CONCITO opfordrer nye byråd til at inddrage flere unge i den lokale klimahandling

Når de nyvalgte byråd og kommunalbestyrelser nu for alvor tager fat på arbejdet, står de overfor en meget vigtig opgave: at omsætte ambitiøse klimaplaner til konkret handling i lokalsamfundene. Men én afgørende stemme fylder fortsat alt for lidt – de unges. En ny rapport fra CONCITO samler en række kommuners erfaringer og kommer med anbefalinger til god ungeinddragelse i klimaløsninger.

Rapporten ‘Erfaringer med ungeinddragelse i lokal klimahandling’ peger på, at unges perspektiver er uundværlige for en effektiv og legitim klimaindsats, men at inddragelsen af forskellige årsager halter mange steder. Mange unge oplever fx, at det politiske system virker uoverskueligt, tungt og fjernt fra deres hverdag, og at deres bidrag sjældent omsættes til reel handling.

Dog viser erfaringer, at unge – når de får reel indflydelse – bidrager med nytænkning, stærke lokale indsigter og konkrete løsninger, som styrker både klimahandlingen og demokratiet.

"De klimabeslutninger, vi træffer i dag, får konsekvenser lang ud i fremtiden, og vil være med til at forme den verden, vores børn og unge skal leve i. Derfor er det både naturligt og nødvendigt, at de får større indflydelse på beslutningerne," understreger Synnøve Kjærland, Chef for CONCITOs Klimaambassade.

Rapporten indeholder 10 anbefalinger til god ungeinddragelse, der bygger på flere års praksiserfaring fra klimaaktiviteter med unge på tværs af kommuner. Anbefalingerne lægger bl.a. op til at gøre det helt klart for de unge, hvad deres ansvar og mandat er, så de ved, hvad der er muligt, og hvem der træffer beslutninger.

Ungeinddragelse beriger lokaldemokratiet og lokale klimaløsninger

CONCITO mærker en stigende interesse fra kommuner i hele landet for at inddrage borgerne i de lokale klimahandleplaner - også de unge.  Synnøve Kjærland, peger på den værdi, som de unge kan bringe til bordet:

“Unge er eksperter i at være unge og ser ofte andre muligheder for, hvordan kommunerne kan udvikle deres tilbud, end politikere og forvaltning gør. De bruger cykelstierne, busserne, fritidsinstitutionerne og de lokale fællesskaber hver eneste dag – og netop denne konkrete erfaring gør dem superrelevante, når nye lokale klimaløsninger skal udvikles.”

Hun understreger samtidig vigtigheden af, at unge er deltagere i den udvikling, som både former og forandrer deres hverdag:

“Vores unge skal ikke blot vide, hvad der sker med klimaet, men også hvorfor – og hvordan de selv kan være en del af løsningerne.”

Nye modeller for politisk ungeinddragelse 

Klimapolitisk handling gennem klassiske ungeråd er af forskellige årsager kun attraktivt for ganske få unge. Politiske processer strækker sig ofte over længere tid, hvor det kan være svært at se, om ens arbejde for en sag rent faktisk har skabt resultater. Mange kommuner oplever derfor udfordringer med at rekruttere og fastholde de unges engagement over tid.

“Rapporten peger på, at det er nødvendigt, at det politiske system arbejder med modeller for at møde de unge, der hvor de er - så længe de er der. Og tør tildele de unge indflydelse og ansvar til at træffe beslutninger på egne vegne,” siger Nanna Meldgaard Stærk, seniorkonsulent i CONCITO.

Arbejdet i byrådet kan fra et ungt perspektiv opleves som både fjernt og komplekst – og det samme gør sig gældende med klimaforandringer. Derfor er det afgørende at invitere til flere former for deltagelse, eksempelvis grønne handlefællesskaber, konkrete projekter, events eller andre fleksible modeller, der bedre matcher unges liv og interesser. Skabe rum, hvor unge sammen med andre unge både kan udfolde deres klimaengagement og få deres forslag og inputs behandlet af det politiske system.

“Et typisk ungeliv er flygtigt og travlt, og det er sjældent oplagt at forpligte sig det samme sted i flere år. Og sådan skal det være – det er en helt afgørende del af det at være ung, at man kan ændre kurs, og at man kan flytte sig – både fysisk, mentalt og holdningsmæssigt,” siger Nanna Meldgaard Stærk, seniorkonsulent i CONCITO.