Høj beskæftigelse blandt udenlandske arbejdere i Danmark og potentiale i at fastholde flere

Beskæftigelsen er på et rekordhøjt niveau herhjemme, og indvandrere har sammen med seniorer været stærkt medvirkende til den markante stigning i de sidste mange år.  

I sommer indgik SVM-regeringen en aftale om en ny erhvervsordning for udlændinge fra ikke-EU-lande. Med den nye aftale kan udlændinge fra 16 udvalgte lande med særlig økonomisk betydning for Danmark ansættes til en løn under de nuværende grænser i beløbsordningen, når det sker under overenskomstbaserede forhold. 

• De 16 lande i den nye ordning er: USA, Storbritannien, Singapore, Kina, Japan, Australien, Canada, Indien, Brasilien, Malaysia, Montenegro, Serbien, Nordmakedonien, Albanien, Ukraine og Moldova. 

Den nye aftale har sat gang i debatten om, hvordan indvandring fra ikke-EU-lande påvirker Danmark på længere sigt.  

Bekymringerne knytter sig især til erfaringerne fra 1960’erne og 1970’erne, hvor udenlandske arbejdere ofte blev længere end forventet, og hvor de og deres familiemedlemmer på sigt havde vanskeligheder med at finde fodfæste på arbejdsmarkedet og i det danske samfund. 

I en analyse har forskere fra ROCKWOOL Fonden undersøgt udenlandske arbejdere fra lande uden for EU, der kom til Danmark i perioden 2004-2011, og set på deres tilknytning til det danske arbejdsmarked.  

Mange forlader Danmark igen 

Den nye analyse viser, at flertallet af udenlandske arbejdere fra ikke-EU-lande forlader Danmark igen efter en årrække. Næsten 7 ud af 10 udenlandske arbejdere fra ikke-EU-lande, der kom til Danmark fra 2004-2011, er rejst igen efter 12 år.  

For udenlandske arbejdere fra de 16 udvalgte lande gælder det næsten 8 ud af 10, mens det til sammenligning kun gælder 6 ud af 10 blandt udenlandske arbejdere fra EU-lande. 

Der er derfor langt færre udenlandske arbejdere fra ikke-EU-lande, som bliver boende i Danmark, end der er blandt arbejdere fra EU.  

”Når så mange udenlandske arbejdstagere forlader Danmark så hurtigt igen, mister Danmark ikke blot arbejdskraft, men omkostningen ved at tiltrække arbejdskraft for virksomhederne er også større. Der er derfor et beskæftigelsespotentiale i at fastholde de udenlandske medarbejdere bedre”, siger forskningsprofessor i ROCKWOOL Fonden Jacob Nielsen Arendt.  

Mange i arbejde 

Ifølge forskernes beregninger er over 80 pct. af de udenlandske medarbejdere fra de 16 udvalgte lande i arbejde, hvis de stadig er i Danmark efter 12 år, hvilket er lidt under danskernes niveau på 86 pct.  

Det er samtidig kun to procentpoint lavere end beskæftigelsen blandt arbejdere fra andre EU-lande. 

De udenlandske arbejdere fra de 16 lande kommer hyppigst fra Indien, USA, Kina og Ukraine, mens dem fra andre ikke-EU-lande hyppigst kommer fra Pakistan, Rusland, Iran og Bangladesh. 

Ifølge forskningsprofessor Jacob Nielsen Arendt fra ROCKWOOL Fonden har også de udenlandske arbejdere fra ikke-vestlige lande en stærk tilknytning til det danske arbejdsmarked, og der er et potentiale i at udvide særordningen ud over de 16 lande. 

“Resultaterne viser, at de udlændinge, der kommer hertil for at arbejde på erhvervsordninger, har en høj beskæftigelsesgrad, uanset hvilket land de kommer fra. Det er sandsynligvis fordi der er skrappe krav i dag til, at de skal arbejde, hvis de vil blive her. Der er derfor formentlig et beskæftigelsespotentiale i at udvide ordningen til andre lande, end de 16 lande, der pt. er med i ordningen”, siger Jacob Nielsen Arendt.  

Fakta om den nye ordning: 

• Med den nye ordning ‘overenskomstbaserede erhvervsordning‘ kan udlændinge i fremtiden ansættes under ordnede forhold til en løn under de nuværende grænser i beløbsordningen. 

• Beløbsordningen stiller i 2025 krav om en årsindkomst på 514.000, mens de nye ordninger vil sænke grænsen til 300.000 kr.  

• Ordningen er foreløbigt begrænset til udlændinge fra 16 udvalgte lande med særlig økonomisk betydning for Danmark.  

• Ordningen betinges af, at ansættelser sker under dansk overenskomst og aflyses, hvis bruttoledigheden når over 3,75 pct. 

• Ordningen ventes endeligt vedtaget i løbet af 2026. 

Fakta om analysen: 

• Analysen belyser beskæftigelse for udenlandske arbejdere med arbejdsophold, der ankom til Danmark i perioden 2004-2011.  

• Analysen sammenligner borgere på EU-ordninger med borgere fra ikke-EU-lande på erhvervsordninger. I gruppen af borgere fra ikke-EU-lande er lidt mere end hver tredje udenlandske arbejder stadig i Danmark 12 år efter ankomst.  

• På dette tidspunkt har både de selv og deres eventuelle partner en høj beskæftigelse og hver tredje er ansat i job, der kræver et højt kvalifikationsniveau, mens 24 pct. er ansat i et ufaglært job.  

• Deres gennemsnitlige årsløn er lige over 300.000 kr. (2023-niveau) i året efter ankomst, men den vokser til knap 470.000 kr. 12 år efter.  

• 27 pct. af udenlandske arbejdere, der stadig er i Danmark 12 år efter deres ankomst, har fået dansk statsborgerskab, mens kun 12 pct. modtager overførselsindkomster udover SU og børne- eller familieydelser.