Molslinjen A/S

Klargøring af Tyrfing trækker ud

Del

Samsøs kommende elfærge, Tyrfing, er kommet til Danmark og værftet i Svendborg efter en forsinket tur hjem præget af hårdt vejr. Arbejdet på færgen i Svendborg har vist sig mere omfattende end ventet, så nu bliver færgen yderligere forsinket.

Tyrfing i dok ved værftet i Svendborg, hvor der arbejdes hårdt på at få færgen klargjort.
Tyrfing i dok ved værftet i Svendborg, hvor der arbejdes hårdt på at få færgen klargjort.

Det afsluttende arbejde på Samsølinjens nye elfærge, Tyrfing, trækker desværre ud. Færgen er kommet til Danmark efter en hård tur hjem i meget dårligt vejr, som forsinkede færgen betragteligt og satte tidsplanen under pres.

”Vi har kæmpet hele vejen hjem, og lige nu kæmper vi på værftet med klargøring, som vi vidste ville være nødvendige, inden vi kan sætte færgen i drift. Nu må vi desværre indse, at det når vi ikke til tiden”, forklarer en ærgerlig CEO for Molslinjen, Kristian Durhuus.

Lige nu sejler den nærmest identiske elfærge, Nerthus, på Samsø, og det giver trods alt ro på juletrafikken på Samsølinjen, som altså ikke påvirkes af forsinkelsen.

”Vi har en god løsning på Samsølinjen, og vi har en god løsning på Alslinjen, hvor Nerthus egentlig skulle tage sin tørn – så vi ønsker at få bygget Tyrfing helt færdig, inden vi sætter færgen i drift – og kan levere et ordentligt produkt til samsingerne”, siger Kristian Durhuus.

Planen er nu, at Tyrfing kan sættes i drift på Samsølinjen den 5. januar 2026 – og samtidig flytter den nuværende Samsøfærge, Nerthus, så til Alslinjen.

Kontakter

Om Molslinjen

Molslinjen er Danmarks største indenrigs færgeselskab med en flåde på 20 skibe, som årligt transporterer mere end 15 millioner gæster. Med 10 overfarter fordelt på Alslinjen, Bornholmslinjen, Fanølinjen, Langelandslinjen, Molslinjen, Samsølinjen og Øresundslinjen forbinder færgerne Danmark, Sverige og Tyskland.

Bornholmslinjen og Molslinjen betjenes af nogle af verdens største katamaran-færger, og det gør Molslinjen til et af verdens største hurtigfærge-rederier.

I samarbejde med Herning Turist driver Molslinjen busruten Kombardo Expressen, herunder også Bornholm Expressen i samarbejde med Vikingbus. Busserne kører direkte til København fra Aarhus, Randers, Aalborg, Viborg, Herning, Silkeborg og Rønne samt en række andre jyske byer.

Molslinjen beskæftiger i dag mere end 1800 medarbejdere.

Mere info: www.molslinjen.dk

Følg pressemeddelelser fra Molslinjen A/S

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Molslinjen A/S

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye