Næstved byråd indgår aftale om fratrædelse med kommunaldirektør Camilla Nowak
19.12.2025 17:30:15 CET | Næstved Kommune | Pressemeddelelse
På et ekstraordinært byrådsmøde 19. december 2025 har byrådet besluttet at indgå en aftale om fratrædelse med kommunaldirektør Camilla Nowak.
Camilla Nowak har været kommunaldirektør siden august 2023, hvor hun har haft det overordnede ledelsesansvar for Næstved Kommune. Aftalen betyder, at Camilla Nowak med det samme fratræder som kommunaldirektør. Kommunens samlede udgifter i forbindelse med fratrædelsen vil være i intervallet 3,3-5,4 millioner kroner i henhold til gældende kontrakt og opsigelsesvarsler mm. Der er indbygget modregning ved ny beskæftigelse.
Borgmester Carsten Rasmussen udtaler: ”Camilla Nowak har været kommunaldirektør i en periode, hvor flere store projekter har været igangsat. Jeg vil gerne takke Camilla Nowak for indsatsen”.
Camilla Nowak udtaler: ”Jeg vil gerne takke borgmesteren, byrådet og alle mine dygtige kollegaer i Næstved Kommune for et godt samarbejde. Jeg har været meget glad for min tid i Næstved, som i dag står et stærkt sted, og jeg ønsker byrådet og organisationen alt det bedste fremover”.
Direktørerne Nanna Lohman og Willy Feddersen fungerer indtil videre som den administrative ledelse af Næstved Kommune. Processen med ansættelse af ny kommunaldirektør igangsættes snarest.
Næstved Kommune har ikke yderligere at tilføje.
Følg pressemeddelelser fra Næstved Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Næstved Kommune
Næstved Kommune får erfaren og stærk profil som ny kommunaldirektør27.3.2026 09:00:00 CET | Pressemeddelelse
Næstved Byråd har torsdag aften besluttet at ansætte Henrik Harder som ny kommunaldirektør i Næstved Kommune. Med ansættelsen ser kommunen frem til et stærkt og tillidsfuldt samarbejde om den fortsatte udvikling af Næstved.
Næstved får en ny daginstitution i 202826.3.2026 20:18:11 CET | Pressemeddelelse
Byrådet har torsdag aften besluttet at afsætte 51,3 millioner kroner til at få bygget en ny daginstitution i Næstved.
Dansk-tysk konference i Næstved samler unge og beslutningstagere om fremtidens Femern Bælt-region26.3.2026 08:00:00 CET | Pressemeddelelse
Konference styrker samarbejdet mellem danske og tyske unge, fagfolk og politikere for at skabe en mere sammenhængende og bæredygtig Femern Bælt-region.
Invitation: Forbered dig på dit barns møde med nikotin19.3.2026 08:00:00 CET | Pressemeddelelse
Næstved Kommune inviterer forældre til gratis aften om unges brug af nikotin. Journalist Jacob Kragelund fra DR Kontant fortæller om børn og nikotinprodukter.
Børnene overhaler de voksne: Rekordhøj læselyst på bibliotekerne17.3.2026 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
For første gang nogensinde overhaler børnenes læselyst de voksnes på bibliotekerne i Næstved Kommune. I 2025 stod børnematerialer for 51 procent af det samlede udlån.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum