Energifællesskaber reducerer CO2-belastning og udgifter – men juraen spænder ben for den fulde udnyttelse

Grøn omstilling kræver mere end vindmøller og solceller. Det kræver, at vi bruger energien smartere i lokale energifællesskaber. Det er et af resultaterne af EU-projektet SERENE, som Aalborg Universitet har stået i spidsen for siden 2020.

Projektet har bl.a. demonstreret løsninger i et nyopført bofællesskab midt på Sjælland, hvor solceller, varmepumper og et fælles termonet er koblet sammen med et avanceret energistyringssystem.

Beregninger har vist, at husene udleder 69 % mindre CO2 end ved brug af gas som opvarmningskilde. Samtidig er omkostningerne til opvarmning halveret.

”Vores konkrete opgave var at udvikle et system, som sikrer en mere effektiv udnyttelse af grøn energi, reducerer CO₂ og samtidig sikrer en bedre pris for forbrugerne – og det virker,” siger Birgitte Bak-Jensen, professor ved Aalborg Universitet.

Hun er koordinator for SERENE-projektet, der også har involveret andre EU-lande.

Lovgivning halter efter teknologien

Men selvom teknologien fungerer, har projektet også været ramt af, at lovgivningen står i vejen for mere effektivt energiforbrug og større besparelser.

”Vi har set store barrierer i forhold til lovgivningen vedrørende lokale energifællesskaber. For eksempel måtte vi etablere to separate elnet i Hyllegård Høje (det sjællandske bofællesskab, red.), fordi reglerne gør det næsten umuligt at dele elektricitet. Det betyder, at overskudsstrøm fra solceller ikke kan deles mellem husene, selvom det er teknisk muligt,” forklarer Birgitte Bak-Jensen.

CEMS – hjernen bag energifællesskabet

Den tekniske nøgle til succesen hedder CEMS (Community Energy Management System), som styrer produktion og forbrug. Systemet sikrer, at solcellestrøm og varmepumper udnyttes optimalt, og at belastningen på elnettet mindskes.

”Vi har demonstreret, at vi kan orkestrere styringen af solceller, varmepumper og batterier, så energien bruges, når den er billig og grøn. Det øger selvforbruget med op til 25-40% procent afhængig af sæson og giver beboerne lavere regninger og et mindre CO₂-aftryk,” siger project manager Morten Veis Donnerup fra NeoGrid Technologies, der har udviklet styringssystemet.

Et europæisk perspektiv

SERENE-projektet er en del af EU’s Horizon 2020-program. Udover i Danmark har der også været demonstrationsprojekter i Holland og Polen.

Nøjagtig som i Danmark viser de også, at lokale energifællesskaber kan accelerere den grønne omstilling – men uden politiske tilpasninger bliver potentialet ikke udnyttet.

”Vi har påvist, at teknologien virker, og at energifællesskaber kan gøre en forskel for både klima og økonomi. Og vores resultater har allerede fundet vej til blandt andet det hollandske parlament. Nu handler det om at få lovgivningen til at følge med, så vi kan skalere løsningerne til gavn for Europas energiomstilling i de kommende år,” siger Birgitte Bak-Jensen.

Fakta om SERENE:

• Projektet har taget afsæt i to konkrete demonstrationssteder; 35 boliger (fordelt på 9 rækkehuse i Hyllegård Høje i Lejre Kommune) samt 1 ejendom med 10 lejligheder i Låsby i Skanderborg Kommune.

• Lokalt produceret strøm: 150.000 -165.000 kWh/år fra solceller i Hyllegård Høje.

• CO₂-besparelse (varme): Fra 9,4 ton til 2,9 ton pr. hus/år → samlet ca. 273 ton/år i Hyllegård Høje (69 pct. pr. hus beregnet ud fra forskellen mellem gasfyr og varmepumpe).

• CO₂-besparelse (transport): Ca. 2,2 ton/år. (beregnet ud fra, at elbiler erstatter fossilbiler – ikke fordi energifællesskabet i sig selv ændrer opladningen)

• Varmeomkostninger: Ca. 50 % lavere end naturgas (0,54 DKK/kWh vs. 1,11 DKK/kWh).

• Fleksibilitet: I Låsby er der et termisk varmelager, som gemmer varme, når strømmen er billig. Det betyder, at op til 12,5 pct. af varmebehovet kan flyttes væk fra dyre timer.

• For mere information: https://h2020serene.eu