F&P hilser nye klimamål velkommen
18.12.2025 10:57:11 CET | Forsikring & Pension | Pressemeddelelse
Regeringen har netop fastsat et nyt klimamål for 2035 på 82 procents reduktion i udledning af drivhusgasser. Et stærkt signal til verden, lyder det fra F&P – forsikrings- og pensionsbranchen.
- Det er en vigtig milepæl for Danmarks grønne omstilling og et signal om, at vi ønsker at beholde den grønne førertrøje i verden, at vi nu sigter på at reducere vores udledning af de skadelige drivhusgasser med hele 82 procent. Det er et mål, som vi i høj grad finder både godt og realistisk og foreneligt med at kunne fastholde en stærk dansk konkurrenceevne, siger Kent Damsgaard, administrerende direktør, F&P - forsikrings- og pensionsbranchen.
Danmark var det første land i verden, der fik en klimalov med et mål om reduktion af drivhusgasser med 70 procent i 2030 set i forhold til niveauet i 1990. Og nu lægger regeringen altså et nyt mål frem mod 2035.
- Den fem år gamle klimalov med et mål om 70 procent reduktion af drivhusgasser har været helt utrolig vigtig for at drive den grønne omstilling i Danmark. Og med revisionen sender regeringen nu et stærkt signal til verden og til aktørerne i den grønne omstilling om, at vi stadig går forrest, siger Kent Damsgaard.
- Vores branche har igennem flere år investeret i mange både danske og udenlandske klimaprojekter som fx sol og vind. I F&P er vi overbeviste om, at signalet giver yderligere skub i den grønne omstilling, og vores branche står klar til at bidrage til at nå målet, siger han.
Pensionsbranchen har pt. investeret 385 mia. kr. i den grønne omstilling på verdensplan.
Kontakter
Birgitte HougaardPresserådgiver
Tlf:41 91 91 19bho@fogp.dkF&P Pressetelefon
Du kan ikke sende sms til pressetelefonen
F&P er brancheorganisation for forsikrings- og pensionsselskaberne i Danmark.
Følg pressemeddelelser fra Forsikring & Pension
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Forsikring & Pension
Pensionsreform må ikke rokke ved lysten til at spare op5.3.2026 13:48:00 CET | Pressemeddelelse
Det har igennem årtier været en grundtanke i den danske pensionsmodel, at det skal kunne betale sig for danskerne at spare op til pension og tage ansvar for sin økonomi i alderdommen, hvis man kan. Derfor er det bekymrende, at Socialdemokratiet i deres pensionsudspil vil finde en del af finansieringen ved at fjerne pensionsfradraget for de pensionsopsparere, der betaler topskat. Det kan ramme ca. 450.000 pensionsopsparere – og alvorligt svække lysten til at spare op.
F&P: Regeringens 2035-plan indeholder nødvendige økonomiske prioriteringer24.2.2026 10:30:05 CET | Pressemeddelelse
Regeringen nye økonomiske plan frem mod 2035 har fokus på de rigtige områder i en urolig verden og sikrer forsat økonomisk stabilitet, lyder det fra F&P.
Klimatilpasningsplan II er et stort skridt på vej mod et klima-sikkert Danmark23.2.2026 13:02:46 CET | Pressemeddelelse
Regeringen afsætter milliarder til projekter, der skal sikre danske kyster, og det skal ske med statslig koordinering og prioritering. Det er et stort skridt i den rigtige retning mod et mere klimasikret Danmark, hvor de store og komplicerede projekter fremmes, mener F&P – forsikrings- og pensionsbranchen.
Regeringens totalberedskab er nødvendigt i en urolig tid20.2.2026 11:41:34 CET | Pressemeddelelse
Danmark og Europa har længe været udfordret med komplekse trusler og kriser. Derfor er det godt, at regeringen nu lancerer et totalberedskab for Danmark, lyder det fra forsikrings- og pensionsbranchen.
Tøvejr på vej – forebyg skader på dit hus19.2.2026 12:33:35 CET | Pressemeddelelse
Uger med hård frost bliver afløst af varmegrader, lover DMI. Det får nu Forsikringsoplysningen til advare husejere mod tøbrudsskader – for når sneen smelter, kommer vandet.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum