Nyt regionsråd har fordelt posterne mellem sig
4.12.2025 17:26:59 CET | Region Midtjylland | Pressemeddelelse
De 31 politikere i det nyvalgte regionsråd for Region Midtjylland har nu fordelt posterne i sundhedsråd, øvrige politiske udvalg og bestyrelser mellem sig.

Rettelse: Det fremgik tidligere af teksten, at der blev nedsat et særligt udvalg for sundheds- og hospitalsplanlægning. Udvalgets navn er: Det særlige udvalg for sundhedsplanlægning. Det er rettet i teksten nedenfor.
Regionsrådet for Region Midtjylland 2026-2029 trådte torsdag den 4. december 2025 formelt sammen til konstituerende møde. På det konstituerende møde blev posterne i regionens kommende fem sundhedsråd, øvrige politiske udvalg og bestyrelser fordelt.
Regionsrådet har, som aftalt i konstitueringsaftalen, valgt Anders G. Christensen (V) som regionsrådsformand og formand for forretningsudvalget i Region Midtjylland.
- Det nye regionsråd står over for vigtige opgaver – både på sundhedsområdet, i psykiatrien og i udviklingen af hele Midtjylland. Jeg er glad for den tillid, der er vist mig, og jeg vil arbejde for, at vi træffer beslutninger i fællesskab og skaber løsninger, der kan mærkes af borgere og medarbejdere i hele regionen, siger Anders G. Christensen.
Bo Jensen (K) er valgt som 1. næstformand for regionsrådet og Anders Kühnau (S) er valgt til 2. næstformand for regionsrådet.
- Konstitueringen markerer starten på et bredt samarbejde. Vi kommer fra forskellige partier, men vi deler ambitionen om at styrke det nære sundhedsvæsen og sikre, at Region Midtjylland også fremover er et godt sted at være både patient og medarbejder. Jeg ser frem til samarbejdet i det nye regionsråd, siger 1. næstformand Bo Jensen (K).
Fem nye sundhedsråd og et stående udvalg
Som følge af sundhedsreformen bliver Region Midtjyllands stående fagudvalg ved årsskiftet afløst af fem forberedende sundhedsråd og Udvalg for Regional Udvikling.
De forberedende sundhedsråd kan kun tage stilling til sager, der forbereder sundhedsrådenes arbejde fra den 1. januar 2027. Det nye regionsråd har på den baggrund besluttet at der for 2026 nedsættes fem særlige udvalg, som kan komme med anbefalinger til den videre politiske behandling af en sag. De fem særlige udvalg bliver sammensat af de samme medlemmer, som er udpeget af regionsrådet og kommunalbestyrelserne til sundhedsrådene. Dermed kommer den politiske arbejdsgang i overgangsåret 2026 så tæt på arbejdsgangene i 2027, som overgangslovningen giver mulighed for. Derudover bliver der nedsat et særligt udvalg for sundhedsplanlægning.
Medlemmerne af de nye råd og udvalg følger herunder:
Regionsrådet: Se liste med alle 31 medlemmer af det nye regionsråd
Forretningsudvalget
- Anders G. Christensen (V) (fmd.)
- Hanne Roed (R) (næstfmd.)
- Ib Bjerregaard (V)
- Jacob Klærke (SF)
- Susanne Buch (SF)
- Bo Jensen (K)
- Jakob Søgaard Clausen (DD)
- Majbritt Birkholm (DF)
- Anders Paabøl (LA)
- Anders Kühnau (S)
- Per Møller Jensen (S)
- Rose-Marie Mollerup (Psykiatrilisten)
- Else Kayser (EL)
Sundhedsråd Kronjylland
- Jakob Søgaard Clausen (DD) (fmd.)
- Else Søjmark (S) (næstfmd.)
- Michele Offenbach Holm (S)
- Nils Borring (S)
- Else Kayser (EL)
- Jakob Fuglsang Andersen (SF)
- Hertil kommer 5 medlemmer udpeget af kommunalbestyrelserne i de kommuner, sundhedsrådet dækker.
Sundhedsråd Horsens
- Jacob Klærke (SF) (fmd.)
- Vivi Altenburg (DD) (næstfmd.)
- Ib Bjerregaard (V)
- Malena Møller Mortensen (K)
- Michael Maaløe (S)
- Christina Kirkegaard (S)
- Hertil kommer 5 medlemmer udpeget af kommunalbestyrelserne i de kommuner, sundhedsrådet dækker.
Sundhedsråd Aarhus
- Purnima Erichsen (K) (fmd.)
- Susanne Buch (SF) (næstfmd.)
- Hanne Roed (R)
- Nicolai Estrup (DF)
- Christina Kirkegaard (S)
- Hertil kommer 4 medlemmer udpeget af kommunalbestyrelserne i de kommuner, sundhedsrådet dækker.
Sundhedsråd Vestjylland
- Majbritt Birkholm (DF) (fmd.)
- Anders Paabøl (LA) (næstfmd.)
- Bruno Hansen (V)
- Bent B. Graversen (V)
- Philip Vivet (R)
- Bo Jensen (K)
- Michele Offenbach Holm (S)
- Nils Borring (S)
- Hertil kommer 7 medlemmer udpeget af kommunalbestyrelserne i de kommuner, sundhedsrådet dækker.
Sundhedsråd Midt
- Helle Jensen (LA) (fmd.)
- Annette Roed (S) (næstfmd.)
- Malena Møller Mortensen (K)
- Naja Kallesøe (SF)
- Poul Berggreen (V)
- Birte Markfoged (V)
- Hertil kommer 5 medlemmer udpeget af kommunalbestyrelserne i de kommuner, sundhedsrådet dækker.
Udvalget for Regional Udvikling:
- Per Møller Jensen (S) (fmd.)
- Vivi Altenburg (DD) (næstfmd.)
- Michael Maaløe (S)
- Jakob Fuglsang Andersen (SF)
- Majbritt Birkholm (DF)
- Philip Vivet (R)
- Bent B. Graversen (V)
Det særlige udvalg for sundhedsplanlægning
- Hanne Roed (R) (fmd.)
- Majbritt Birkholm (DF) (næstfmd.)
- Birte Markfoged (V)
- Vivi Altenburg (DD)
- Purnima Erichsen (K)
- Naja Kallesøe (SF)
- Else Søjmark (S)
- Annette Roed (S)
- Else Kayser (EL)
Nøgleord
Kontakter
Kontaktoplysninger på medlemmer af regionsrådet
Regionsrådets 41 medlemmer er valgt for 1. januar 2022 til 31. december 2025. Alle har egen side med oplysninger om politikeren.
Billeder



Følg pressemeddelelser fra Region Midtjylland
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Region Midtjylland
Bedre adgang til egen læge med rekordmange nye ydernumre26.2.2026 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Region Midtjylland tager nu et vigtigt skridt for at sikre, at flere kan få hurtigere og bedre adgang til deres praktiserende læge. Regionsrådet har netop besluttet at opslå 11 nye ydernumre i 2026.
Koncerndirektør Anders Kjærulff går på pension20.2.2026 09:00:00 CET | Pressemeddelelse
Efter en mangeårig karriere i den offentlige sektor går koncerndirektør Anders Kjærulff nu på pension fra Region Midtjylland.
Fursund Lægehus får én fast læge19.2.2026 13:43:10 CET | Pressemeddelelse
Fra 1. april 2026 og de følgende fire år overtager KJBS ApS driften af Fursund Lægehus, efter at opgaven har været i udbud.
PRESSEINVITATION: Tag med regionsrådet på rundvisning i Hospitalsenhed Midt10.2.2026 09:00:00 CET | Presseinvitation
Regionsrådet for Region Midtjylland holder mandag den 16. februar 2026 temadag på i Vestdansk Center for Rygmarvsskade og på Regionshospitalet Viborg. Pressen er velkommen ved formiddagens program.
Sådan vil Region Midtjylland sikre et nært og sammenhængende sundhedsvæsen28.1.2026 15:26:24 CET | Pressemeddelelse
Akutsygepleje døgnet rundt og sundheds- og omsorgspladser i alle kommuner er blandt de prioriteter, regionsrådet har sat for sundhedsreformens næste skridt. Nu skal aftalerne på plads om opgaveoverdragelse fra kommuner til region.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum