreger vigtigheden af at fastsætte lejen korrekt fra starten, påpeger skatteekspert fra PwC.
Nye skattesatser gør ophørspension mere relevant29.1.2026 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Som selvstændig kan du opnå skattefordele ved at indbetale til en ophørspension, hvis du sælger din virksomhed. Denne ordning er ifølge PwC’s skatteekspert blevet mere relevant at bruge med den nye top-topskat.
Den hastige udvikling indenfor AI og geopolitik topper listen over CEO’ernes bekymringer20.1.2026 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Bekymringen for, om AI-udviklingen løber hurtigere end virksomhedernes omstilling og den geopolitiske uro topper listen over CEO’ernes bekymringer for det kommende år. Det øger kravet til cybersikkerhed, leverandørkontrol og exitstrategier fra højrisikolande, viser PwC’s CEO Survey 2026.
Øget usikkerhed svækker optimismen blandt topledere19.1.2026 19:02:45 CET | Pressemeddelelse
Danske toplederes optimisme falder i forhold til sidste år, dog fra et relativt højt niveau. Tyskland er tilbage i danske toplederes top over foretrukne investeringsmarkeder, mens usikkerhed forbundet med cyberrisici og makroøkonomisk volatilitet udgør de største trusler for erhvervslivet. Det viser PwC’s CEO Survey 2026.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum