Danske atleter satte medaljerekord i 2025
De danske atleter vandt i 2025 rekordmange medaljer ved EM og VM. Hele 172 af slagsen blev det til.

I 2024 satte de danske atleter rekord med 167 vundne medaljer ved VM, EM og OL. Normalt dykker antallet af vundne medaljer året efter et OL, men det skete ikke denne gang.
I 2025 blev den kun et år gamle medaljerekord nemlig slået, da det samlede antal medaljer kom op på 172. Og det var altså på trods af, at der ikke var OL-medaljer til fordeling i år.
”Tillykke til alle medaljevinderne, som virkelig har repræsenteret Danmark flot ved årets internationale mesterskaber. Medaljeoversigten viser, at der bliver arbejdet godt med eliteidrætten i mange forskellige forbund, og jeg glæder mig over, at vi er så godt repræsenteret i så mange idrætter”, siger Morten Mølholm Hansen, der er direktør for Danmarks Idrætsforbund samt olympisk generalsekretær.
Mens der blev vundet flere medaljer end sidste år, kom der færre guldmedaljer i hus. I 2025 vandt atleterne 48 guldmedaljer mod hele 61 i 2024.
Ud over de 172 medaljer ved VM og EM vandt Danmark også otte medaljer ved The World Games, som er et slags OL for de ikke-olympiske idrætter. Disse medaljer tæller dog ikke med i statistikken.
To VM-guldmedaljer i OL-discipliner
Det blev til to danske VM-guldmedaljer i discipliner, som er på OL-programmet – VM i herrehåndbold og holdløb for herrer på cykelbanen.
”Jeg er rigtig glad for, at danske atleter har vundet så mange medaljer i så mange idrætsgrene. Jeg er dog bevidst om, at det er svært for danske atleter at komme til tops i OL-disciplinerne. I udlandet bliver der satset mange midler på OL-idrætterne, så her skal vi i Danmark kæmpe hårdt for at kunne følge med,” siger Morten Mølholm Hansen.
Find hele oversigten og se, hvem der vandt de danske medaljer.
Nøgleord
Kontakter
Jakob DraminskySouschef
Tlf:28893678jdr@dif.dkMorten Mølholm HansenAdministrerende direktør i DIF
Tlf:21663774mmh@dif.dkDIF blev stiftet tilbage i 1896 og er interesseorganisation for foreningsidrætten i Danmark. Gennem årene er der kommet flere og flere specialforbund til, så DIF-familien i dag består af 62 forbund, ca. 8.500 idrætsforeninger og knap 2,1 millioner medlemmer. DIF er samtidig national olympisk komité i Danmark.

Følg pressemeddelelser fra Danmarks Idrætsforbund
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Danmarks Idrætsforbund
Presseinvitation: Danmark til vinter-OL og PL30.12.2025 10:24:41 CET | Pressemeddelelse
Mandag den 12. januar afholder DIF og Team Danmark pressemøde med overskriften ’Danmark til vinter-OL og PL’. Her afsløres blandt andet de danske fanebærere og den (næsten) komplette danske OL-trup til legene i Milano Cortina 2026.
11-årige Freja fra Guldborgsund er Danmarks bedste holdkammerat27.12.2025 07:45:00 CET | Pressemeddelelse
Trods en alder på bare 11 år er Freja Matthisson Sejersen fra TSG Floorball Fighters helt afgørende for det gode humør på hendes hold. Det belønnes nu med titlen som Fremtidens Idræt for Børn og Unge Årets Holdkammerat og en præmie, der skal bruges på en tur til Hawaii – eller Lalandia med holdet. Hun modtager prisen til Sport 2025 i Herning 3. januar.
Jonas Vingegaard fuldender feltet til Årets Sportsnavn 202517.12.2025 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Jonas Vingegaard er tredje og sidste finalist i kampen om at blive Club La Santa, DIF og Team Danmarks Årets Sportsnavn 2025. Vinderen offentliggøres ved SPORT 2025 den 3. januar 2026.
DIF: Skab merværdi i de nye skove11.12.2025 10:20:31 CET | Pressemeddelelse
Idræts- og friluftslivet glemmes ofte i de mange aktuelle skovrejsningsprojekter landet over. Det mener DIF, som i dag afholder konferencen ’Skovrejsning og friluftsliv’ sammen med Lokale og Anlægsfonden og Klimaskovfonden.
Gidsel kan blive Årets Sportsnavn 202510.12.2025 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Verdens bedste håndboldspiller, Mathias Gidsel, har haft et formidabelt 2025. Derfor gør han nu cykelrytteren Mads Pedersen selskab i kampen om titlen som Club La Santa, DIF og Team Danmarks Årets Sportsnavn 2025. Den tredje og sidste finalist offentliggøres 17. december.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum