22,9 mio. kr. skal modernisere tilbud i Tørring
Regionsrådet har bevilliget knap 23 mio. kr. til socialområdets tilbud Kollegiet Tørring og Tørring Beskæftigelse og Uddannelse.

Tilbuddene henvender sig til unge voksne med autisme, ofte med udviklingshæmning og tillægsdiagnoser, som er isolerede eller har mistet færdigheder efter længerevarende stress.
Behovene har dog ændret sig de senere år. En ny gruppe borgere er mere adfærdsmæssigt påvirkede af deres diagnoser. De kræver mere skærmede og fleksible rammer og højt specialiseret støtte.
- Omstillingen betyder, at det bliver mere egnet til de behov, nye målgrupper har. Det er glædeligt, at tilbuddet nu både bliver moderniseret og tilpasset disse behov, siger regionsrådsformand Anders Kühnau (S).
Nye boliger og skærmede værksteder
Moderniseringen omfatter blandt andet en ombygning af de eksisterende boliger til fem torumsboliger. Derudover opføres et nyt rækkehus med tre torumsboliger, så der bliver bedre mulighed for at tilpasse boligerne den enkelte borgers behov.
Samtidig etableres et nyt dagbeskæftigelsesafsnit med skærmede værksteder. En del af de nuværende botilbudsarealer bygges om til kontorer og mødelokaler, så medarbejderne får bedre fysiske rammer til arbejdet omkring borgerne.
- Med projektet får vi skabt mere funktionelle rammer, som gør hverdagen lettere for både borgere og medarbejdere. Det er et nødvendigt løft af området, siger Henrik Gottlieb Hansen (S), formand for udvalg for bæredygtighed, teknologi og anlæg.
Det forventes, at projektet sendes i udbud i januar-februar 2026, og projektet ventes klar til at tage i brug tredje kvartal 2027.
Fakta
- Projektet omfatter 480 m2 nybyggeri og 700 m2 ombygning.
- Der etableres otte tidssvarende torumsboliger og et nyt beskæftigelses- og uddannelsestilbud.
- Der bliver seks færre døgnpladser i Tørring. Til gengæld kommer der 10 nye døgnpladser i Gødvad i Silkeborg.
- Parkeringsområdet ombygges også, så der bliver 34 parkeringspladser.
Kontakter
Anders Kühnau (S)Regionsrådsformand
Kontakt via pressevagten tlf. 7841 0666
Henrik Gottlieb Hansen (S)
Formand for Udvalg for bæredygtighed, teknologi og anlæg og medlem af Udvalg for regional udvikling
Kontaktoplysninger på medlemmer af regionsrådet
Regionsrådets 41 medlemmer er valgt for 1. januar 2022 til 31. december 2025. Alle har egen side med oplysninger om politikeren.
Pressevagten(Der kan ikke sendes SMS'er til nummeret)
Tlf:7841 0666presse@rm.dklink.rm.dk/PressevagterHospitalerOm Region Midtjylland
Region Midtjylland er en politisk styret, administrativ enhed, der har tre hovedopgaver inden for velfærd og udvikling: Sundhed og hospitaler, specialiserede tilbud til socialt udsatte og handicappede.
Regional Udvikling søger gennem konkrete regionale opgaver, ekspertiser og partnerskaber at skabe gode, fremtidssikrede løsninger og sikre, at Region Midtjylland er en attraktiv og bæredygtig region for alle.
Følg pressemeddelelser fra Region Midtjylland
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Region Midtjylland
To års forsøg viser, at dele-elcykler fungerer i 59 landsbyer18.12.2025 14:00:00 CET | Pressemeddelelse
Elcykler og el-ladcykler har vist sig som både praktiske transportmidler og en måde at styrke lokalt fællesskab i landsbyer
Region Midtjylland forbereder sig på nye opgaver18.12.2025 07:42:00 CET | Pressemeddelelse
Regionens hospitaler får sammen med de nye sundhedsråd vigtig rolle i at sikre akutsygepleje, sundheds- og omsorgspladser samt specialiseret rehabilitering og patientrettet forebyggelse til borgerne i alle de midtjyske kommuner.
Gå til lægen og få en henvisning til socialt fællesskab12.12.2025 12:21:45 CET | Pressemeddelelse
I et nyt tværsektorielt pilotprojekt kan praktiserende læger i Norddjurs Kommune fremover give såkaldte sociale henvisninger til borgere i deres praksis – dvs. tilbud om at deltage i fx foreningsliv, idræt eller andre sociale aktiviteter. Projektet er muliggjort via en social effektinvestering mellem bl.a. Norddjurs Kommune, Region Midtjylland, Østifterne og Den Sociale Investeringsfond.
Danmark skal tilbage i sproglig topform: Ny national komité skal vende udviklingen11.12.2025 09:19:00 CET | Pressemeddelelse
Region Midtjylland tager initiativ til en samlet, national indsats for at styrke fremmedsprogene i Danmark. Første spadestik tages den 15. december, når centrale interessenter samles til et stort sprogtopmøde hos DSV i Hedehusene.
Nyt regionsråd har fordelt posterne mellem sig4.12.2025 17:26:59 CET | Pressemeddelelse
De 31 politikere i det nyvalgte regionsråd for Region Midtjylland har nu fordelt posterne i sundhedsråd, øvrige politiske udvalg og bestyrelser mellem sig.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum