Aarhus Universitet dykker ned i Bovaer-effekter i malkekvægsbesætninger

Aarhus Universitets Institut for Husdyr- og Veterinærvidenskab tager som en del af den forskningsbaserede myndighedsrådgivning nu hul på en undersøgelse af effekterne af Bovaer med fokus på blandt andet mælkeproduktion og sygdomsregistreringer i mere end 70 besætninger landet over. 

Aarhus Universitet har tidligere undersøgt fodertilsætningsstoffet Bovaer som led i forskningen i metanudledning fra kvæg. Nu følges der op med et projekt, som vil undersøge de biologiske effekter af Bovaer i danske malkekvægsbesætninger, samt så vidt muligt analyser af mælkeproduktion, drøvtygningsaktivitet, foderoptagelse, reproduktion og sygdomsregistreringer. 

”Vi kommer til at grave os ned i et datagrundlag fra dagligdagen i de danske malkekvægsbesætninger. Hvis det er muligt, vil vi trække data fra 2022 og frem til starten af 2026. Det er data, som reflekterer det, der er sket i de pågældende besætninger før, under og efter brugen af Bovaer,” siger lektor på Institut for Husdyr- og Veterinærvidenskab, Niels Bastian Kristensen.

Projektet, der har været omtalt siden oktober 2025, er bestilt af Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri som en del af den forskningsbaserede rådgivning, Aarhus Universitet udfører for de danske myndigheder. 

Adskillige tusinde køer undersøges

Lektor Niels Bastian Kristensen kommer til at stå i spidsen for undersøgelserne – herunder dataindsamling fra mere end 70 malkekvægsbesætninger landet over, der alle har haft en stringent tildeling af Bovaer i mindst 80 dage. Besætningerne er inddraget med henblik på at opnå god repræsentation på tværs af landsdele, malkekvægracer, fodring og produktionssystem. De inddragede besætninger forventes at bidrage med data af høj kvalitet og repræsenterer både besætninger, der har oplevet negative effekter af Bovaer, og besætninger, der ikke har. 

”Undersøgelserne kommer til at omfatte adskillige tusinde køer. Der er en stor styrke i at have mere end 70 besætninger med pålidelige data, og jeg forventer, at projektet kan bidrage til et godt afsæt for belysning af eventuelle virkninger af Bovaer i dansk mælkeproduktion,” siger han. 

Niels Bastian Kristensen forventer, at projektets resultater vil gøre os klogere på de biologiske effekter af Bovaer og give nogle indikationer af, hvad der fremadrettet bør undersøges i dybden for at få det fulde billede.

“Der er brug for solid forskning på området, før man for alvor kan give de svar, som branchen og det politiske system efterspørger”, siger han og fortsætter: 

”Der findes ikke noget quickfix i forskningen. Vi ved endnu ikke, hvor komplekse problemstillinger vi beskæftiger os med her. Vi taler jo om drøvtyggere, som i forvejen er enormt komplekse systemer,” siger han. 

Data fra før, under og efter Bovaer

For at komme så tæt som muligt på denne forståelse vil man som en del af studiet anvende de såkaldte ydelseskontroldata tilbage fra 2022. Det er systematiske målinger af den enkelte kos mælkeproduktion, der foretages 11 gange årligt. Ved at sammenligne data fra 2022, 2023 og 2024 med de nyeste data fra 2025 og 2026 kan man danne sig et meget præcist billede af udviklingen på bedriftsniveau og for den enkelte ko.

Her vil man sammenligne data før, under og efter brugen af Bovaer, ligesom man vil sammenligne den faktiske mængde mælk, den enkelte ko producerer, med den forventede mængde. 

Der er også planer om at følge op på stofskiftebelastningen på ko-niveau i besætninger som fodrer med Bovaer i starten af 2026. Hvis der opstår stofskifteproblemer i nogle af de deltagende besætninger, vil der i samarbejde med besætningens dyrlæge blive udtaget prøver af blod, urin, gødning og mælk fra ramte køer såvel som fra sammenlignelige kontrolkøer. Der udtages desuden prøver af foderet tilsat Bovaer.

”I den nuværende situation er der behov for at reagere hurtigt. Det kan vi med dette projekt, som jeg forventer vil give os en langt bedre forståelse for de store forskelle, der er i mælkeproducenternes oplevelser af brugen af Bovaer, men selvfølgelig især for indrapporteringerne af de negative oplevelser”, siger Niels Bastian Kristensen. 

Udover dette projekt, arbejder Aarhus Universitet videre med et forskningsprojekt, som ser på dyrevelfærden hos køer, hvis foder tilsættes Bovaer. I projektet vil forskere følge køernes aktivitet, liggeadfærd, deres sociale adfærd, og deres komfortadfærd. Samtidig måles deres foderoptagelse og ædeadfærd. Resultaterne af dette projekt forventes at ligge klar i 2028.