Fødevaregiganter skjuler de største miljøsynder

Forestil dig en glittet bæredygtighedsrapport fra en global fødevaregigant. Grønne marker, smilende landmænd, løfter om klimaneutralitet. Det ser godt ud. Men bag facaden gemmer sig en ubehagelig sandhed: De største miljøproblemer nævnes knap nok.

Det er konklusionen i en ny videnskabelig artikel fra Aarhus Universitet, offentliggjort i tidsskriftet Ecology and Society. Forskerne har gransket ESG-rapporter fra 51 af verdens største fødevarevirksomheder, og de har fundet et mønster, der kan ændre debatten om landbrugets rolle i klimakrisen.

En massiv skævhed

“Vi ser en massiv skævhed. Klima får al opmærksomhed, mens de planetære grænser, som landbruget overskrider mest, f.eks. kvælstof, fosfor og biodiversitet, stort set er fraværende,” siger Niklas Witt fra Institut for Agroøkologi ved Aarhus Universitet, en af studiets hovedforfattere.

Forskerne tog udgangspunkt i de såkaldte planetære grænser, det er naturens “guidelines” for menneskelig aktivitet. Seks af ni grænser er allerede overskredet, og landbruget er hovedårsagen til flere af dem. Alligevel viser analysen, at kun én kategori, klima, får plads til kvantitative data i ESG-rapporterne. Biogeokemiske kredsløb, som handler om kvælstof og fosfor, nævnes i blot otte tilfælde.

Faktaboks: Hvilke planetære grænser påvirker landbrug? Klimaændringer: CO₂ og drivhusgasser Biosfærens integritet: biodiversitet Biogeokemiske kredsløb: kvælstof og fosfor Landbrugssystemændringer: skovrydning, arealanvendelse Ferskvandsforbrug: vandressourcer Nye stoffer: pesticider, kemikalier

Når det, der måles, styrer magten

ESG-rapportering er ikke bare kommunikation. Den styrer investeringer, regulering og forbrugertillid. 

”Hvis virksomhederne kun rapporterer om klima, risikerer vi, at kapital og politisk fokus går til de forkerte løsninger, mens kvælstofforurening, vandmangel og tab af biodiversitet fortsætter. Det er et klassisk eksempel på ‘carbon tunnel vision’. Når alt handler om CO₂, overser vi de andre kriser,” forklarer Niklas Witt.

Faktaboks: Nøgletal fra studiet 51 virksomheder analyseret 165 disclosures identificeret 44 % handlede om klima Kun 5 % handlede om kvælstof/fosfor Kun klima havde konkrete tal

Et narrativ, der former fremtiden

Når virksomhederne vælger, hvad de rapporterer, vælger de også, hvad der bliver opfattet som “bæredygtigt”. Det er ikke bare tal, det er magt over fortællingen om fremtidens landbrug.

“Vi risikerer, at den grønne omstilling bliver en grøn illusion, derfor opfordrer vi til planetarisk materialitet,” advarer Niklas Witt.

Planetarisk materialitet er en ny tilgang, der betyder, at rapportering skal baseres på videnskabeligt vurderede miljøpåvirkninger.

“Hvis vi vil have en reel bæredygtig omstilling, skal vi starte med at måle det, der betyder mest for planeten,” siger Niklas Witt.

Forskningen rejser et ubehageligt spørgsmål: Hvis de største spillere i fødevaresektoren kan definere, hvad “grøn omstilling” betyder, uden at nævne de største miljøsyndere, hvem sætter så kursen for fremtidens landbrug?

”Det handler ikke kun om rapporter og tal. Det handler om, hvordan vi som samfund forstår bæredygtighed, og hvilke løsninger vi prioriterer. Når virksomhederne vælger at fremhæve klima og ignorere kvælstof, fosfor og biodiversitet, skaber de et narrativ, der kan fastholde status quo. Og det har konsekvenser langt ud over regnskaberne. Vi står midt i en global omstilling, og den bliver styret af fortællinger. Den nuværende form for rapportering giver virksomheder mulighed for at konstruere en fortælling om en bæredygtig fremtid, som afleder fokus fra de mere grundlæggende strukturelle forandringer, der er nødvendige for den grønne omstilling.”,” siger Niklas Witt.

Mere information

Samarbejdspartnere: Institut for Agroøkologi ved Aarhus Universitet

Finansiering: Dette arbejde er finansieret af MARVIC-projektet, som har modtaget støtte fra Horizon Europe Soil Mission, tilskudsaftale nr. 101112942, samt fra European Joint Program for SOIL (EJP SOIL), der har modtaget støtte fra EU’s Horizon 2020-forsknings- og innovationsprogram: tilskudsaftale nr. 862695.

Interessekonflikt: Ingen

Læs mere: Publikationen ”Undisclosed transgressions? Lacking acknowledgements of large agrifood firms on their impacts on the planetary boundaries” er udgivet i tidsskriftet Ecology & Society. Den er skrevet af Niklas Witt, Morten Graversgaard og Martin Hvarregaard Thorsøe. 

Kontakt: Niklas Witt, Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet. Mail: niklaswitt@agro.au.dk