Markedsupdate - salgsdyk i november
22.12.2025 06:18:00 CET | Nybolig | Pressemeddelelse
Årets sidste markedsupdate viser, at boligmarkedet tog et lille dyk i november. Salget af villaer og rækkehuse ligger højere end sidste år. De seneste tal viser et robust marked, som har holdt tempoet gennem både sommer og efterår.

I november 2025 solgte danske boligejere, sammen med ejendomsmæglere, 4.560 villaer og rækkehuse.
Det er færre handler end i oktober, men stadig 1,3 procent flere end i november 2024. November er afdæmpet i forhold til de foregående måneder, men aktivitetsniveauet ligger fortsat højt i et historisk perspektiv. Det viser tal fra Boligsiden.dk.
Ser man på de seneste seks måneder, står billedet endnu klarere. Fra juni til og med november 2025 gennemførte købere og sælgere 31.277 handler med villaer og rækkehuse. Det er 11,6 procent flere end i samme periode i 2024, hvor markedet nåede 28.023 handler. Fremgangen går på tværs af både sommer- og efterårsmånederne – en periode, hvor markedet normalt mister fart.
Udviklingen følger det samlede boligsalg. Ifølge Boligsidens handelstal faldt den samlede aktivitet også i november, men salget ligger fortsat på et højt niveau.
I alt skiftede 7.716 boliger ejer på tværs af boligtyper i november. Kun i november 2020 og 2021 har markedet historisk set registreret flere handler i samme måned.
Den høje aktivitet betyder, at 2025 allerede overhaler de seneste års samlede boligsalg. Fra januar til og med november har danskerne solgt 55.820 villaer og rækkehuse. Det er flere handler end i hele 2024, 2023 og 2022 og placerer 2025 blandt de mest aktive år, hvis man ser bort fra coronaperioden, hvor bolighandlerne nåede et helt ekstraordinært niveau.
Den høje aktivitet er atypisk, for normalt falder købernes interesse markant efter sommerferien, men i 2025 har efterspørgslen, især efter villaer og rækkehuse, holdt sig høj.
Samtidig kan man i Boligsidens data se, at markedet nu er i en mere stabil fase. November ligger tæt på niveauet sidste år, og markedet viser tegn på en mindre opbremsning.
Samlet set tegner tallene et billede af et boligmarked, hvor villaer og rækkehuse fortsat handles i stort omfang, også uden for de normale højsæsoner.
Boligsalget i 2025
Måned |
Villaer/rækkehuse |
Ejerlejligheder |
Sommerhuse |
Alle boligtyper* |
|
Januar |
4.134 |
1.608 |
562 |
6.884 |
|
Februar |
4.506 |
1.706 |
711 |
7.538 |
|
Marts |
5.256 |
1.797 |
901 |
8.613 |
|
April |
4.994 |
1.701 |
953 |
8.310 |
|
Maj |
5.653 |
1.930 |
1.138 |
9.443 |
|
Juni |
5.422 |
1.828 |
1.124 |
9.102 |
|
Juli |
5.140 |
1.823 |
1.058 |
8.669 |
|
August |
4.971 |
1.775 |
1.212 |
8.625 |
|
September |
5.651 |
1.964 |
1.141 |
9.405 |
|
Oktober |
5.533 |
1.925 |
995 |
9.129 |
|
November |
4.560 |
1.719 |
822 |
7.716 |
|
Total |
55.820 |
19.776 |
10.617 |
93.434 |
*Alle boligtyper dækker over andelsbolig, ejerlejlighed, fritidsbolig, fritidsgrund, helårsgrund, kolonihave, landejendom, lystejendom, rækkehus, villa, villalejlighed. Kilde: Boligsiden
Nøgleord
Kontakter
Thomas SchiermacherKommunikationskonsulentNybolig (v. Nykredit Mægler)
Tlf:+45 51 23 84 32Billeder

Om Nybolig
Med sine mere end 220 forretninger og 1.200 medarbejdere, er Nybolig én af Danmarks allerstørste ejendomsmæglerkæder.
Nybolig er ejet af Nykredit Mægler, som er en del af Nykredit.
Følg pressemeddelelser fra Nybolig
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Nybolig
Nybolig topper igen salgsstatistikken i 202529.1.2026 06:07:00 CET | Pressemeddelelse
Nybolig fastholder sin position som Danmarks mest sælgende mæglerkæde. I 2025 har kæden solgt 20.484 boliger, hvilket svarer til en markedsandel på 20,6 procent. Dermed indtager Nybolig for andet år i træk førstepladsen blandt landets ejendomsmæglere.
Markedsupdate: 2025 var blandt de mest aktive år nogensinde28.1.2026 12:59:25 CET | Pressemeddelelse
Over 100.000 bolighandler, rekord i storbyernes lejlighedssalg og fremgang i alle landsdele. 2025 skriver sig ind som et af de mest aktive år på boligmarkedet siden 2011 og markerer et tydeligt comeback efter nogle mere afdæmpede år præget af højere renter og større usikkerhed.
På boligjagt? Stil spørgsmål og find drømmeboligen28.1.2026 06:06:00 CET | Pressemeddelelse
En boligfremvisning kan være både spændende og overvældende, især hvis du bliver forelsket ved første blik. Med de rigtige spørgsmål i baghånden er du bedre rustet til at træffe en klog beslutning og få gevinst ud af boligjagten.
Markedsupdate: 2025 blev rekord-år14.1.2026 08:01:00 CET | Pressemeddelelse
2025 blev karakteriseret ved stigende priser på tværs af alle boligtyper. Men en gruppe skiller sig særlig ud.
Endelig - Nu kommer 2024-vurderingerne13.1.2026 09:52:43 CET | Pressemeddelelse
Tempoet skrues op for udsendelsen af de nye ejendomsvurderinger. Over 120.000 boligejere har nu modtaget deres endelige 2024-tal, som for mange vil betyde en lavere boligskat på grund af prisfald på markedet.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum