Stop Spild Lokalt: Behovet for donationer af julemad til trængte familier har aldrig været større

22.12.2025 06:00:00 CET | Coop Danmark A/S | Pressemeddelelse

Del

Coops butikker donerer igen i år overskudsmad sammen med Stop Spild Lokalt. Og i år er behovet for hjælp ekstra stort, lyder det fra den frivillige organisation, for prisstigningerne på fødevarer har store konsekvenser for udsatte familier.

Billede taget foran Parken den 23. december sidste år under uddelingen af overskudsmad.
Billede taget foran Parken den 23. december sidste år under uddelingen af overskudsmad. Coop Danmark

Juletid betyder dejlig mad, gaver og godter for mange danskere. Men for befolkningsgruppen med de laveste indkomster og de strammeste husholdningsbudgetter kan det være mere end svært at få pengene til at række i december. Derfor donerer Coop – for niende år i træk - overskudsmad fra butikkerne til trængte familier i samarbejde med Stop Spild Lokalt.

Overskudsmaden fra Coops butikker bliver i løbet af december hentet af frivillige og kørt til afhentningssteder over hele landet, såkaldte madoaser. Den 23. december er den helt store donationsdag, hvor den mad, der ikke kan holde sig i butikkerne over helligdagene, bliver sendt til Parken i København. Stop Spild Lokalt forventer, at i omegnen af 20.000 personer kommer forbi en madoase i løbet af december, og at 5.000 mennesker kommer til Parken for at hente overskudsmad i løbet af julen.

Rasmus Erichsen, stifter af Stop Spild Lokalt, roser Coop for endnu engang at være blandt de største donorer af overskudsmad. For behovet for hjælp har aldrig været større end i år. Han siger:

”2025 har været et hårdt år for familier med få midler. Og inflationen har da også medvirket til, at et rekordstort antal personer har besøgt vores madoaser hele året og særligt i december for at modtage basale fødevarer. Vi forventer, at det kulminerer i et rekordhøjt antal besøgende den 23. december i Parken, når vi deler varer ud, som butikkerne ikke har fået solgt inden helligdagene.”

En undersøgelse fra Coop Analyse fra oktober viser, at 78 procent af alle voksne danskere har ændret indkøbsvaner på grund af stigende priser. 25 procent af de adspurgte fra husstande med en årlig indkomst på mere end 700.000 kr. svarer, at de ofte har ændret på deres køb af dagligvarer, men det tal er mere end dobbelt så højt, 54 procent, for husstande med en årsindkomst på under 300.000 kr. Undersøgelsen viser desuden, at gruppen med de laveste indkomster i højere grad end nogen anden gruppe skærer basisvarer som frugt og grønt, der medvirker til en sund og varieret kost, fra.

Thomas Roland, chef for vareansvarlighed og kvalitet i Coop, forklarer, at Coop i 2025 har kæmpet for at holde priserne nede, men at det har været umuligt helt at undgå prishop.

”Vi ved, at prisstigningerne gør mest ondt på de små husholdningsbudgetter, og derfor er det vigtigt for Coop at give de udsatte familier en håndsrækning. Vi ville aldrig selv kunne organisere og udlevere al overskudsmaden, så stor tak til de mange frivillige hos Stop Spild Lokalt for jeres indsats. I gør en kæmpe forskel for mange mennesker,” siger Thomas Roland.

Dørene åbner i Parken kl. 23.00 den 23. december.

For information om uddelingssteder samt behov for frivillige: https://stopspildlokalt.dk/

Kontakter

Billeder

Coops butikker donerer igen i år overskudsmad sammen med Stop Spild Lokalt.
Coops butikker donerer igen i år overskudsmad sammen med Stop Spild Lokalt.
Coop Danmark
Download
Rasmus Erichsen, stifter af Stop Spild Lokalt.
Rasmus Erichsen, stifter af Stop Spild Lokalt.
Coop Danmark
Download
Coops butikker donerer igen i år overskudsmad sammen med Stop Spild Lokalt.
Coops butikker donerer igen i år overskudsmad sammen med Stop Spild Lokalt.
Coop Danmark
Download
Coops butikker donerer igen i år overskudsmad sammen med Stop Spild Lokalt.
Coops butikker donerer igen i år overskudsmad sammen med Stop Spild Lokalt.
Coop Danmark
Download
Billede taget foran Parken den 23. december sidste år under uddelingen af overskudsmad.
Billede taget foran Parken den 23. december sidste år under uddelingen af overskudsmad.
Coop Danmark
Download

Følg pressemeddelelser fra Coop Danmark A/S

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Coop Danmark A/S

Nye is fra Irma1.4.2026 09:09:25 CEST | Pressemeddelelse

5 nye varianter af Irma-is er nu i butikkerne. Cremet, lækker is lavet på dansk fløde fra nordjyske gårde og fremstillet på Aabybro Mejeri i Nordjylland, der har eksisteret siden 1888 og i dag er kendt for at producere noget af Danmarks bedste is. Irma isen er udviklet i samarbejde med dessertkokken Morten Heiberg. ”Vi har set rigtig meget frem til at lancere Irma is. Den forener det, vi gerne vil med Irma-mærket: Høj kvalitet, god smag og gode råvarer. Samtidig er den produceret i Danmark på fløde fra nordjyske gårde, hvilket passer stærkt ind i vores ambition om at fremme det danske og lokale.”, siger Elias Billum Have, der er chef for Coops egne varemærker. Irma is introduceres til en pris på 49 kr. for et bæger med 700 ml. Der er i alt fem varianter: Hyldeblomst, chokolade, vanilje, blåbær og hvid chokolade med hindbær coulis. Du finder Irma is i Coops butikker; Kvickly, SuperBrugsen, Brugsen og 365discount. Udvalget kan variere fra butik til butik Yderligere information om isen: E

SuperBrugsen og Kvickly ansætter ny salgsdirektør13.3.2026 10:00:00 CET | Pressemeddelelse

Lars Bjerring, 47 år, tiltræder den 1. maj som ny salgsdirektør i SuperBrugsen og Kvickly. Han skal være med til at fortsætte det seneste års positive udvikling og sikre fortsat forbedring af kundetilfredshed, salg og indtjening i butikkerne. Lars Bjerring har dyb erfaring inden for detailhandlen og kommer senest fra jobbet som landechef med øverste ansvar for Normal Danmark, hvor han gennem de seneste 7 år har leveret imponerende resultater. Hans karriere i detail begyndte i 1996, som salgsassistent i SuperBrugsen Vesterbro Torv i Århus. Før jobbet i Normal havde han en 19 år lang karriere hos Salling Group, hvor han har arbejdet med stort set alle led i den daglige butiksdrift. Heraf 16 af årene i Føtex, blandt andet som varehuschef i flere varehuse, inden han senere blev koncept- og sortimentschef i kæden. Kædedirektør i SuperBrugsen og Kvickly, Rikke Krause, glæder sig til at byde Lars velkommen på holdet, og fremhæver hans solide faglige og personlige kompetencer: -Lars tiltræder

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye