MATAS BIDRAGER GERNE TIL AT ÅBNE DØREN TIL ARBEJDSMARKEDET
15.12.2025 12:17:00 CET | Matas A/S | Pressemeddelelse
Fritidsjob er med til at styrke unges tilknytning til arbejdsmarkedet, alligevel er der store udsving i andelen af unge med fritidsjob på tværs af kommunerne. Faktisk udgør forskellen på top og bund op imod 20 procentpoint.

Ifølge Dansk Arbejdsgiverforening viser det med al tydelighed, at der er et betydeligt potentiale for at øge antallet af unge med fritidsjob, men konstaterer samtidig, at det kalder på en målrettet indsats.
En af de målrettede indsatser findes i Nivå – en lille stationsby nord for København. Her har Boligforeningen VIBO, Landsbyggefonden og Fredensborg Kommune sammen skabt helhedsplanen Nivå Nu, som blandt andet handler om en lommepengeindsats, der skal hjælpe de unge mennesker ind på arbejdsmarkedet:
”Vi arbejder med helt konkrete aktiviteter, der giver reel læring og erfaring. Det gør vi blandt andet via brobygning mellem boligområde og lokalsamfund. Mange unge har både energi, nysgerrighed og vilje, men de mangler indgangen til steder, hvor de kan bruge deres ressourcer. Vi hjælper med at åbne dørene – og sikrer at der står voksne klar på begge sider af den”, fortæller Nina M. Sharar, Unge og Fællesskabskoordinator hos Nivå Nu.
En af de unge, der ønskede sig et fritidsjob, er 14-årige Sham Omar Mahmoud. Hun går i 8. klasse på Vallerødskolen og har planer om senere at tage en HTX-uddannelse, men hun drømte også om et fritidsjob i Matas, fordi:
”Jeg elsker make-up og hudpleje, så jeg har faktisk altid drømt om at arbejde i Matas”. Netop dén mulighed fik hun via lommepengeprojektet – så de næste ord falder prompte og uden tøven med et stort smil, inden hun understreger sin måske vigtigste pointe:
”De tror på mig her i butikken, jeg har fået ansvar fra første dag – og faktisk har alle de kunder, som jeg har hjulpet faktisk købt noget”.
”VI SKYLDER DE UNGE AT TAGE ANSVAR”
Røde julehjerter i loftet, striber i massevis og et stort bord med gaveæsker i alskens størrelser og udformninger er det første øjet rammer, mens Mariah Carey gentager sint inderste juleønske i højtaleren. Samtidig er Sham Omar Mahmoud i fuld gang med at sætte varer på plads på hylderne i den lille Matas butik på Hovedgaden i Hørsholm. Lidt længere væk står butikschef Lotte Grønberg og betragter det hele med tydelig stolthed:
”Det har været en alletiders rejse for os at tage Sham ind i Matas. Netop fordi lommepengeprojektet er helhedsorienteret, så har de sørget for at klæde hende på til at træde ind ad døren hos os, og det har gjort en enorm stor forskel. Vi er nødt til også at tænke på økonomien i vores ansættelser, og her var finansieringen jo allerede inkluderet i projektet”, konstaterer Lotte Grønberg og peger i stedet på mulighederne:
”Det her giver os en fair mulighed for at give et ungt menneske en reel chance, som måske kan blive til en varig ansættelse efterfølgende”. Og lige netop dén tilgang spiller også rigtig godt sammen med Ungeløftet, hvor Matas er en af partnerne:
”Sammen med en række andre danske virksomheder og organisationer har forpligtet os som virksomhed til at give de unge mennesker en reel mulighed. Vi skylder de unge at tage ansvar ved at gøre vores til at hjælpe dem ind på vores arbejdsplads, så de kan få erfaring med at bidrage og blive en del af et fællesskab. Det kan både være som del af et lommepengeprojekt, men det kan også være i et juniormesterforløb – som er et særligt tilbud til elever i 8. og 9. klasse, der kombinerer almindelig folkeskoleundervisning med praktik i en virksomhed 1-2 dage om ugen”, fortæller HR-chef Henrik Therkildsen og peger på, at der er mange døre, der kan føre vej til Matas.
Og at netop døren ind til Matas stod åben, har været helt afgørende for succesen:
”Resultatet er, at det unge menneske får en tro på egne kræfter, konkrete kompetencer og en fornemmelse af, at de hører til på det lokale arbejdsmarked. Det er sådan vi – sammen – skaber ansvarlige, engagerede unge og stærke lokalsamfund”, slutter Nina M. Sharar.
FAKTA om Nivå Nu
Lommepengeprojektet er en del af den boligsociale helhedsplan Nivå Nu, administreret af Boligforeningen VIBO. Formålet er enkelt: At give unge konkrete erfaringer, der bygger både kompetencer og selvtillid – og samtidig styrker sammenhængskraften i lokalområdet.
De unge bliver ansat i Boligforeningen VIBO i 11 måneder, hvor de løser praktiske opgaver i området og lærer om samarbejde, mødestabilitet og kvalitet i arbejdet. Undervejs skriver de CV, taler om kompetencer og får støtte til at sætte deres egne ressourcer i spil.
Sidste kvartal af forløbet får de mulighed for et praktikforløb i en lokal virksomhed. Lønnen betales fortsat af VIBO, og Nivå Nu står for al brobygning, opfølgning og faglig støtte, så både virksomhed og de ung får en god oplevelse.
FAKTA om fritidsjobs i Danmark
Der er markante forskelle mellem kommunerne, når det gælder 13-17-åriges fritidsjob. Andelen af unge med fritidsjob er højest i Læsø, Fanø, Varde og Ringkøbing-Skjern, mens andelen er lavest i Frederiksberg og Gentofte.
Kilde: Dansk Arbejdsgiverforening
Kontakter
Kevin Arildtoft MoerPressechef, Matas A/S
Tlf:+4521443305kevin.moer@matas.dkOm Matas Group
Matas Group er nordisk markedsleder inden for skønhed og velvære og består af kæderne Matas og KICKS. Med næsten 500 butikker og førende webshops i Danmark, Sverige, Norge og Finland er Matas Group ledende omnichannel virksomhed med et nøje udvalgt sortiment af tredjepartsmærker, egne mærker og et særligt fokus på personlig og faglig rådgivning. Matas Group har mere end 6 millioner loyalitetsmedlemmer på tværs af Norden. Matas A/S er børsnoteret på Nasdaq OMX Copenhagen
Følg pressemeddelelser fra Matas A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Matas A/S
Matas udvider på RO’s Torv: Ny og større butik åbner i Roskilde18.3.2026 13:25:54 CET | Pressemeddelelse
Efter en større ombygning slår Matas fredag morgen dørene op til en markant større butik på RO’s Torv. Udvidelsen på 87 kvadratmeter giver plads til flere brands, et større udvalg og en helt ny butiksoplevelse for kunderne i Roskilde.
LILLE SPEJL PÅ VÆGGEN DÉR11.3.2026 13:55:23 CET | Pressemeddelelse
Hvordan binder man den fysiske butik tættere sammen med den stigende tilstedeværelse for os alle sammen på digitale platforme? Det har virksomheden Social Mirror et temmelig solidt bud på. De har nemlig løst opgaven ved at integrere et interaktivt spejl i købsoplevelsen.
Matas lancerer nyt digitalt og personaliseret inspirationsunivers11.3.2026 13:24:15 CET | Pressemeddelelse
Formålet er helt klart hos den danske skønhedsgigant: At gøre de digitale platforme mere inkluderende, fællesskabsorienterede og at give brugerne muligheden for på en let og legende måde at få inspiration, et godt råd eller en god idé både fra hinanden og fra Matas på en ordentlig og sikker måde.
MATAS MED FOKUS PÅ DIGITAL MISTRIVSEL5.3.2026 15:38:52 CET | Pressemeddelelse
Man kan nemt komme til at sammenligne sig med det, man ser online, og stille sig selv spørgsmål som: Hvorfor ser mit liv ikke lige så sjovt ud? Hvorfor ligner min krop ikke dem, jeg ser i mit Instagram-feed? Er jeg god nok? Hvorfor får jeg ikke flere likes? Alle disse spørgsmål påvirker selvværdet og kan påvirke den generelle trivsel.
Matas får ny landedirektør3.3.2026 11:59:52 CET | Pressemeddelelse
Efter knap 8 år i Matas har Lise Ryevad valgt at fratræde sin stilling som landedirektør i Matas. Direktionen i Matas Group har valgt at udpege Stefan Kirkedal som ny landedirektør. Stefan Kirkedal kommer fra en stilling som SVP for Digital Udvikling og Loyalitet i Matas Group.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum