Får 149 millioner ind på kontoen i dag: ’Det er surrealistisk!’
22.12.2025 09:00:00 CET | Danske Spil A/S | Pressemeddelelse
Der bliver rigeligt råd til store julegaver i år i et lille hjem i Rudersdal Kommune. I dag udbetaler Danske Spil nemlig gevinsten på 149 millioner kroner fra Eurojackpot – lige i tide til de sidste gaveindkøb.

Det kan godt være, at en mand fra Rudersdal Kommune må en tur i skuret for at finde saven frem, for at save juletræets nederste grene af: Der skal nemlig være lidt bedre plads til julegaverne under træet i år.
Julegavebudgettet fik en gevaldig saltvandsindsprøjtning, da manden 2. december vandt ikke mindre end 149.420.552 kroner i Eurojackpot. Gaverne er ikke købt endnu, men det skal parret nok nå, selv om der er juletravlt.
”Vi har ikke nået så meget endnu. Julen står jo for døren, meeeen vi kommer til at give nogle større gaver,” lyder det fra konen.
Danske Spil udbetalte i starten af december et forskudsbeløb på 200.000 – det er standard, når man vinder store million præmier hos Danske Spil - så får man lejlighed til lige så stille at vænne sig til den nye tilværelse som mangemillionær, inden alle pengene kommer.
”Vi er da landet, og man kan godt sige, at vi er kommet os over det første chok,” fortæller manden, som også tilføjer, at det var en god oplevelse at få besøg af Danske Spils millionærrådgiver.
”Ja, vi fik talt med John, rådgiveren, og det var helt fint, at få sat det hele lidt på plads med ham,” fortæller manden, som forsikrer, at selv om der er råd til at skeje ud, så er parret mere sådan nogle fornuftige nogen, der bevarer begge ben på jorden.
Det er konen helt enig med ham i.
”Vi fiser ikke ud og køber nye biler. Og der kommer ikke til at holde en Ferrari i indkørslen lige om lidt. Nej, vi har altid været fornuftige, og det kommer vi til at blive ved med. Vi har sågar lige været ude at handle, hvor vi stadig stod og sagde ’ej, hvad er kiloprisen på det her?’ Den slags ligger så dybt i os, og det prøver vi jo også at give videre til børnene,” fortæller hun.
Udover alt det fornuftige, man overhovedet kan komme i tanke om – opsparing, investeringer, aktier, arveforskud – så har parret endnu ikke for alvor brugt mange penge, som man måske kunne have forventet, når man tænker på, at de er blevet næsten 150 millioner kroner rigere.
Men på den anden side, så er det nok fordi, at det netop er… næsten 150 millioner kroner, som skal anvendes fornuftigt - og derfor ingen hastværk.
”Det er mere julen, vi er lidt stressede over, så vi har ikke rigtigt nået at nyde det endnu. Det… det er surrealistisk!” siger konen.
Følg pressemeddelelser fra Danske Spil A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Danske Spil A/S
Dansker vinder knap 19 millioner kroner i Eurojackpot14.10.2026 08:50:00 CEST | Pressemeddelelse
Selvom førstepræmien gik til Tyskland efter tirsdagens Eurojackpot trækning, var der også god grund til at juble i Danmark. En dansker var nemlig én af syv europæere, der løb med en ganske udemærket andenpræmie.
Eurojackpot - 750 millioner og evig efterårsferie13.10.2026 08:45:00 CEST | Pressemeddelelse
Det er efterårsferie, og man kan endelig slappe lidt af. Og måske drømme lidt om de 750.000.000 kroner i Eurojackpots førstepræmiepulje, som ville kunne forlænge ferien i det uendelige?
Her landede weekendens millioner: Tjek din kupon12.10.2026 12:07:52 CEST | Pressemeddelelse
Selvom førstepræmierne udeblev i weekendens trækninger, gjorde milliongevinsterne ikke. Hele fem blev det til, nemlig tre danske tredjepræmier i Eurojackpot og to vindere af Millionærchancen i Lotto. Se her, hvordan millionerne fordeler sig.
Folk spørger stadig: ’Var det ikke her, der blev vundet i Eurojackpot?’9.10.2026 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Danmarkshistoriens største gevinst blev vundet i Eurojackpot i Trianglen på Østerbro – og det er stadig noget, kunderne snakker om, når de kommer for at spille Eurojackpot eller Lotto.
Danske Spil deler millioner ud: Har du været på tanken i Nuuk? Eller er du fra Næstved?7.10.2026 08:50:00 CEST | Pressemeddelelse
To meget heldige Danske Spil-kunder vandt tirsdag aften et stort millionbeløb i Eurojackpot. Danske Spil kender kun identiteten på den ene. Den anden kunde har købt sin kupon i Nuuk. Måske er det dig?
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum