Nyt samarbejde styrker Fredensborg Kommunes beredskab i krisetid
Med vedtagelsen af en ny aftale om fælles beredskab, kan Fredensborg, Allerød, Hørsholm og Rudersdal kommuner - som sammen driver Nordsjællands Brandvæsen - bedre hjælpe hinanden, hvis krisen rammer
I hele landet forbereder man sig på krisesituationer – fx en lang periode uden strøm eller oversvømmelser. I sådanne situationer giver det rigtig god mening at samarbejde på tværs af kommunegrænser. Derfor har de fire byråd i Fredensborg, Allerød, Hørsholm og Rudersdal kommuner netop vedtaget en fælles beredskabspolitik og en fælles koordinerende beredskabsplan.
”Vi står alle overfor både et skærpet trusselsbillede og en klimaudfordring, som stiller nye og mere komplekse krav til vores beredskab. Jeg er derfor glad for, at vi nu rykker tættere sammen og med rettidig omhu planlægger, hvordan vi bedst kan hjælpe hinanden, hvis en krise pludselig banker på.
For det giver ganske enkelt større tryghed for vores borgere, når vi i fællesskab har flere ressourcer at trække på i en krisesituation”, siger borgmester Thomas Lykke Pedersen om den nye aftale.
Med det nye byråd i Fredensborg Kommune følger også et nyt udvalg med særligt ansvar for kommunens samarbejde med civilsamfundet om beredskabet.
Udvalgets formand, Jesper Tvilde, ser frem til at komme i gang med indsatsen:
”Borgere og virksomheder skal have størst mulig tryghed i en svær tid. Derfor står vi også med en meget stor opgave, hvor vi skal række hånden ud til samarbejde hele vejen rundt. Derfor hilser jeg også den nye aftale med de andre kommuner velkommen.
De kommende år skal vi i høj grad også styrke vores beredskab ved at aktivere civilsamfundet på helt nye måder. Det kan fx være gennem samarbejder med alt fra grundejerforeninger til private virksomheder om at hjælpe til, hvis krisen opstår. Det tror jeg, der er et kæmpe potentiale i”, siger Jesper Tvilde, formand for Udvalget for Erhverv, Beredskab og Byliv.
Med den nye fælles beredskabspolitik sætter de fire kommuner – som sammen driver Nordsjællands Brandvæsen – retningen for et fleksibelt og fremtidssikret beredskab.
Kontakter
Borgmester Thomas Lykke Pedersen (A) tlf. 25 29 19 42
Udvalgsformand Jesper Tvilde (C) tlf. 22 97 98 76
Følg pressemeddelelser fra Fredensborg Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Fredensborg Kommune
Tennisanlægget ved Græstedgård får nu også pickleballbaner6.11.2025 13:02:12 CET | Pressemeddelelse
Allerede næste år kan man svinge ketcheren på de nye baner til pickleball, som skal anlægges ved tennisanlægget på Græstedgård
IT-virksomheden M Networks og Rune Bak Jensen vandt årets Erhvervspris22.10.2025 18:28:59 CEST | Pressemeddelelse
Den socialt bevidste og medarbejderejede IT-virksomhed M Networks har mottoet ”IT leveret af mennesker”
Lukas Just Bloch er årets elev22.10.2025 18:24:11 CEST | Pressemeddelelse
Årets Lærlinge-/elevpris går til en meget engageret og omsorgsfuld elev hos Bistroen på Fredensborg Store Kro
Ældre Sagen Fredensborg og kommunen indgår samarbejdsaftale8.10.2025 13:40:25 CEST | Pressemeddelelse
Repræsentanter for Ældre Sagen Fredensborg og Fredensborg Kommune har underskrevet en ny samarbejdsaftale, der bl.a. skal forebygge og nedbringe ensomhed og hjælpe med indførsel af ny teknologi
DI kan hjælpe os med at forbedre dialogen med private virksomheder7.10.2025 10:50:05 CEST | Pressemeddelelse
Fredensborg Kommune opfordrer DI til at formidle kontakt til de virksomheder, som medvirker i DI’s måling af erhvervsvenlighed
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum