Matas A/S

Matas udnævner ny Group CEO: Mette Uglebjerg skal lede næste fase af den nordiske vækstrejse

Del

Bestyrelsen i Matas A/S har udnævnt Mette Uglebjerg som ny Group CEO.
Mette Uglebjerg kommer fra et internationalt topjob med over 30 års erfaring inden for retail. Hun kommer fra en stilling som SVP og medlem af den øverste ledelse i det Canadiske børsnoterede selskab Alimentation Couche-Tard, der har over 17.000 butikker i Nordamerika, Europa og Asien, og som bl.a. driver kæden Circle K.

Udnævnelsen sker efter en international rekrutteringsproces og markerer næste skridt for Matas Group, der de seneste år har gennemgået en betydelig transformation. Matas Group består bl.a. af kæderne Matas og KICKS. Med næsten 500 butikker på tværs af Norden, markedsledende webshops og mere end 6 millioner loyale klubmedlemmer er koncernen i dag markedsleder i Norden inden for beauty og wellbeing.

Bestyrelsesformand Malou Aamund udtaler:

“Efter en grundig international søgeproces er vi meget glade for at kunne præsentere en moderne, international topleder med solid erfaring fra global retail, en dokumenteret evne til at skabe vækst på tværs af markeder og betydelig erfaring med M&A og integration af opkøb. Mette Uglebjerg bringer mere end 30 års erfaring og har skabt markante resultater gennem stærk operational excellence, category leadership og succesfuld eksekvering af opkøb".

Mette Uglebjerg skal lede koncernen videre i næste fase af den nordiske vækstrejse og strategien Win the Nordics.

Kommende Group CEO Mette Uglebjerg udtaler: 

“Matas Group har en imponerende position i Norden, både i butikkerne og online. Kombinationen af stærke brands, en tydelig strategi og en meget engageret organisation med kompetente medarbejdere, og et dygtigt lederteam, giver et stærkt afsæt for de kommende år. Jeg ser frem til at lære koncernen at kende og fortsætte arbejdet med at løfte kundeoplevelsen og udbygge Matas Groups nordiske lederposition”.

Bestyrelsen fastholder Win the Nordics som koncernens overordnede retning. Mette Uglebjerg starter som Group CEO den 1. maj 2026. Per Johannesen Madsen fortsætter som interim Group CEO frem til Mette Uglebjergs start.  

Fakta om Mette Uglebjerg 
Mette Uglebjerg kommer fra en stilling som SVP Global Food & Marketing samt medlem af The Executive Leadership Team i det Canadiske børsnoterede selskab Alimentation Couche-Tard, der driver 17.000 butikker med 149.000 medarbejdere i 29 lande, og som bl.a. driver kæden Cirkle K. 

Mette Uglebjerg har senest haft ansvar for Global Food & Marketing på tværs af Nordamerika, Europa og Asien. Hun har sat global retning for food og marketing, drevet vækst og styrket forretningen på tværs af markeder. Hun har skabt udvikling af nye koncepter, haft fokus på digital udvikling, loyalitetsprogrammer og brug af AI til at øge effektivitet og kunderelevans. Derudover kommer Mette Uglebjerg med lang erfaring fra M&A-aktiviteter og integration af nye brands.

Kontakter

Billeder

Om Matas Group

Matas Group er nordisk markedsleder inden for skønhed og velvære og består af kæderne Matas og KICKS. Med næsten 500 butikker og førende webshops i Danmark, Sverige, Norge og Finland er Matas Group ledende omnichannel virksomhed med et nøje udvalgt sortiment af tredjepartsmærker, egne mærker og et særligt fokus på personlig og faglig rådgivning. Matas Group har mere end 6 millioner loyalitetsmedlemmer på tværs af Norden. Matas A/S er børsnoteret på Nasdaq OMX Copenhagen

Følg pressemeddelelser fra Matas A/S

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Matas A/S

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye