Fodboldtræner fra Dalum er Årets Frivillig
3.1.2026 21:33:33 CET | Danmarks Idrætsforbund | Pressemeddelelse
Roxana Bayati fra Odense-klubben Dalum IF har ved DR’s store sportsshow SPORT 2025 vundet prisen AL Sydbank og DIF’s Årets Frivillig.

Hun er træner for ikke mindre end otte pigehold, som hun selv har startet – drevet af et hjerte, der banker for at skabe glæde og fællesskab.
Sådan lyder lidt af beskrivelsen af Roxana Bayati, der lørdag aften modtog prisen AL Sydbank og DIF’s Årets Frivillig 2025.
Hun vandt prisen for sin enorme indsats, der begyndte for nogle år siden, da hendes egen datter begyndte til fodbold i Dalum IF. På det tidspunkt var der ikke mulighed for at spille på et pigehold, men det lavede Roxana Bayati om på. Hun meldte sig selv som frivillig træner, og siden er et hold blevet til otte, som Roxana Bayati står i spidsen for med ambitionen om at give pigerne en plads i et trygt fællesskab. Samtidig er Roxana Bayati i år blevet børneudviklingstræner i Dalum IF.
”Kæmpestort tillykke til Roxana Bayati, som uden tvivl spiller en stor og positiv rolle for de mange, mange piger, hun er træner for. Hendes indsats er utrolig og står som et lysende eksempel på, hvor meget de frivillige kræfter i vores idrætsforeninger kan udrette, og det er præcis det, vi gerne vil hylde med denne pris,” siger DIF’s næstformand Thomas Bach, der var en del af juryen, der pegede på Roxana Bayati.
Hyldet af sit idol
41-årige Roxana Bayati modtog prisen ved DR’s SPORT 2025, der blev sendt direkte fra Jyske Bank Boxen i Herning. Her blev hun fra scenen både hyldet af sit eget idol – den tidligere landsholdsspiller Nadia Nadim – og overrasket af mange af de piger, som hun til dagligt er træner for i Dalum IF.
Med prisen følger 75.000 kroner, hvoraf 50.000 kroner går til Dalum IF og 25.000 kroner til Roxana Bayati.
“Det er så velfortjent, at Roxana Bayati bliver kåret som Årets Frivillig i hele Danmark. Hendes indsats er ikke blot en videreførelse af et veletableret grundlag – tværtimod. Med sit store engagement har hun skabt en helt ny gren i klubben, til gavn for de mange fodboldpiger i dag og for kommende generationer. Vi i AL Sydbank er meget stolte af at være medafsender på denne vigtige pris, som i år hylder en lokal stjerne, der ikke blot løfter et fællesskab, men også selv har grundlagt det,” siger Frank Mortensen, viceadministrerende direktør i AL Sydbank og medlem af juryen.
De øvrige to finalister Søren Hartvig Rasmussen, der er formand i Horsens Stallions, og Muamer Sultic, formand i Vallensbæk Bordtennis Klub, vinder hver 10.000 kroner for deres store, frivillige indsats.
Nøgleord
Kontakter
DIF: Kommunikationskonsulent, Søren Juul Rasmussen. Tlf. 3017 2917
AL Sydbank: Pressechef Kristine Racina. Tlf. 2126 3471
Billeder

DIF blev stiftet tilbage i 1896 og er interesseorganisation for foreningsidrætten i Danmark. Gennem årene er der kommet flere og flere specialforbund til, så DIF-familien i dag består af 62 forbund, ca. 8.500 idrætsforeninger og knap 2,1 millioner medlemmer. DIF er samtidig national olympisk komité i Danmark.

Følg pressemeddelelser fra Danmarks Idrætsforbund
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Danmarks Idrætsforbund
Idrætsforældre er mindre frivillige – ny kampagne skal fjerne barrierne30.3.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Der er mange opgaver for børneforældre i hverdagen, men de vil fortsat gerne hjælpe til omkring deres børns idræt. Det skal være nemt at gå til, og det er målsætningen i en ny kampagne fra DGI og DIF.
Stærk opbakning skal løfte DIF DM-ugen til næste niveau27.3.2026 08:18:44 CET | Pressemeddelelse
Nykredit og Spar Nord går ind som hovedpartnere for DIF DM-ugen og giver Danmarks største medaljefest et markant løft.
Europas indflydelse falder20.3.2026 12:00:00 CET | Pressemeddelelse
Europa mister indflydelse i international idrætspolitik, mens alle andre kontinenter styrker deres positioner. Det viser den seneste udgave af DIF’s Idrætspolitiske Magtbarometer.
Folketingskandidater besøger vigtig idrætsindsats for unge uden job og uddannelse18.3.2026 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Socialdemokratiets Anders Kühnau og Venstres Gert Bjerregaard besøger i dag Startblokken i Aarhus. Indsatsen hjælper unge på kanten af job og uddannelse videre i livet ved at trække på viden, kræfter og erfaringer fra idrættens verden. Bag indsatsen står Danmarks Idrætsforbund (DIF).
Team Danmark og DIF indgår partnerskab med Club La Santa12.3.2026 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Team Danmark, DIF og sportsresortet Club La Santa på Lanzarote har indgået et treårigt partnerskab, der skal give danske eliteatleter stærke træningsfaciliteter og styrke uddannelsen af trænere i dansk idræt.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum